»Hvad nu, når der kun er brillemænd, barberere og bedemænd tilbage?«

Det er spændende at følge det store projekt, der gerne igen skal gøre Adelgade til en attraktiv handelsgade. Det er også påkrævet, for går man en tur op ad Adelgade med dens tomme butikslokaler med de triste gule til leje-skilte skulle man tro, man befandt sig i Udkantsdanmark og ikke i en by i et af de mest populære områder at bosætte sig i.

En afgørende faktor ud over nethandel for denne triste udvikling er for Skanderborgs vedkommende den dominerende rolle for byens detailhandel, som Bloms Butikker spiller. Hele det handels- og folkeliv, der kunne have udfoldet sig på Adelgade, sker nu for en meget stor dels vedkommende inde i dette kunstige indkøbsmekka. Det gigantiske center er en fejlinvestering. Sådan et monstrøst indkøbstempel har de fleste provinsbyer, og det kan derfor ikke trække mange udenbys kunder til, hvilket ellers var en af visionerne bag centret.

Det kan derimod unikke Lille Nyhavn, som er et helt klart plus med dets shopping- og strøgbutikker samt dets spændende restaurantmiljø, der indbyder til at gå ud at spise og derved også bidrager til, at Aarhus og Horsens ikke snupper alle, der har lyst til et restaurantbesøg. Bybadet er også positivt, da det skaber liv i byen, ligesom Vinterbadeklubben bidrager med fællesskab. Forhåbentlig vil det store fornyelsesprojekt krones med held, så der igen kommer liv i de tomme butikslokaler.

Nødvendigt vi ændrer vaner

Skal det lykkes, afhænger ikke kun af forandringen af Adelgade, men i endnu højere grad af dig og mig. Vores indkøbsmønstre er altafgørende, for uanset hvor smart og let det er, må vi fravælge indkøb på nettet og i stedet støtte det lokale handelsliv og de nye butikker, der har mod og lyst til at etablere sig i de tomme butikslokaler.

Yngre Skanderborgensere og tilflyttere kan i modsætning til mig næppe forestille sig, hvilket broget handelsliv, der i mine barne- og ungdomsår i 1950’erne og 60’erne udfoldede sig i hele gadens længde. Tag med på denne »memorial walk« ad Adelgade, og du vil indse, hvor meget vi har mistet. Kan det mon genskabes?

Tag med på memorial walk

Lad os starte ved Mindet. Det husede slagtermester Huno Levins kødudsalg, Richard Scharlings fotoforretning, Robert Rode Pedersens ostebutik, elinstallatør Aage Poulsens forretning med Fru Inger Poulsen bag disken – efter firmaets telefonnummer i folkemunde kaldet »Fru 409«.

Ved siden af lå Erik Kruse Rasmussens trikotageforretning Bolette – det var ham, der fandt på Rasses skovpølser – og om hjørnet Fru Anna Jørgensens Kinoteater.

Lige ud for denne smukke bygning lå der en Shell-station, hvor såvel de lokale som de bilister, der kom ad Hovedvej 10, der dengang gik lige igennem byen, kunne få tanket op betjent af en tankpasser, hvis de da ikke havde fået det ved Aage Hartung Olsens Essotank i Adelgades sydlige ende. På området ved Shell stod også Pølse-Peters vogn, hvor vi unger kunne få os en »krasser«: et pølsebrød med sennep, men uden pølse.

Lige over for Skanderborg Realskole lå Andels Svineslagteriet, som også havde et detailudsalg. Manglede man søm og skruer, kunne man få det hos isenkræmmer Søren Bertelsen, i dag Rengøringskælderen. Her lå også Poul E. Gades Turisthotel, et af byens flere hoteller.

Uge-Bladet og to lokale dagblade

Ud over Uge-Bladet Skanderborg - nu Din Avis Skanderborg - havde byen også to dagblade. På adressen Adelgade 117 havde Demokraten til huse, og Skanderborg Amtsavis i den store hjørnebygning til Skanderupgade. Her boede doktor Carl Christoffersen, en af byens fire læger. Det var et flot syn, når han satte sig ind i sin åbne cremefarvede Ford Mustang med røde lædersæder, ofte med sin ruhårede hønsehund tronende på sædet ved siden af sig.

Skråt over for Skanderupgade lå boghandler Jens Pøhlsgaards butik, én af byens tre boghandlere og lige ved siden af Arnold Bertelsens Radio- og Fjernsynsforretning, hvor vi »knejter« ude fra gaden kunne følge med på et af de udstillede fjernsyn, når der var seksdagesløb eller andre store sportsbegivenheder.

Den fine købmand og Sophus Barber

Fortsætter vi stadig lidt op ad Adelgade kommer vi først til Gartner Andersens fornemme blomsterbutik. Lidt længere oppe følger byens fine købmand Henry Stisen med et stort udvalg af vine i sit udstillingsvindue. Skråt heroverfor kunne man hos købmand Sigvald Danielsens også besigtige vareudbuddet og ikke kun i købmandsvinduet, men også ude på fortovet foran butikken, hvor han tit havde nogle af dem udstillet.

Og lige ved siden af stod Sophus Barber med det borgerlige navn Sophus Rasmussen ofte i døren til sin salon for at følge med i, hvad der foregik ude på gaden, imens kunderne blev betjent af hans svende eller af hans søn, Johannes, med tilnavnet Nolle, kendt musiker og leder af Nolles Orkester, der turnerede i det meste af landet, når der skulle bydes op til bal.

Fik man ikke købt kød på Svineslagteriet, kunne man handle hos de to slagtere, Johannes Knudsen og Kristian Byskov, der lå lige ved siden af hinanden der, hvor Byskovhus ligger i dag.

Et kødfuldt håndtryk

Skråt overfor lå herreekviperingshandler Helenius Sillesens store forretning, hvor man som kunde ofte fik den ære at modtage et håndtryk af indehaverens store, kødfulde hånd.

På Kulturtorvet føg røg og gnister ud fra Andreas Bloms Jernstøberi og Maskinværksted, byens største arbejdsplads, der beskæftigede op mod 200 mand.

Skråt overfor i ejendommen på hjørnet af Ole Lund Kirkegaards Stræde, kunne man hos isenkræmmer Leth Espensen ud over søm og skruer også købe jagtgeværer, ofte frit udstillet i vinduet, endda uden gitter – unægteligt fredeligere tider. Den store ejendom overfor tilhørte købmand Oscar Bruun, der drev både en stor engros- og en lige så stor detailhandel.

Hestemarkeder, hvor egnens gårdmænd købte eller solgte arbejdsheste, hørte også med til byens profil, når de i en lang række stod linet op foran bl.a. Hoffmeyers Konditori og hotel Landmanden.

Skanderborgvogn med gummihjul

Skulle man, når man nu var i byen, kigge på en ny landbrugsvogn, var der også råd for det ovre på den anden side af gaden hos smed Stilling, der fabrikerede den kendte Skanderborgvogn med gummihjul – ofte udstillet i portåbningen ind til smedeværkstedet, hvorfra travle hammerslag lød ud på gaden. Efter arbejdstid kunne man se den gode smed spadsere hjem til sin bopæl på Møllegade fulgt af sin gravhund – uden snor.

Superbrugsens ejendom husede dengang Autogården med de to lokale GM-forhandlere, Johannes Larsen og Knud Nørgaard. I deres store udstillingslokale stod ved siden af mere beskedne Opel-modeller også flotte flydere »from over there« til beundring for mange og til køb for færre, og i værkstedslokalet ude bagved skruede værkfører Ballegårds travle svende.

»Ka-do-li-go-ma?«

Havde man lyst til at komme ud at spise godt en aften, var det oplagt at kigge indenfor på Munkekroen, der i dag er revet ned, hvor restauratør Orla Mortensen serverede kulinariske retter, hvad inskriptionen over indgangspartiet, »Ka-do-li-go-ma«, da også lovede.

Kødet hertil kom måske fra hans nabo, slagtermester Aage Nielsen med tilnavnet Nold. At det var friske varer, der kom på tallerkenen, kunne man ikke være i tvivl om, for i en bygning lige ved siden af og lidt tilbagetrukket fra gaden kunne man for åbne døre og porte ikke blot se, men også høre, når en gris blev lagt på slagtebænken.

Ved siden af slagterbutikken lå byens materialist, Aage Nygaard, der ligesom de øvrige handlende selv boede i sin ejendom og sammen med sin kone stod i forretningen.

Vi må undgå rædselsscenariet

Det vil føre alt for vidt at medtage hele den store palet af forretninger og virksomheder, der dengang havde til huse på Adelgade: pengeinstitutter, bagere, skotøjsbutikker, guldsmede, dame- og herrekonfektionsforretninger, gartner-, fiske- og chokoladebutikker.

I stedet slutter min byvandring ved hjørneejendommen til Vestergade, der husede Karl Leffers damekonfektionsforretning, senere overtaget af Bonnich Tygesen, Cigarhandler F. V. Roddings Tobaksforretning og O. Skat Brodersens frisørsalon.

Forhåbentlig kan forandringen af Adelgade være en begyndelse til en handelsgade med masser af liv. Svigter vi, vil der kun være de forretninger tilbage, hvis tjenesteydelser ikke kan købes på nettet. Forestil dig det rædselsscenarie, at der kun er brillemænd, barberere og bedemænd tilbage. Hvis vi vil have liv i Adelgade, må vi selv gå turen – helt ind i butikkerne.