En 49-årig mand blev i går ved retten i Randers varetægtsfængslet i tre uger, indtil 22. marts. Han er sigtet for søndag aften at have stukket sin 76-årige far med kniv i faderens hjem på Mariagervej i Randers. Der er efter grundlovsforhøret ikke oplysninger om, hvad sønnen har forklaret, og hvordan han forholder sig til politiets sigtelse mod ham. Det er således uklart, hvad opgøret mellem far og søn handlede om.