Fortsæt til indhold

Velkommen til 5 minutter i weekend

5 minutter i weekend

Velkommen til 5 minutter i weekend

Aarhus byder i denne uge på både kultur, byudvikling og flere begivenheder at se frem til i den kommende tid.

Et ikonisk maleri reddet fra Børsens brand hænges op i Aros, mens Danmarks højeste bygning på Aarhus Ø inden længe forvandles til en lodret løbebane. Århundredets Festival indtager byen til marts og sætter dinosaurer, finanskrise og storpolitik på dagsordenen. Vinterkulden presser byens herberger, og så beder vinterbadeklub gæster om til at respektere reglerne.

Dinosaurer, finanskrise og verdensbilleder i festivalformat

Det 20. århundrede var et dramatisk laboratorium for nye tanker.. Svend Brinkmann og filosof Wolfram Eilenberger taler om, hvordan det går i dag. Fotos: Lisbeth Holten og Annette Hauschild

Århundredets Festival indtager Aarhus med ti dage spækket med viden, kunst og globale perspektiver. Du kan både høre debat om EU’s fremtid efter Ukraine, “drikke dig gennem” finanskrisen og møde en dinosaur-forsker, der afslører, hvad Jurassic Park faktisk ramte plet med. Festivalen samler internationale stemmer og lokale fortællinger i hele byen 6.–15. marts. Læs mere her.

Vinteren viser sin sociale slagside

Frostgrader og kraftig vind rammer Aarhus’ mest sårbare borgere. På Vinterherberget oplever man, at vejret ødelægger hjemløses muligheder for at tjene penge, og flere søger nu akut ly. Herbergerne melder om et stigende pres i en kold vinter. Læs mere her.

Det er sværere at tjene penge, når det er koldt og blæser meget. De lever af at tigge og samle flasker, og vi gider ikke at have hænderne op af lommen for tiden. Vi dukker hovedet og suser videre. Vi går heller ikke rundt med en sodavands- eller ølflaske i hånden, som vi smider i en skraldespand. på gaden.
Jesper Budde, leder Aarhus Vinterherberg.

Cykelløb som byfest ved vandet

Til august får Aarhus sit eget store motionscykelløb. Aarhus Cykeltour byder på krævende ruter i det østjyske landskab og en kort, tryg rute for børn. Ved Pier 3 skabes et festivalområde med aktiviteter for hele familien, så både ryttere og publikum kan samles før og efter løbet. Ambitionen er klar: Et seriøst løb med plads til alle. Læs mere her.

Nye kræfter har pustet liv i Café Støj

Kæresteparret har stået klar bag disken siden efteråret. De havde en stille start, men nu har de fået travlt. Privatfoto

Siden 1. oktober har nye ejere stået klar bag disken på Café Støj på Sydhavnen. De nye ejere er kæresteparret Majse Korter og Jakob Bjerg. Efter en stille opstart er der nu kommet gang i både kaffemaskinen og koncertprogrammet. Læs mere her.

Vinterbadeklub beder gæster respektere reglerne

Vinterbadeklubben har ændret udsende som følge af de kolde temperaturer. Foto: Privat

Sne og is har forvandlet Vikingeklubben Jomsborg til en vinterattraktion, der trækker nysgerrige besøgende til. Klubben glæder sig over interessen, men oplever samtidig, at folk følger med medlemmer ind på området. Nu sender de en venlig, men tydelig opfordring om at respektere adgangsreglerne. Læs mere her.

Læs også