Butiks-død? Ikke på Northside: »Vi har nok hørt dem 20 gange«
Love Shop har skudt dette års Northside i gang.
Præcis klokken 12 blev dørene åbnet for dette års Northside.
En ret god time senere, gik første festivalens første kunstner - Love Shop - på senen. Noget forsinket på grund af det voldsomme regnvejr, der ramte kort før første strofe.
Det er kun få dage siden, at Love Shop var forbi den noget mindre anlagt - og gratis - Rosenholm Festival.
Nu skulle bandet - med 60-årige Jens Unmack i spidsen - forsøge at stå distancen i Eskelunden. Efter blandt andet et forår med seks udsolgte shows på Hotel Cecil i efteråret 2023 og et udsolgt Store Vega.
Ægteparret Tine og Danny Eghøj fra Viby var ikke til festivalen i Rosenholm - til gengæld sad de klar kort efter, at portene åbnede.
»Vi har nok hørt dem 20 gange,« siger Danny Eghøj, der ikke er sen til at uddybe hvorfor:
»Det er det melodiøse, tankevækkende og dybdeborende ...« »Vi har nok hørt dem 20 gange«
Jens Unmack er det eneste originalmedlem i Love Shop. Guitaristen Hilmer Hassig blev dræbt i en trafikulykke i 2008, i 2011 døde Henrik Hall (mundharpe, kor mm) af kræft.
Danny Eghøj mener på den baggrund, at Love Shop er ’rock’n’roll uden at være et rock’n’roll-orkester’.
»De lever op til myten om livsstilen,« siger han.
Det er dog teksterne, der for alvor giver genlyd hos parret.
»Helt almindelige ting, der bliver vendt på hovedet. Ord - så du selv kan fremkalde dit billedunivers på dagligdags ting,« siger Danny Eghøj.
At dømme efter publikums modtagelse af bandet, så er ægteparret fra Viby ikke de eneste, der er vilde med Unmacks tekster og musik.