Rådmand raser over finanslovsforslag: »Jeg bliver bare frustreret«

Det var med en vis måben, at børn og unge-rådmand i Aarhus, Thomas Medom (SF=), satte sig ned og læste SVM-regeringen aktuelle finanslovsforslag.

Særligt to ting faldt Aarhus-politikeren for brystet: forslaget glimrer ved sit fravær af midler til børneområdet, men sender samtidig over en milliard kroner til kulturområdet.

»Jeg bliver bare frustreret, for vi sidder midt i en svær budgetlægning i Aarhus, hvor det endnu engang er superstramt, og hvor nogen af de greb, vi tager i brug, er inde at ramme kernevelfærd. Så synes jeg bare, at det er frustrerende at høre landspolitikere bryste sig med bomstærk økonomi, som så vil bruge SÅ mange penge på kulturområdet, mens man fuldstændig overser børneområdet,« lyder det fra Thomas Medom.

Kultur over børn?

I de kommende budgetforhandlinger i Aarhus Kommune er der lagt op til, at han - ligesom de andre magistratsafdelinger - skal aflevere 0,5 pct. af sit budget på børn og unge-området for bl.a. at dække en stram kommuneøkonomi samt endnu mere pressede budgetter på ældre- og socialområdet.

Derfor jubler SF’eren ikke ligefrem over, at flertalsregeringen vil afsætte 35 mio. kr. i 2024 stigende til 310 mio. kr. i 2027 til folkeskolen, når han samtidig ser, at kulturen får 1,1 mia. kr. ekstra i perioden 2024-2027.

»Det, der afsættes på børneområdet i finansloven, kan vel blive til en medarbejder på 20 timer i Aarhus Kommune. Så må vi finde ud af, om den person skal arbejde på en daginstitution, en skole, eller noget andet...«

»Det er en markant prioritering at løfte kulturen så meget, når man samtidig ser bort fra vores børn. Det, synes jeg, er specielt.«

Siger du dermed, at dit område er vigtigere end kulturen?

»Jeg siger i hvert fald, at vi har et børneområde, som godt kan mærke, at man i rigtig, rigtig mange år har kørt med stramme budgetter. Mens samfundet er blevet rigere, har man ikke ladet den rigdom komme vores skoler, daginstitutioner eller fritidstilbud til gavn. Når man kigger på, hvor mange timer vores børn bruger der, så ja, så synes jeg, at vores vores børneområde er vigtigere end kulturområdet,« siger Thomas Medom og fortsætter:

»Vi skal også bruge penge på kultur. Der er masser af dygtige kulturarbejdere, og vi har brug for gode kulturinstitutioner, men jeg synes, at det er skævt at bruge så meget mere på kulturområdet, når vi samtidig kan se, at mistrivslen blandt børn og unge vokser ganske markant i hele landet.«

Moderater uden bagland

At kulturen står til at få så markant et løft, har været en af de store historier om finanslovsforslaget. Ligeledes at udenrigstjenesten tilføres hele 2,6 mia. kr. i perioden 2024-2027.

Begge ministerposter sidder Moderaterne på med hhv. Jakob Engel-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i den tunge stol. Det er ikke gået rådmandens næse forbi.

»Moderaterne har formentlig lagt alle deres æg i kurven i det her finanslovsudspil. De skal profilere sig, og lytter man til de politiske kandestøbere, så er det spillet, der har været i gang. Det er også et parti, der ikke har noget, der minder om et kommunalt bagland, som kunne have fortalt dem, at det er meget svært at få budgetterne til at hænge sammen i disse år. Det, tror jeg, er en del af årsagen til prioriteringen. Men det er en samlet regering, som sender det her frem, så den prioritering må Socialdemokratiet og Venstre også stå på mål for.«

Regeringens udspil sender også 500 mio. kr. årligt til folkeskolerne fra 2028 - særligt møntet på de børn og unge, som har brug for ekstra støtte. Det må du da være tilfreds med?

»Der kan ske meget på fem år. Så lang er min horisont simpelthen ikke lige nu. Jeg er optaget af, hvad vi i Aarhus kan levere i de kommende måneder og år i vores daginstitutioner og skoler. Det er svært at bruge til ret meget lige nu, men det er selvfølgelig bedre end ingenting,« konstaterer Thomas Medom.

Skæve skattelettelser

Han medgiver, at han også kan finde positive elementer i finanslovsforslaget, men samlet set finder han den skæv. Bl.a. fordi regeringen planlægger skattelettelser for seks mia. kr..

»De sidste ti år er vi blevet rigere og rigere som samfund, men på de store velfærdsområder er den velstandsstigning ikke på nogen måde slået igennem. Det er bekymrende. Så er det en skæv finanslov, når man både prioriterer relativt store skattelettelser og lægger sine økonomiske løft andre steder end på kernevelfærden. Rigtig mange danskere forventer simpelthen, at der er styr på de basale ting, der er deres dagligdag.«

Men vi er i en tid, hvor folk har oplevet et voldsomt pres på deres privatøkonomi. Og vi kan se, at staten hæver råderummet med den ene milliard efter den anden. Er det så ikke fair at forvente, at der kommer lidt tilbage til den slunkne private pengepund?

»Hvis man kigger på vores købekraft og økonomi, så har vi det altså stadig rigtig godt i vores privatøkonomi. Og det er ikke dem, der har mindst, som får mest på bundlinjen med de skattelettelser. Jeg havde hellere set, at man havde afsat penge til skoler og daginstitutioner - og en ældrepleje, der også er hårdt presset.«