Lyden af sen-ungdommens melankoli: »Den der følelse, når du sidder alene, og livets store spørgsmål trænger sig på«

Et band med seks unge musikere i 20’erne, der kalder sig Efteraar! Giver det nogen mening? Bernhard Babanto Berthelsen og Mikkel Elkjær Madsen trækker lidt på skuldrene og griner.

»Altså, man kan jo tænke det som ungdommens efterår. Vi er jo alle sammen ved at gå ud af ungdomstiden. Det er det, vi prøver at skildre. Det skift, som mange oplever lige dér,« begynder Bernhard at forklare.

»Vi kan jo godt indimellem selv grine over navnet, men det handler om den der melankoli, du kan blive ramt af i sen-20’erne, når der begynder at ske forandringer, og du bliver i tvivl, om du har valgt den rigtige vej i livet. Den der følelse, når du sidder alene, og livets store spørgsmål trænger sig på. Hvad fanden sker der lige? Har jeg taget det rigtige valg i livet? Når folk omkring én begynder at have fuldtidsjob, få børn og købe parcelhus, mens andre dårligt nok ved, hvad de vil med livet,« uddyber Mikkel.

I dag bor de to i Aarhus og udgør en tredjedel af bandet Efteraar, men faktisk har de rødder i Skanderborg og har været venner siden første dag i 0. klasse på Bjedstrup Skole.

Begge to har altid elsket musik og spillede også i band sammen, da de var helt unge. Men det er først for et par år siden, ambitionerne begyndte at vokse, og musikken fik en mere seriøs plads i deres liv.

»Bernhard og jeg har kendt hinanden way back. Vi kommer begge to fra Alken og blev venner allerede i 0. klasse på Bjedstrup Skole. Bernhard boede lige 100 meter nede ad den gade, jeg boede på, så vi var rigtig meget sammen. Det var Bernhard, der lærte mig at ryge og drikke øl og alt det der,« kommer det afslørende fra Mikkel, mens Bernhard protesterer. Han mener, det var omvendt.

I Mikkels hjem stod et stort flygel, som hans far altid spillede på. Det smittede af på Mikkel.

»Jeg havde nær sagt, at jeg har fået det med at spille ind med modermælken, men faktisk er det min far, der altid spillede. Vi havde et stort flygel, og så begyndte jeg helt naturligt bare at spille på det. En kort overgang gik jeg til klaverundervisning, men det fangede mig overhovedet ikke. Alle de regler – det var sgu ikke så fedt,« husker han.

Da Mikkel kom på efterskole, fandt han ud af, at guitaren havde nogle indlysende fordele.

»Det er jo bare lidt svært at tage et flygel med ud på bålpladsen eller strandturen. Der er guitaren bare meget mere praktisk. Så jeg lærte mig selv at spille guitar. Du ved, med YouTube-videoer, og hvad jeg nu ellers kunne finde på nettet.«

Det var også på efterskolen, at Mikkel fandt ud af, at det var fedt at spille sammen med andre, og da han kom hjem, dannede han sit første band sammen med Bernhard.

»Jeg vidste, at Bernhard sang rigtig godt. Det opdagede jeg sådan for alvor i 7. klasse, hvor Mølleskolen, som vi på det tidspunkt var skiftet til, holdt et slags melodigrandprix. Der var Bernhard på scenen og sang for hele skolen.«

Bernhard har altid sunget. Det er, fordi hans mor er filippiner, fortæller han. Hvis det ikke umiddelbart giver mening, kommer forklaringen her:

»Jo, altså, på Filippinerne er der en virkelig stor karaoke-kultur, og der er masser af karaoke i min familie. Så jeg har bare altid sunget rigtig meget. Da vi i 4. klasse på Bjedstrup Skole havde en talentkonkurrence, fik jeg mulighed for at prøve det af, og det var der nogen, der hørte, og så var jeg pludselig med i mit første band. Det var for øvrigt det band, der senere spillede til Mølleskolens melodigrandprix,« forklarer Bernhard.

»Jeg kan godt huske, at tit, når man kom hjem til dig, og var der lige lidt vin på bordet, så kom karaoke-maskinen frem. Det var så fedt,« husker Mikkel.

Sangen og lyrikken er i dag Bernhards gebet. Det med at lære at spille på et instrument kom han aldrig rigtig i gang med. Til gengæld er han en eminent sangskriver og har styr på stemmen – også i falset.

»Jeg har faktisk altid bare sunget og har sunget i flere forskellige bands. Jeg nåede aldrig at lære det der med et instrument. Jeg er måske bare for doven til at lære det ordentligt, fordi det altid er gået så godt med at synge,« fortæller han.

I dag bor de begge to i Aarhus. Bernhard blev for nylig færdiguddannet som tømrer og arbejder til daglig i Hinnerup, mens Mikkel har en kandidat i finansiering fra Aarhus BSS og er beskæftiget med energy trading. To meget forskellige boldgader, hvor fællesnævneren er drømmen om, at de musikalske ambitioner og evner vil føre dem ud på andre eventyr.

Efteraar blev dannet i 2022. Det skete efter en længere tur til Portugal, hvor Mikkel rejste alene rundt.

»På en vandretur gik det op for mig, hvor meget jeg savnede at spille sammen med nogen. Og gerne nogen, der har lidt de samme ambitioner, som jeg selv har. Da jeg kom hjem, tog jeg fat i Bernhard. Når vi tidligere spillede i band sammen, var det på hyggeniveau og mest som en undskyldning for at drikke nogle øl. Nu skulle det være mere for at komme ud og spille for andre.«

Bernhard var med på den præmis. Bassisten Emil Toudal Rasmussen, som de begge tidligere havde spillet sammen med, var også frisk på at starte et nyt band op. Derefter tog Mikkel fat i guitaristen Jesper Rinder Larsen og trommeslageren August Hjerrild Andersen, som han kendte fra sin tid på Aarhus BSS.

»De to vidste jeg for det første bare var rigtig gode på deres instrumenter, og så havde de også lyst til at komme ud og spille. Og så var timingen der lige, for de var sådan lidt in between i forhold til musikprojekter. Og så boede August samtidig i et kollektiv, der havde sit eget øvelokale,« fortæller Mikkel med et stort grin. What’s not to like?

Bandets sjette medlem – keyboardspilleren Magnus Vad – viste sig at være en ren bonusgevinst med sine gode forbindelser i musikmiljøet.

»Magnus kender jeg fra Skanderborg. Vi har lavet musik sammen i et par år. Magnus har et rigtig godt øre for, hvornår musik kan noget. Han er rigtig god til det elektroniske element. Vi plejer at sige, at det er ham, der spiller på knapper. Og så arbejder han for Iceberg (musikforlaget Iceberg Music Group, red.) og har mange forbindelser der,« forklarer Bernhard.

Magnus’ mange forbindelser har vist sig at være noget af et lucky touch for bandet. De har nemlig ikke bare hjulpet Efteraar til at spille til både Aarhus Festuge, Spot Festival og Fatter Eskil Prisen. De har også sat bandet i forbindelse med Søren Zahle.

Søren Zahle overtog for et par år siden Peter Sommers pladestudie Studio Communale i Vestergade i Skanderborg. Han har både spillet, indspillet, produceret og mixet albums med og for flere store navne på den danske musikscene, blandt andre Peter Sommer, Jacob Dinesen, Marie Frank og Lars Lilholt.

»Vi har været utroligt privilegerede, at vi har mødt Søren Zahle og fået en god kontrakt med ham. Han faciliterer i den grad det her projekt. Vi har snakket med mange andre bands, der kæmper sig igennem en virkelig hård opstart med at få deres musik ud, og som har brugt mange penge på indspilning, mixing og mastering. Der har vi bare været utrolig heldige,« understreger Bernhard.

Hos Søren Zahle i Studio Communale har Efteraar indspillet deres første EP, ”Kan du mærke noget?”, som udkom i april.

»EP’en er kulminationen på halvandet års arbejde. Det er indiepop med et twist. Søren er vild med vores musik, og det er meganice at mærke. Han er kommet med input, og han er med til at gøre numrene til den bedste version af, hvad de overhovedet kan blive. Vi oplever det meget som et fælles projekt. Vi er godt klar over, at det er forretning for Søren, men han tager jo helt klart også den største chance,« lyder det fra Mikkel.

Går alt efter planen, er en LP på gaden inden årets udgang. Den kommer til at indeholde de sange, bandet allerede har udgivet på EP’en, samt en håndfuld nye numre.

»Kontrakten med Søren Zahle går på, at vi skal lave et album med ham. Tidshorisonten for udgivelsen har vi rykket lidt, men det vil da være utrolig fedt, hvis den kunne blive klar her i efteråret. Det er god timing i forhold til bandets navn,« ler Bernhard.

Det er primært Mikkel og Jesper, der skriver sangene til Efteraar, mens Bernhard er den, der skriver teksterne.

»Jesper kommer ofte med færdige numre, mens Mikkel mere kører det ud i plenum med en idé, som vi andre så er med til at gøre færdig. Begge dele fungerer rigtig godt,« forklarer Bernhard.

»For mig er det tit sådan, at melodien kommer, når jeg har siddet og fumlet lidt rundt med nogle akkorder og nynnet lidt til det. Pludselig er der noget, der stikker ud. Så indspiller jeg det og sender det til Bernhard og spørger, om han kan få noget ud af det. Det er især der, han har sin force. Og han har ret frie tøjler til at skrive teksten. Det er trods alt ham, der skal stå og formidle det,« uddyber Mikkel.

»Vi er jo alle sammen selvlærte musikere. Når man sætter det sammen, vi hver især kan, så har vi en god lyd. Og så har vi et rigtig godt øre for, hvornår ting lyder godt i forhold til hinanden.«