Smuk, kærlig og helt uden skønhedspletter

Indrømmet. Det er ikke nemt at finde parkering i Skanderborg by i festivalugen. Og ja, der er trælse trafikale udfordringer, når en ny by på 60.000 indbyggere skyder op i Bøgeskoven. Lydniveauet er også meget højere end de normale fuglefløjt fra Dyrehaven og varer tilmed ved til langt ud på de små timer. Der er masser af gener i kølvandet på Smukfest og nok at brokke sig over.

Men helt ærligt: Hvor var det også bare en helt igennem mageløs og skøn fest. En fest, der med lidt tyveri fra festivalledelsens egen mund blev et »fællesskabsklimaks«, en strålende manifestation af at skabe en mageløs fest båret alene på frivillighedens skuldre. En præstation, det i den grad er værd fremhæve og at hylde.

Politiet melder om en historisk rolig festival. Den beskrivelse går igen. Gæsterne, de andre pressefolk, og de frivillige er enige om, at stemningen i år har været præget af et nyt krydderi: Høflighed. For der sker jo ikke noget ved at være opmærksomme på hinanden og lige træde et skridt tilbage og give plads, og det er tilsyneladende noget, smuklingene har fået øjnene op for.

Er det en positiv corona-senfølge, at vi er mere opmærksomme på hinanden, eller er det det dårlige vejrs afdæmpende indflydelse på gemytterne? Eller er det en ny generation af velopdragne unge, der nu har nået smukfestalderen og sætter deres aftryk i Bøgeskoven? Det er nok en kombination.

Selvfølgelig var der episoder undervejs, hvor trængslen gav anledning til frustrationer, når gæster på vej til koncert pludselig ikke kunne nå frem i tide. Især de par gange, hvor det var nødvendigt at begrænse adgangen til områder af festivalpladsen af sikkerhedshensyn. Man kunne vælge i stedet at glæde sig over, at sikkerhedssystemet er så velfungerende. Tilmed er der hurtig kommunikation på såvel storskærme som i push-beskeder i Smukfest app’en, de par gange det skete.

Det samlede indtryk af en uges fest er ufatteligt mange smilende ansigter, en enorm åbenhed og glæde og meget mindre drukorgie end tidligere.

Samtidig er det glædeligt i en tid, hvor antallet af unge i mistrivsel og med diagnoser vokser, at konstatere, hvordan festivalen tager den sociale ansvarlighed med ud i Bøgeskoven. Her har Smukfest nu skabt flere oaser, hvor det er muligt at zoome ud og få et break, så også psyksisk sårbare og handicappede i langt højere grad kan få en bid af smukfesten.

Lidt mumlen i krogene om manglede feststemning er hørt nu og da. Og måske er det rigtig nok, at gæsterne var lidt længere om at finde festivalstemningen frem i år. Måske fordi de første dages regnvejr ikke appellerer helt i samme grad til vodka med juice og øller, som varme og strålende solskinsdage.

Men feststemningen kom, det ved alle, der oplevede den gigantiske folkefest fredag aften foran Bøgescenen, da Nik & Jay leverede et brag af en koncert, der løftede begrebet fællessang til en helt ny dimension.

For første gang nogensinde var fællessangen også sat på festivalprogrammet sådan helt konkret. Et modigt valg at vælge Bøgescenen, men stor kadeau til Smukfest, for selvom der ikke ligefrem var trængsel foran Bøgescenen, så rystede gæsterne søvnen ud af øjenkrogene og mødte talstærkt op. Smukkoret med 100 smukke stemmer fra Skanderborg Pige- og Ungdomskor leverede en gåsehudsfremkaldende flot finale.

Punktum kunne sættes her, hvis ikke det lige havde været for den sidste dans med Polka Verner Legatet. Det skal nytænkes og fremtidssikres, og det er helt fair. Alting har sin tid. Men den festlighed og champagnestemning, der normalt plejer at følge i Polka Verners fodspor, fes ud som en våd nytårsraket. Så jo, der var måske alligevel en lille bitte skønhedsplet, men en plet alene ødelægger jo ikke en smuk fest.