Fortsæt til indhold

Tre mænd i stationcar forsøgte at banke løbehjul fra teenager

Overfaldet fandt sted fredag, men først anmeldt lørdag.

Krimi
jro

Tre mænd forsøgte fredag aften at røve et løbehjul fra en teenager.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Politikredsen modtog anmeldelsen lørdag klokken 12.55.

Den 17-årige anmelder har oplyst, at han fredag aften klokken 22.30 befandt sig på Lindegårdsvej ved Spentrup, hvor han blev antastet af tre personer, han ikke kendte i forvejen.

Kort: Google Maps

De tre mænd skal have slået den 17-årige flere gange i forsøget på at få fat i løbehjulet. Det lykkedes dog ikke - og de forsvandt fra stedet i en sort stationcar.

»Såfremt man har nogle oplysninger omkring ovenstående episode, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114,« lyder opfordringen.