Fortsæt til indhold

Brugere, ansatte og pårørende kan ånde lettet op resten af 2023 - men hvad med 2024?

Er det i overnsstemmelse med almindelig anstændighed, at et politisk flertal sender syv besparelsesforslag på socialområdet i forhøring henover sommeren inden budgetforhandlingerne og så fortsat vil trække pinen ud hos de berørte ved alligevel at lade forslagene indgå i de kommende budgetforhandlinger?

Politik

Den økonomiske situation på socialområdet i Syddjurs Kommune er meget presset, og det fik embedsværket før sommerferien til at smide en række forslag - syv i alt - fra det såkaldte ’omstillings- og reduktionskatalog’ som er en eufemisme for et ’besparelseskatalog’, foran politikerne.

Meningen var at få politisk opbakning til at sende de syv forlag (se faktaboks) i offentlig høring henover sommeren med det klare sigte, at Byrådet allerede inden budgetforhandlingerne i august - september - oktober kunne vedtage de syv forslag på byrådsmødet 30. august.

Det ville betyde, at besparelserne allerede ville slå igennem i 2023, før besparelserne ville hamre igennem for alvor i 2024.

Politisk bakkede samtlige partier op minus Enhedslistens to mandater.

Vrede og frustration

Forslagene har skabt stor vrede og frustration blandt brugere og pårørende, som det har fremgået af flere artikler i Adresseavisen, og ligeledes kan aflæses i de mange indkomne høringssvar.

I sidste uge blev de syv forslag behandlet i Social- og beskæftigelsesudvalget, der har den socialkonservative Jan Aude (C) som formand (se oversigt i faktaboks)

Når Økonomiudvalget onsdag skal tage stilling, vil det være flertal i udvalget for, at de syv besparelsesforslag vil indgå i de kommende budgetforhandlinger. Det vil Socialdemokratiet, Venstre og SF stemme for, i alt fire mandater. Konservative og Enhedslisten vil stemme imod, i alt to mandater. Radikale Venstres stillingtagen er ukendt.

Byrådet tager endelig stilling på byrådsmødet 30. august.

Ordentlighed

Udvalgsformand Jan Audes holdning er, at når forslagene nu har været i høring en gang, og mange har gjort sig umage med at fremsende mange »yderst konstruktive kommentarer« - Jan Audes formulering - i den høringsproces, der er foregået, så er det ikke ordentligt overfor hverken ansatte, brugere og pårørende at lade forslagene fortsat indgå i ’omstillings- og reduktionskataloget’ og på denne måde fortsat skabe usikkerhed hos de, der vil blive berørt.

»Jeg mener, at det er rigtigst at lade forslagene forblive i ’omstillings- og reduktionskataloget’, fordi vi for det første ikke ved, hvor meget vi skal spare på næste års budget, for det andet fordi enhver politiker jo kan stille de samme forslag igen under budgetforhandlingerne, selvom de blev pillet ud ’omstillings- og reduktionskataloget’. Det står enhver frit for. Jeg kan dog love, at der er flere af forslagene jeg allerede på nuværende tidspunkt kan forsikre om, at de ikke kommer til vokse i min baghave,« siger Michael Aakjær.

Er det usmageligt?

Formand i Social- og beskæftigelsesudvalget, Jan Aude, synes, det har været en udmærket proces at få de syv forslag til besparelser på det hårdtprøvede socialområde frem i et selvstændigt lys forud for budgetforhandlingerne.

Han har været i flittig dialog med mange, der vil blive berørt, hvis forslagene bliver vedtaget af et politisk flertal.

»Jeg skal hilse og sige, at flere samtaler har været meget højrøstede og respekt for det. Vi har fået en sund demokratisk proces. Det er fordelen ved, at forslagene har været sendt i forhøring. Hvis de bare havde indgået som en del af det kommende budgetkatalog, var de druknet i mængden.«

Den livlige debat, de mange henvendelser og indlæg får Jan Aude til at argumentere for, at når nu forslagene en gang har været politisk behandlet, så vil det på kanten af anstændighed fortsat at lade forslagene indgå i ’omstillings- og reduktionskataloget’.

»Det er usmageligt. Jeg ved godt, at enhver politiker kan bringe forslagene frem under de kommende budgetforhandlinger alligevel, men hvorfor så sende forslagene ud i forhøring, når vi alligevel ikke mener noget med det.«

Jan Aude anerkender, at der skal foretages besparelser på social- og beskæftigelseområdet, fordi man er 30 mio. kroner bagud på point.

»Selvfølgelig kan vi ikke undslå os, og det kommer vil heller ikke til.«

»De tager mit paradis«

Adresseavisen besøgte i sidste uge Værestedet Midtpunktet i Rønde, der holder til på Lillerupparken i regi af Center for Social Rehabilitering (CSR).

CSR er en del af socialpsykiatrien i Syddjurs Kommune og et tilbud til borgere, der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer, herunder Værestedet Midtpunktet.

Samlet er der cirka 64 borgere, der benytter Midtpunktet. Heraf benytter 18 tilbuddet i Hornslet, der holder til i Alpedalen, og 46 benytter tilbuddet i Rønde.

Besparelsesforslaget, der gælder Midtpunktet, handler om at nedlægge tre fuldtidsstillinger plus samling af afdelingerne i Rønde og Hornslet til kun i Rønde

Det vil medføre en beskeden besparelse i 2023 på 15.000 kroner og fra 2024 på 1.365.000 kroner.

For nuværende er der ansat ni medarbejdere, 6.5 medarbejdere med en pædagogisk uddannelse plus to chauffører, der begge er fleksjobbere.

Bortset fra chaufførerne og en enkelt fleksjobber med pædagogisk baggrund, arbejder det øvrige personale både i Hornslet og Rønde.

Der er åbent alle ugens hverdage fra 9 formiddag og til et stykke ud på eftermiddagen i Værestedet Midtpunktet i Rønde.

»De vil tage mit paradis fra mig og fjerne ugens eneste lyspunkt for mig, hvis de besparelser på personalet bliver gennemført,« siger Merete Tischler, 42, som bor i Hornslet.

Hun er uddannet finansøkonom og havde et godt job hos Nordea, da hun i 2014 blev ramt af Guillain-Barrés syndrom, en akut opstået nervebetændelse, som starter med at ramme musklerne i fødder og underben, og som senere rammer muskler i lår, hofte, krop, dog mindre hyppigt musklerne i armene.

Vores helle

Merete Tischler lå fire måneder på intensiv, før hun kunne vende tilbage til et liv uden en jobmæssig fremtid. Hendes identitet og relationer var taget fra hende. I dag skal hun både kæmpe med fysikken og psyken.

Derfor er de tre dage om ugen hos Værestedet i Rønde meget afgørende for hende.

»De kreative aktiviteter jeg går til på Værestedet er min redning. Her møder jeg tillidsfulde ansatte og medmennesker, der ligesom jeg er i en sårbar situation og uden mange personlige relationer. Midtpunktet er vores fælles helle, og uden ville vores livssituation være endnu sværere.«

Lone Nymand, 51, Felballe, Kirsten Nielsen, 70, Rønde og Kim Ingeman Nielsen, 55, Ryomgård, nikker samstemmende.

«Jeg blomstrer op, når jeg kommer i Midtpunktet og deltager i aktiviteterne,« siger en.

Alle har de en forhistorie, hvor angst, depression og ensomhed har været en fast følgesvend. De kan ånde lettet op i resten af 2023, men hvad med 2024?