Nægter praktikanter og fyrede adgang til at sladre: Borgmester afviser interview

»Jeg fatter ikke, at Aarhus skal være bundskraber, når det kommer til whistleblower-ordningen. Det er ud over min fatteevne, og jeg kan sidde med de samme tanker om, at man bare ikke vil åbenhed.«

Bredsiden kom fra danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausen under et byrådsmøde den 22. november. Her gik debatten på, om Aarhus Kommune skal udvide sin whistleblowerordning, hvor ansatte fortroligt eller anonymt kan indberette grove fejl og forsømmelser så som svindel, magtmisbrug eller seksuelle krænkelser.

Det vil de store partier, Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og SF, ikke være med til, og det har vakt forundring hos byrådets andre partier.

»Jeg må konstatere, at der flere steder i vores politiske system er en tendens til, at man foretrækker lukkethed frem for åbenhed,« anførte løsgænger Thure Hastrup i byrådet.

Ingen praktikanter

I dag er det udelukkende kommunens ansatte, der har adgang til ordningen, som ifølge JP Aarhus kun er blevet benyttet i to sager siden indførelsen i 2018.

Men siden er whistleblowerordninger blevet et udbredt fænomen, og det samme er erfaringerne med dem.

I 2021 blev der vedtaget et lovkrav om at oprette dem hos store virksomheder og offentlige arbejdspladser, og i en vejledning fra Justitsministeriet fremgår det, at ordningen som minimum skal omfatte ansatte.

Men ministeriet påpeger samtidig, at det kan være i en arbejdsplads’ interesse at tilbyde syv andre persongrupper adgang også, hvis man vil »understøtte muligheden for at håndtere overtrædelser og forhold internt«.

Heriblandt er eksempelvis frivillige, tidligere ansatte, potentielt ansatte, samarbejdspartnere/leverandører og praktikanter. Disse mennesker er i dag ikke omfattet af Aarhus Kommunes whistleblowerordning, og det fik i byrådssalen Enhedslisten til at kalde den for »værdiløs«, mens løsgænger Henrik Arens mener, at der er tale om en »discountudgave«.

»Og derfor skal den udvides,« fastslår Jakob Søgaard Clausen overfor Din Avis Aarhus og påpeger, at alle andre såkaldte 6-byer, København, Aalborg, Randers, Odense og Esbjerg, som Aarhus sammenligner sig med, har en udvidet ordning.

»Vi har set flere sager i Aarhus, hvor vi har brug for at have en beskyttelse til de persongrupper, som på forskellig vis har haft en relation til kommunen og kan have oplevet noget, som ikke er, som det skal være - og har brug for at tippe om det.«

Hvilke sager?

»Et klart eksempel er de eksterne håndværkere, der har arbejdet i rådhuskælderen. Din Avis Aarhus har beskrevet, hvordan de har fået mundkurv på af deres arbejdsgivere. De kunne måske have haft en interesse i at berette om deres oplevelser anonymt gennem en whistleblowerordning,« siger han med henvisning til avisens afdækning af asbestsagen på Aarhus Rådhus.

Kovending

Din Avis Aarhus har anmodet borgmester Jacob Bundsgaard (S) om et interview for at høre hans argumenter imod en udvidelse. Det har han afvist.

Hos SF er det Katrine Vinther Nielsen, der er ordfører på sagen. Lidt kuriøst var hun afsender på forslaget om at udvide whistleblowerordningen, da hun sad i Enhedslistens byrådsgruppe. Siden er hun blevet SF’er og 22. november stemte hun således sit eget forslag ned.

Ifølge ordføreren har hun ændret mening, efter hun fandt ud af, at det ifølge kommunens embedsmænd vil koste ca. en million kroner årligt at udvide ordningen.

»Det er både min personlige og SFs holdning, at den ikke skal udvides. Det er nyt for mig, at det vil koste så meget, så det er 100 pct. min holdning, og man kan jo godt som politiker blive klogere,« siger hun.

Men hvad er argumentet mod, at eks. praktikanter skal indlemmes i ordningen? Vi har de seneste år set flere Metoo-sager, hvor det har stået klart, at de er meget udsatte.

»Vi skal have en generel opmærksomhed på arbejdsmiljøet, og jeg er sikker på, at al den opmærksomhed, som det her forslag har ført med sig, har betydning. Jeg er sikker på, at der er sket en læring, og den læring vil brede sig.«

Det er også en velkendt sag, at offentligt ansatte har det meget stramt med at ytre kritik såvel internt som eksternt og gennem whistleblowerordninger. Kunne det ikke være hensigtsmæssigt, at tidligere medarbejdere, som har sagt op eller er blevet fyret, kan tippe om uhensigtsmæssigheder?

»Jeg vil da håbe, at de så havde brugt ordningen, mens de var ansat. Men igen, det skærpede fokus på arbejdsmiljøet, er med til at sikre, at vi bliver bedre til at have fokus på den psykologiske tryghed.«

Regner med flere tip

Under debatten har bl.a. borgmesteren argumenteret for, at en udvidelse er unødvendig, fordi alle har mulighed for at bruge Den Nationale Whistleblowerordning, som Datatilsynet forvalter.

Den henviser Katrine Vinther Nielsen også til.

»Vi vil prioritere pengene i kommunen anderledes, og den nationale ordning kan alle anvende,« siger hun.

Ja, den henviser I partier, der er imod en udvidelse, til, men hvis den er god nok, så behøver Aarhus Kommune vel slet ikke have sin egen whistleblowerordning?

»Sådan kan man selvfølgelig godt stille det op, men jeg synes, at det er godt, at vi har en for de kommunalt ansatte i Aarhus. Det har sin berettigelse.«

»Jeg tror ikke, at folk ser det som en god løsning, at man skal gå til en eller anden national tilsynsmyndighed, når det handler om Aarhus Kommune,« modargumenterer Jakob Søgaard Clausen.

»Hvis man gerne vil, at vi bliver opmærksomme på noget uhensigtsmæssigt i Aarhus, så skal det ske gennem kommunens egen ordning.«

SF mener ikke, at det er pengene værd. Er en million kroner årligt ikke også meget at bruge på den slags i sparetider?

»Det beløb skyldes, at embedsværket regner med, at der vil komme flere indberetninger, og det siger jo paradoksalt nok noget om, at der faktisk er et behov. Jo, det det er mange penge, men åbenhed og god forvaltningsskik koster. I sidste ende kan det måske spare kommunen for nogle ressourcer, hvis vi tager ting i opløbet og undgår dårlige personalesager. Jeg synes, det er en investering i god kommunal forvaltning at have en god whistleblowerordning,« konkluderer danmarksdemokraten.

Radikale vil noget andet

Hos Radikale Venstre, der sidder på en rådmandspost og dermed også kan risikere at blive kigget ekstra over skulderen ved en udvidelse, har man holdt sig helt ude af debatten.

Det skyldes ifølge Metin Aydin, at man ikke ville tage del i »skududvekslinger« i en sag, der var afgjort på forhånd. Men adspurgt til partiets syn på holdning, afslører han, at de radikale vil gå en helt tredje vej.

De vil have en udvidet whistleblowerordning, som forvaltes eksternt og ikke af kommunen selv. Her ville man, hvis det stod til de radikale, også skulle påtage sig en ombudsmandsfunktion, hvor der kan klages over forvaltningspraksis.

»Eksemplevis Dilman Aziz, som I har skrevet om (fyret medarbejder i asbestsagen, red.), ville nok have været mere tryg ved, at det lå ude af huset frem for i Borgmesterens Afdeling. Der skal være armslængde og uvildighed - ikke bare i praksis, men også udadtil.«

Han medgiver, at det vil være en markant dyrere løsning, og derfor vil Radikale Venstre overveje at tage idéen med til kommende budgetforhandlinger.

»Det er en markant udvidelse af ordningen, som vil koste penge. Skal eks. et eksternt advokatkontor stå for det, taler vi formentlig et ret stort millionbeløb, der skal allokeres. Men vi tænker, at det her er en sag, som er et fremtidigt budgetforslag værdigt.«