Kirken og Klimaet

Klumme Folkekirken skal forsøge at reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030, har landets biskopper for nylig meldt ud. Nogle er helt enige. Selvfølgelig skal den det; kirken er jo en del af samfundet!

Andre ryster på hovedet og kalder det symbolpolitik og siger, at det bliver meget dyrt og besværligt med de mange historiske bygninger, kirken har. Der er mange andre steder, hvor man kan reducere CO2 betydeligt billigere. Kirkens vigtigste opgave er at ”forkynde Jesus Kristus som verdens frelser” både for ”klima-hellige” og for ”klima-syndere”, og det vil være helt forkert, hvis kirken udvikler en kultur, hvor man føler sig retfærdig eller selvgod, hver gang, man tager toget i stedet for bilen eller spiser salat og bønner frem for kød og pølse, lyder det. Og det er der selvfølgelig noget om. Der skal ikke være nogen tvivl om, at alle er velkomne i kirken. Det slår bl.a. lignelsen om de(n) fortabte søn(ner) helt fast.

Men det er ikke ensbetydende med, at kirken ikke skal beskæftige sig med miljø og klima. Kirken er jo en del af verden og bestyrer mange historiske og nyere bygninger, og en god del af dem kan godt energiforbedres, ligesom nybyggeri kan gøres klimavenlig. F.eks. kan den kirke, der snart skal bygges i Højvangen, vælge jordvarme, fjernvarme eller varmepumpe fremfor olie eller naturgas.

Men også og nok især åndeligt, har kirken noget at byde ind med. Kristen tro rummer et håb og en tro på, at vi ikke er alene i denne verden, men at Gud er med os. Vi ser vores liv som en gave og en opgave. Vi er ”forvaltere” af jorden og skal ”herske” over den, som en konge bør herske over sit folk, dvs. sikre freden imellem dem, og beskytte de svageste imod de stærkeste. Og altså ikke udnytte, udbytte eller misbruge jorden! Det levende har værdi i sig selv og er per definition godt.

Flere steder står der også noget om retfærdighed, om ansvaret overfor ”enken, den faderløse og den fremmede”. I en moderne, globaliseret verden, må det vel omfatte dem, der er ramt af klimakatastrofer. Vi er afhængige af hinanden, både mennesker imellem og mennesker og den øvrige skabning.

Endelig så tror vi, at Gud tog del i verden, da Han blev menneske og delte menneskelivet med os helt til den bitre død på korset.

En sådan livsforståelse gør os i stand til at tænke mere i fællesskab frem for i egoisme; at verden er ét og en, vi skal dele med hinanden.

Grøn Kirke, gronkirke.dk, giver både inspiration til de konkrete tiltag, der kan tages i kirkens bygninger, indkøb og energiforbrug mv. Men der er også inspiration til et en livsforståelse, der gør det naturligt at leve grønnere.