Fortsæt til indhold

Hinnerup Garden spiller kendte julekalendersange

Det bliver en eftermiddag med julemusik, når Hinnerup Garden spiller julekoncert.

Kultur og byliv
sra

Hinnerup Garden inviterer i en pressemeddelelse til en stemningsfuld julekoncert 8. december klokken 14 til 16 i Sløjfen i Hadsten.

Koncerten byder på en eftermiddag fyldt med klassiske julesange, et spændende musikalsk program og dygtige optrædende fra både Hinnerup Gardens Grundskole, Juniorgarde, Trommekorps og Brass Band. Koncerten sætter således scenen for en hyggelig begyndelse på julesæsonen.

Koncerten vil byde på et varieret program med både klassiske julesange og moderne fortolkninger. Nogle af gardens egne solister vil optræde, og brassbandet vil spille et større, klassisk værk.

Hinnerup Gardens trommekorps spiller blandt andet et potpourri forklædt som en slags julequiz – et nummer med over 20 julesange på fire minutter, hvor publikum opfordres til at huske hvilke melodier, der bliver spillet undervejs. Der vil også være plads til fællessang, hvor alle kan synge med på blandt andet dette års kendte tv-julekalender-sange.

Billetter kan købes i forsalg og i døren.