Red Randers midtby: Vi skal skabe magien på torve og pladser - også efter lukketid

Især midtbyen i Randers fik sin egen omgang spotlight under Randers Festuge, da Jazz & Folk Teltet i Dytmærsken blev omdannet til debatcafé med kaffe, kage og en temperatur, der lå et godt stykke over komfortzonen.

Formand for miljø- og teknikudvalget, Frank Nørgaard (DF), lagde ud med de kolde fakta. Ifølge Hvidbogen er Randers C det tredje fattigste postnummer i landet.

»Normalt er det bymidten, der er det dyreste sted at bo – her er det åbenbart omvendt,« konstaterede han, før han sendte bolden videre til panelet.

Efter avisens vurdering var der omtrent 130 personer tilbage i teltet, der snildt kunne rumme næsten 200 personer, og som også var antallet ved de foregående tre sessioner. De handlede om, hvordan vi i Randers skaber flere private arbejdspladser og småjobs, og om hvordan vi får flere frivillige og skaber større lokalt medansvar. Den tredje debat handlede om unge uden job og uddannelse – hvordan hjælper vi dem videre?

De grå stænks telt

Af de 130 var godt 30 politikere, kandidater til byrådsvalget og embedsfolk, eller praktiske hjælpere til afviklingen af debatmødet. Grå stænk i håret, eller meget sparsomme lokker, kendetegnede størstedelen af de helt almindelige borgere, der var dukket op denne meget varme og solrige onsdag eftermiddag. Din Avis forsøgte ihærdigt at få øje på et ungt menneske under 30 år denne eftermiddag i teltet. Uden held.

Citychef Sille Fogh, Sharmili Rajagopal fra Dansk Erhverv og ejendomsmægler og indehaver Michael Møller fra EDC Trio var sat i stævne af moderator Nynne Bjerre Christensen for at finde svar på det evige spørgsmål: Hvordan får vi skabt en levende midtby?

Michael Møller mente, at historien om en midtby i frit fald var lige lovlig dyster.

»For hver butik, der lukker, sker der jo noget nyt i bygningen. Det er ikke sådan, at vi rykker den ned og planter mælkebøtter. Nogle gange bliver det bare til noget andet – og tit et spisested,« sagde han og fremhævede lokale succeser som Banko og Bajer hos Operaen på Kirketorvet.

»To gode ting på én gang – det virker altså.«

Trods forsøg fra Nynne Bjerre Christensen på at få ejendomsmægleren til at give en karakteristik af hele postnummer 8900, så virkede det ikke til, at Michael Møller var i stand til at levere det fulde overblik.

Udsat boligområde og herskabslejligheder

Så for at hjælpe ham og dig, kære læser, så får du den hurtige version.

Postnummer 8900 består både af selve bymidten, med middelalderlige bygninger og en bygningsmasse, der flere steder står forsømt hen. Størstedelen af 8900 består af personer og bygninger, der er velholdte, men du finder også øjebæer og dårligt vedligeholdte lejligheder.

Kommer du østpå, mod grænsen til Dronningborg, så møder du det område i Randers, der kun er få personer fra at blive benævnt som ’udsat boligområde’.

Vi taler om Hermann Stillingsvej-området, der ligger i firkanten mellem Østervangsvej, Regionshospitalet Randers, Bækkestien og Udbyhøjvej. Her er kriminalitetsraten og andelen af personer på overførselsindkomst høj, og her bor de mest udsatte i postnummeret.

I selve midtbyen findes der masser af tomme butikslejemål, en hurtig optælling siger 35 styk. Men der findes også herskabslejligheder og velfungerende detailhandel, der dog er under pres fra især internethandel.

Magiske torve og pladser

For Sille Fogh var udfordringen klar.

»Fremtidens midtby skal kunne mere end at sælge varer. Detailhandlen er vigtig og et bærende element, men den kan ikke stå alene. Vi skal supplere med kultur, grønne opholdsrum og oplevelser. Når vi får aktiveret vores pladser og torve, så sker der noget magisk.«

Hun pegede på steder som Rådhustorvet, Slotspladsen og Kirketorvet som oplagte til at skabe liv hele dagen – ikke kun i butikkernes åbningstid. Og så kom parkeringsspørgsmålet, som altid dukker op i Randers.

»Hver gang vi taler midtby, taler vi også parkering. Ja, det betyder noget – men der er faktisk ledige pladser. Måske fylder debatten mere, end den burde.«

Lav en plan

Fagchef for regional politik i Dansk Erhverv, Sharmili Rajagopal, var skarp i sin diagnose.

»Som jeg ser Randers, mangler der en helhedsplan for, hvad man vil med byen. Bymidten er ikke bare et sted at shoppe – den er en del af bosætningsstrategien. 68 procent af unge vælger at bosætte sig ud fra, hvor meget liv der er i byen.«

Hun understregede, at bymidten ikke kan udvikles isoleret.

»Uden et samlet greb om bosætning, kultur, turisme og erhvervsudvikling, får vi ikke tiltrukket de mennesker og den arbejdskraft, som virksomhederne mangler.«

Sille Fogh så især turismen som et af de største uudnyttede potentialer.

»Vi ligger i gåafstand fra Gudenåen og naturskønne områder. Hvorfor ikke lave vandreruter eller samlede pakker, der trækker dagsturister ind i midtbyen?«

Sharmili Rajagopal mindede om, at midtbyen ikke bare er en stribe butikker, men en bosætningsstrategi i forklædning. Og som Sille Fogh gentog, handler det om at få liv i gaderne hele døgnet – ikke kun fra klokken 10 til 17.

Resten er egentlig bare et spørgsmål om, hvorvidt vi tør lave Randers om, før Randers bliver lavet om af sig selv.