Facebook-fup hærger: Er du også faldet i fælden
Endnu engang spredes et falskt opslag på Facebook.
Opdatering 13. november: Ny Facebook-spam hærger i Danmark. Læs mere HER.
Igen spredes et budskab på Facebook, der ikke har hold i virkeligheden.
Det sker ofte - og denne gang tror brugerne, at de kan ’melde sig ud’.
Der er bare ikke - som sådan - noget at melde sig ud af.
»Giver ikke tilladelse til, at Facebook opkræver $4,99 om måneden på min konto; alle mine billeder er mine ejendele og IKKE Facebook!!! Facebook Meta er nu en offentlig enhed. Alle medlemmer skal lægge sådan en seddel op,« står der blandt andet.
Det er altså det pure opspind.
»Det er et helt forkert opslag, og opslaget ser generelt ud som noget fusk. Det skal man ikke hoppe på,« skriver Martin Ruby, der er politisk chef for Meta i Norden, i en mail til TjekDet.
Lidt længere nede er der at læse, at opslaget - der i øvrigt er fyldt med sprog-fejl og ligner mest af alt en Google-oversættelse - ikke skal deles direkte, men kopieres og indsættes.
De er alle såkaldte kædebreve - og alle med ordene: Kopier - del ikke.
Hvorfor så ikke bare dele?
Derfor
Når Facebook opdager det falske opslag - og fjerner det - så vil eventuelle delinger også automatisk forsvinde, skriver Thatsnonsense.com.
Har et opslag 100.000 delinger forsvinder 100.000 opslag/delinger altså med et hug.
Er det derimod kopieret, så er der stadig 99.999 af dem i omløb efter Facebooks ’indgreb’.
Det er også nærmest umuligt af finde tilbage til originalen, eftersom nye personer hele tiden fremstår som ’afsendere’.
Derudover, hvis opslag kopieres i stedet for at deles, så er det ikke afhængig af privatlivs-indstillingerne på Facebook.
Det betyder, at hvis du deler et opslag fra en person, der har indstillet til, at det kun er venner, der kan se det, så vil det delte opslag stadig kun være synligt for personens venner.
Thatsnonsense.com skriver videre, at brugerne dog ikke skal frygte, at kontoen overtagets af hackere.
Hoax
Sådanne opslag kaldes for også ’hoax’. Ordet er afledt af ’Hocus Pocus’ og skal forsøge at narre publikum til at tro, at noget (falskt) er ægte.
Det er langt fra første gang, hvor lignende opslag har spredt sig.
Tidligere har det været opslag som at se de samme 25 venner, at undgå navngivne hackere, måder at tjekke for hjerteanfald, kræft og make up-tips til kvinder i voldelige forhold.
Budskaber, der kan være falske - og dermed direkte farlige.
Tilbage i juni lagde Facebook-siden ’Undgå virus og spam’ følgende op:
Fortsætter i samme skure
»Med denne udtalelse giver jeg Facebook besked om, at det er strengt forbudt at oplyse, kopiere, distribuere eller foretage andre tiltag mod mig baseret på denne profil og/eller dens indhold. Den der ikke gør noget er åbenbart enig,« står der videre i opslaget.
Rådet må være: Forbliv bare ’uenig’.