Café Bageriet – ungdommens nostalgiske eventyr

Café Bageriet Adelgade 60 var oprindelig en højtskattet bagerivirksomhed, der i flere generationer blev drevet dygtigt af familiedynastiet Lavrsen. De tryllede dengang brød frem, som smagte af ædelt håndværk – lysår fra nutidens ’take to bake og ’bake off.

Lavrsens Bageri står for mig tilbage som et kært minde fra mine romantiske og let psykedeliske ungdomsår sidst i tresserne. Efter en dejlig aften i den mondæne natklub Molbostuen på Hotel Hvide Hus – på ’fornuftig’ vis mættet af sofistikerede fluide indtag og intime æggende danse - svingede os unge altid en tur om i bagermester Lavrsens baggård på vejen hjem og bankede sagte på hans duggede rude.

Vi måtte bare have noget af hans dejlige nybagte morgenbrød gavmildt skjult under et acceptabelt dække af tandsmør. Det var et forrygende ekstatisk højdepunkt efter en lang nat i selskab med lidt for mange af tidens hotte drinks: Gin & Tonic, Isbjørne, Røde Brandbiler med eller uden udrykning og De Gule Enker, som var tidens forførende trend.

Lavrsens skønne velduftende morgenbrød kunne næsten neutralisere alkoholens angreb på legemet og dermed begrænse følgevirkningerne. Ofte blev natten krydret med pikante erobringsopgør mellem diverse galaner, hvor trofæet blev den kvinde, man efterfølgende kunne dele fantasiens herligheder med – her tænkes naturligvis primært på brødet, kære læser.

Trods ambitionsniveauet rakte økonomien indimellem kun til en enkelt middelmådig pilsner (Hof eller Tuborg), som kunne strække en hel aften. Grænsehandlens berømte Slotspilsner havde endnu ikke erobret discountmarkedet. Det foregik så i stedet i almenvældets balparadis Skovpavillonen dybt inde i Tolløkke Skoven. Men guderne skal vide, at bagerens brød også efter en sådan ’ydmygende’ oplevelse smagte guddommeligt.

Birkes mellem tænderne

Når jeg i dag træder ind i Caféen, bliver jeg til stadighed indhyllet i en skøn nostalgisk imaginær duft af friskbagt morgenbrød, selvom odøren fra oliefritternes verden trænger sig på.

I min fantasi går jeg med den pige i hånden, som jeg i tresserne havde delt så meget morgenbrød med. Jeg kan stadig erindre det smukke relief-agtige kunstværk i stearinlysets skær, som hendes perlemorshvide tænder skabte i det korngule smør.

Jeg husker også stadig hendes salige smil om munden, når hun vågnede veltilfreds op om morgenen med en overlevet blå birkeskrumme mellem tænderne, som jeg nænsomt fjernede med et let kys for at gøre oplevelsen af hende fuldendt. Tænk, hvad dejligt morgenbrød kan vække af romantiske minder.

Den ’gamle’ bagermester Lavrsen startede klokken 2 om natten med at slå brød op. Klokken 10 om formiddagen var han færdig og sluttede altid dagen af med et besøg hos vennerne (bl.a. min egen fader) på Hotel Ebeltoft for at få melstøvet skyllet grundigt væk fra halsen. Hotel Ebeltoft blev i mange år drevet af byens skønne legendariske Mor-Lis.

Herefter tog han hjem for at sove, så han kunne være klar til næste dags succes. Således fortsatte hans hele arbejdsliv syv dage om ugen og uden ferier.

Hans søn Keld var den sidste i Lavrsen-dynastiet. Han valgte at afslutte sin karriere som stjernebager for at hellige sig et liv med hesteopdræt. Jeg kan huske, at hans søster, som blev gift med den succesrige rosenavler Svend Frederiksen ude ved Færgehavnen, et år blev hyldet som den allersmukkeste kvinde i Ebeltoft. I min erindring en velfortjent kåring.

Hvis det ikke var, fordi jeg havde fundet min egen skønhed forinden, var Svend blevet alvorligt udfordret. Men under alle omstændigheder var Lavrsens Bageri i min erindring omgivet af dejlige dufte og drømme - brød og en lokal skønhedsprinsesse, som skæbnen valgte aldrig skulle blive min.

Udover Lavrsens Bageri kunne Ebeltoft i 60’erne og 70’erne også vigte sig af tre andre stjernebagerier – Vendelbos Konditori, Mellerups Bageri og Ovesens Bageri.

Men heldigvis er vi i dag ikke kun overladt til ’take to bake’ og ’bake off’. Vi har det fagligt glorværdige Strandvejens Konditori med smagsmæssige stjerneoplevelser fremtryllet af skønne Herdis og konditorvirtuosen Kirsa. Endvidere bidrager også Kvickly og Føtex med gode bud på dejlig friskbagt morgenbrød. Så vi ebeltoftere er ikke ladt i stikken.

Men den direkte kontakt til bagerne gennem de duggede ruder kommer nok aldrig tilbage. Veterinærmyndighederne tillader det ikke – og godt det samme, så os forkælede blomsterbørn fra 60’erne kan få lov til at beholde vores unikke oplevelser og nostalgiske drømmerier helt for os selv.