Fortsæt til indhold

Stor politiaktion spærrede vej og aflyste tog

Politi og brandvæsen er til stede på Åhavevej.

Krimi
jro

Opdatering: Østjyllands Politi oplyser nu, at afspærringerne på Åhavevej er ophævet. »Der er fortsat ingen fare for borgere eller beboere i området. Vi har ikke yderligere,« skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den politiindsats, der lige nu er i gang på Åhavevej mellem Skanderborgvej og Eskelundvej, har nu også fået konsekvenser for togtrafikken.

Det skriver Gocollective på sin hjemmeside.

Her står der, at toget mellem Aarhus H og Skanderborg St., afgang klokken 13.05, er aflyst.

Det samme var også tilfældet med det tog, der skulle være kørt fra Skanderborg St. klokken 12.30.

Gocollective henviser til næste afgange.

»Der er ingen fare for borgere eller beboere i området,« understreget politiet i en pressemeddelelse og opfordrer til at finde alternative ruter og respektere politiets afspærringer.

Ifølge TV2 Østjylland er brandvæsenet også nået frem til stedet.