Fortsæt til indhold

Klar til sjov og ballade på Mallinggaard

750 børn og voksne til fælles SFO-dag.

Kultur og byliv
ear

Efter to års aflysninger på grund af covid-19 er der igen lagt op til en fælles SFO-dag på Mallinggaards udearealer, når 750 børn og voksne mødes igen til masser af aktiviter under overskriften Vikinger.

Det oplyser Flemming Korshøj fra Mallinggaard SFO.

Den fælles SFO-dag finder stedet torsdag 5. maj kl. 12.30-16. De mange børn og voksne kommer fra 6 lokale SFO’er. Der vil foregå forskellige aktiviteter blandt andet Knoglekast, Sværdkamp, Runeskrift, Smykkeværksted, samt gamle lege og spil og meget andet.

Der vil også blive ledt overalt efter de forsvundne Guldhorn, hvor der kommer findeløn på højkant.

Derudover serveres bålmad (Vikingegryde), boller og frugt samt vand og saft.

Deltagerne i den fælles SFO-dag på Mallinggaard er:

SOFFEN (Stilling SFO), Åskolens SFO i Hørning, Bavnehavens SFO fra Ejer Bavnehøj,

Realskolens SFO, Sct. Georgsgårdens SFO (3. årg. fra Morten Børup skolen) ( desuden er 2. årg. fra Morten Børup Skolen er i år med som ”gæst”) og Mallinggaard (Niels Ebbesens SFO).