Politiet fremstiller i dag endnu en mand i grundlovsforhør i en kæmpe narkosag. Det er en 33-årig mand fra Sjælland, der sigtes for forsøg på indsmugling af 200 kilo kokain til Danmark og indsmugling af 250 kilo hash. Han fremstilles ved retten i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi. I fredags blev to mænd fængslet i samme sag ved retten i Randers. Sagen er blevet efterforsket i samarbejde med det amerikanske narkopoliti DEA, Drug Enforcement Agency, samt andre udenlandske myndigheder.