Ny stadsarkivar: Historie-detektiven ved hvornår Aarhus gik fra at være lille til at overhale storbyerne Horsens og Randers

Fra 1. november hedder byens nye stadsarkivar Merete Bøge Pedersen.

Hun glæder sig utrolig meget til jobbet, som hun i virkeligheden har arbejdet hen imod i hele sit arbejdsliv.

Det har hun brugt til at grave sig ned i og får overblik over vores liv gennem tiderne. De er dokumenteret og gemt i forskellige arkiver, som hun har tilbragt tusindvis af timer på at gennemtrawle. Og der er dukket spændende ting op. Både om Staunings og en kronprins’ besøg hos prostituerede og – uden nogen sammenhæng i øvrigt – om vores måde at drive fængsler på.

»Jeg tænker, at det er store sko, jeg skal fylde efter Søren Bitsch, men jeg glæder mig og synes, at det er et fantastisk privilegie at få lov til at arbejde på Aarhus Stadsarkiv,« siger hun.

Avisen møder hende, før hun er på plads i sin nye rolle. Den vil hun indtage i et roligt tempo og får til dagligt bare en gåtur på 20 minutter fra hjemmet på Aarhus Ø til Dokk1, hvor arkivet ligger. Det bliver næsten som at komme hjem.

Ikke bare i fysisk forstand, men også i den faglige. Merete Bøge Pedersen faldt i den store historie-gryde allerede som barn. Det har ikke givet hende superkræfter, men et særligt syn, der betyder, at hun kan se tiden for sig.

Når Merete Bøge Pedersen nyder udsigten fra sin terrasse på Aarhus Ø, får hun øje på noget andet end de fleste af os andre. Hun ser ikke bare by, så langt øjet rækker, hun får også øje på fortiden, hvor byen ikke strakte sig ret langt. Det var cirka dengang, hvor Aarhus var lille i forhold til storbyen Horsens.

»Det er da sjovt at tænke på, at Aarhus faktisk ikke var en stor by indtil cirka midten af 1800-tallet, hvor den store industrialisering gav alle et opsving,« siger hun om Smilets By, der har glemt sin lilleput-fortid og for længst har vænnet sig til at være landets næststørste.

Aarhus overhalede de store byer, der i de år var Horsens, Randers, Aalborg og Odense.

»Aarhus voksede hurtigere end de andre, fordi byen har en stor og dyb havn, og fordi den kom til at ligge på den nye jernbanestrækning gennem hele Jylland i 1862. Horsens kom først på i 1868, og på de seks år var styrkeforholdet skiftet,« forklarer Merete Bøge Pedersen, der kommer fra et job som museumschef i netop Horsens.

»Ingen ville dengang have troet på, at man fra min terrasse kan se bebyggelse helt ud i horisonten,« siger hun om de beslutninger fra fortiden, der former fremtiden.

»Jeg har sammen med min datter gået tur blandt byens fredede bygninger, gamle købmandsgårde og bindingsværkshuse i blandt andet Rosengade og Vestergade. Det er spændende at se den røde tråd, de trækker, fordi nogle af dem er fra den tid, hvor Aarhus var en lille by,« smiler Merete Bøge Pedersen, der som helt ung flyttede fra Silkeborg til Aarhus og siden har været en del af byens historie.

Egentlig troede hun, at hun skulle læse jura ligesom sin søster og sin kæreste, men hun opdagede, at retshistorie var sjovere end love og paragraffer. Så hun skiftede spor og kom på rette hylde.

I studietiden flyttede hun og hendes mand i en periode til København, hvor hun sad hver eneste dag i landsarkivet for Sjælland og skrev sit speciale. Det kom til at handle om kvinder og prostitution i årene 1874-1906, fordi arkivet rummer masser af materialer om det.

»Da jeg begyndte at dykke ned i arkivalierne, blev det fascinerende. Jeg gennemgik journalsager om konkrete kvinder og fik et stort overblik: Vis mig din prostitution, så kan jeg sige, hvordan samfundet var. Dengang var der en meget kort vej fra arbejdsløshed til prostitution. Det handlede om overlevelse,« siger hun med et stort smil og gør præcis det, hun lægger stor vægt på; formidler i øjenhøjde.

En vejleder opfordrede hende til at søge en ph.d. og arbejde videre med emnet.

»Det var megaspændende. Jeg vidste, hvem de prostituerede kvinder var og så på, hvordan deres situation passede ind i grundloven og en ny straffelov og en politilov. Det frihedskatalog, der var skrevet ind i den første Grundlov, gjaldt ikke for disse kvinder, det kunne gradbøjes. Den vinkel samlede min interesse for jura og historie,« forklarer hun det faglige perspektiv.

Som en sidegevinst oparbejdede hun i de år ekspertise i at læse og forstå gotisk håndskrift, hvilket hun har fået brug for i flere sammenhænge.

Hun fik siden job som arkivar på landsarkivet for Nørrejylland, der ligger i Viborg. I dag hører det under Rigsarkivet. Der fortsatte hendes store detektivarbejde, og ad åre er Merete Bøge Pedersen også stødt på skriftlige kilder i den mere underholdende ende af genren.

I hendes arbejde med prostitution stødte hun for eksempel på historien om, at Stauning på besøg i Aarhus lagde vejen forbi en dame, der ernærede sig ved at sælge seksuelle ydelser. Det foregik på den lille og undseelige Sandgravevej, der går fra Skovvejen til Aarhus Lawn Tennis Selskab.

Også en af fortidens kronprinser kom for over 100 år siden i samme miljø. Man kan læse, at han fik en høflig hilsen fra den kongelige konfessionarius. Der stod noget i stil med, at deres kongelig højhed har en dobbeltgænger, som kommer visse sådanne steder, og det er ikke så godt.

Merete Bøge Pedersen forlod i 2015 de gode gamle historier til fordel for at nyt job i Horsens, hvor hun skulle flytte byarkivet til et nyt sted. Hun fik ansvaret for nyere tid, der i museumsverdenen betyder tiden efter middelalderen, der ikke er så ny endda.

Siden blev hun chef for Museum Horsens – der også indbefatter Horsens Kunstmuseet, og havde ansvaret for cirka 60 ansatte.

Nu er hun gået ind ad døren på Aarhus Stadsarkiv, hvor der er otte fastansatte og en række projekt- og praktik-medarbejdere. Der bliver tid til det spændende: Historien.

»Vi bliver tit mødt med, at historie er kedeligt, men det er rent faktisk fortællinger om dig om mig. Det, der skete for tre sekunder siden, er historie. Og det er på ingen måde kedeligt,« fastslår Aarhus’ nye stadsarkivar.