Lønstigninger skal gives i kroner og ikke i procenter

Hvordan ville du som lokalpolitiker foretrække at fordele lønstigninger? I procenter, som det er normen for offentligt ansatte i dag? I kroner og øre?

Vælger du procenterne, får de i forvejen højest lønnede mest i kroner og øre.

Vælger du kroner og øre, så vil de lavestlønnede få det forholdsmæssigt største løft.

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen er selvfølgelig ikke i tvivl. Ideologisk har Enhedslisten altid kæmpet for større økonomisk lighed og et løft til de, der får mindst i lønposen.

Det er derfor han til onsdagens byrådsmøde har stillet et forslag, der i alt sin enkelthed går ud på, at Syddjurs Byråd foreslår KL’s bestyrelse og KL’s Løn- og Personaleudvalg at arbejde for at lønstigninger på det kommunale områder beregnes i kroner i stedet for i procent.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der på kommunalpolitisk topmøde 2023 i Aalborg, hvor regeringens top og kommunapolitikere fra samtlige 98 kommuner mødtes og krydsede klinger, blev vedtaget et forslag med ordlyden:

»KL’s bestyrelse og KL’s Løn- og Personaleudvalg opfordres til at indkalde forslag til overenskomstkrav fra kommunalbestyrelserne forud for fastlæggelsen af KL’s krav til overenskomstforhandlingerne i 2024.«

Nu har vi chancen

»En ændring fra at regne lønstigninger i procent til at regne i kroner, vil ikke øge lønudgifterne samlet, men vil gøre at en større andel går til de mennesker der varetager de vigtige, men lavtlønnede, job i kommunerne. Det løser ikke alle problemerne med ulighed og rekruttering, men det er et skridt i den rigtige retning,« lyder Jesper Yde Knudsens argument for at fremsætte forslaget.

Han nævner, at uligheden efter hans opfattelse nu udgør en seriøs hindring for rekrutteringen til en lang række lavtlønnede jobs i kommunerne, der er en forudsætning for, at vi kan have et fungerende velfærdssamfund.

Her tænker han på de mennesker, primært kvinder, der er beskæftiget som Sosu’er, sygeplejersker, pædagogmedhjælpere, pædagoger m.fl.

Stegger var forløberen

Syddjurs borgmester Michael Stegger Jensen (A) havde knapt nok sat sig i borgmesterstolen ved årsskiftet 2021-22, før han blev mødt af vrede Sosu’er og sygeplejersker, som var fortørnede over udtalelser fra Stegger til fagbladet FOA 17. marts 2022.

Af artiklen fremgik det, at kommunalcheferne (Direktion og afdelingschefer) i Syddjurs Kommune gennem de seneste 10 år havde fået en gennemsnitlig lønstigning på 33,5 procent.

I samme periode havde social- og sundhedshjælperne og pædagogmedhjælpere i kommunen måttet tage til takke med en mere beskeden lønstigning på henholdsvis 15,5 og 15,4 procent.

Michael Stegger Jensen udtrykte forståelse for, hvis denne statistik gav anledning til vrede og surhed.

Men føjede borgmesteren til: Han havde ikke selv hørt fra de lavestlønnede, at de ønskede mere i løn.

Borgmesteren blev citeret for følgende udtalelse:

»Jeg er meget optaget af, at hvis lønnen stiger på et område, så skal den gerne gøre det på samme procentvise måde på et andet område.«

Uenig med Stegger

»Jeg kan huske at Adresseavisen dengang kørte en fin artikelserie om, hvordan vores lavtlønnede medarbejdere var utilfredse med deres løn og forargede over at cheferne fik betydeligt større stigninger i løn og lokalløn. Borgmesteren udtalte dengang at vi ikke kunne gøre noget i Syddjurs, men han sagde, at det var styret af overenskomsterne. og det er jo ikke fuldstændigt forkert, men jeg er ikke enig med ham i, at vi som kommune ikke kan gøre noget,« siger Jesper Yde Knudsen.

Med sit forslag vil Enhedslistens gruppeformand også syreteste borgmesteren.

»Nu er der faktisk en mulighed for at påvirke overenskomsterne, og derfor vil jeg gerne presse borgmesteren til at tage sine ord alvorligt.«

Jesper Yde Knudsen forventer, at han får et flertal for indstillingen. I første omgang sikkert, at et byrådsflertal beslutter at sende forslaget til Økonomiudvalget til yderligere kvalificering i embedsværket.

»Det vil være helt fin, for vi kunne sagtens stille flere forslag, der ville hjælpe med til at nedbringe uligheden i løn- og arbejdsforhold og dermed hjælpe på rekrutteringen på velfærdsområderne,« siger Jesper Yde Knudsen.

Har vi råd til ny direktør?

Jesper Yde Knudsen har i Økonomiudvalget taget forbehold for Direktionens ønske at få ansat en ny direktør i stedet for den afgåede udviklingsdirektør Poul Møller.

Et forbehold, der er i tråd med hans forslag om at gøre noget for at få hævet lønnen for de lavestlønnede.

»Jeg anerkender at der er gode argumenter for at styrke ledelsen og kontrollen med organisationen ved at have tre direktører, men jeg mener, at timingen er meget uheldig lige nu.

Vi står netop nu overfor nogle meget svære budgetforhandlinger, hvor forvaltningen har spillet ud med, at det er nødvendigt at finde 30 mio. kr. ud af et nedskærings- og omstillingskatalog, hvor der er forslag om store nedskæringer på bl.a. skoler, daginstitutioner, ældreområdet og de svageste medborgere.«

»Derfor vil vi foreslå at vente med at træffe beslutning om ansættelsen af en ny direktør, indtil vi har et endeligt overblik over økonomien.

Det er fint, at kommunaldirektøren forsikrer os om, at der allerede er penge inden for den centrale administration til at finansiere en ny direktør, men de penge (cirka halvanden mio. kroner, red.) ville vi jo så kunne bruge til at sikre kernevelfærden, hvis det viser sig at være nødvendigt.«