På den nederste del af Østervold vil Vandmiljø Randers etablere et bassin til rensning af regnvand.

Bassinet vil i fremtiden indgå i en regnvandskanal i Østervold og udgør dermed første etape i klimatilpasningen af Randers Midtby.

Samtidig ønsker Vandmiljø Randers i samarbejde med kommunen at arbejde videre med at etablere et antal demonstrationsprojekter i Randers Midtby- projekter, der kan vise, hvordan regnvand i fremtiden skal løbe på overfladen.

Sagen behandles i Udviklingsudvalget i dag