Fortsæt til indhold

Drama på natklub: Alle gæster evakueret

En glad aften i byen ændrede sig pludseligt for klubbens gæstger.

Krimi

Alle gæster i natklubben Bernhardt Natklub på Store Torv i Aarhus C blev kort før klokken 4 sendt ud i kulden.

Det fortæller Thomas Jørgensen, vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til Lokalavisen.dk.

3.57 modtog brandvæsenet nemlig melding om brand i klubben.

»Der var noget røgspredning fra et ventilationsanlæg,« siger Thomas Jørgensen.

Det fik klubbens personale til at evakuere gæsterne.

Brandvæsenet fik styr på ilden - hvilket dog kom til at tage en rum tid.

»Det kan godt være lidt tricky, når det er i et ventilationsanlæg,« siger operationschefen.

Brandvæsenet er tidligt lørdag morgen færdig på stedet. Det samme var gæsterne efter evakueringen.

»Klubben blev lukket ned,« siger Thomas Jørgensen.