Transportministeren rundede Djursland og fik en reminder
Norddjurs' borgmester Kasper Bjerregaard repterede overfor sin partifælle, transportminister Thomas Danielsen, hvad der står om Djursland i det seneste infrastrukturforlig, da ministeren var på besøg i fredags.
Fredag eftermiddag var der fint besøg på rådhuset i Grenaa.
Transportminister Thomas Danielsen (V) og næstformand i Transportudvalget Jens Meilvang (I) lagde vejen forbi til et møde med Borgmester Kasper Bjerregaard.
Temaet var udbygningen af infrastrukturen på Djursland.
Bagtæppet det infrastrukturforlig for Danmark, der er vedtaget med et bredt flertal og som rækker frem til 2035.
Af særlig interesse for Djursland ligger der i aftalen en udvidelse af dele af rute 15 mellem Bale og Tåstrup samt to omfartsveje omkring Tirstrup og Trustrup.
»Jeg udtrykte stor anerkendelse over de ting, der ligger i forliget, men understregede samtidig, at der fortsat er store ønsker og behov på Djursland i støbeskeen,« siger Kasper Bjerregaard.
Udover investeringer i infrastruktur blev også fremtidens kollektive trafik drøftet.