Mads optog møder i Teknik og Miljø: »Her skal vi ikke dyrke krænkelseskulturen«

»De lyver hele tiden.«

Frustrationerne og foragten lyser ud af 30-årige Mads Bisted.

Han har tidligere i denne avis som en af tre fyrede medarbejdere fortalt om det barske arbejdsmiljø, der har været i en lille afdeling på ti mand i Teknik og Miljø, hvor en teamleder, som først blev suspenderet, og nu er blevet omplaceret, er blevet anklaget for at intimidere, true, chikanere og mobbe sine ansatte.

Teamlederens opførsel gjorde Mads og kollegaerne syge med bl.a. stress og angst. Det har de kommunalt betalte psykologers ord på. Men resultatet var en fyreseddel.

Da han tidligere fortalte om sine oplevelser, var det anonymt, men nu står han frem, og det skyldes ikke mindst avisens interview med Henrik Seiding, direktør for Teknik og Miljø. I interviewet siger direktøren blandt andet, at sagen er håndteret efter bogen, at der er tale om påstand mod påstand, og at Teknik og Miljø ikke har problemer med en rådden kultur.

»Jeg står frem, fordi jeg bliver sur over, at de bare stiller sig op og fyrer løgne af. Jeg ved godt, at det er for sent at redde den arbejdsplads, jeg kæmpede for, men det er uretfærdigheden, der gør, at jeg vil fortælle min side af sagen. Og det faktum, at Aarhus Kommune har så meget godt at byde på, men skæmmes af en ledelse, der ser gennem fingre med et forfærdeligt arbejdsmiljø,« siger Mads Bisted.

Han var tillidsmand på arbejdspladsen, da sagen begyndte at rulle i midten af 2022, hvor han for første gang prøvede at gøre ledelsen opmærksom på teamlederens opførsel, og hvordan det påvirkede medarbejderne.

Hemmelige optagelser

I månederne fra midten af 2022 og frem til fyringerne i marts blev Mads Bisted mere og mere frustreret over, at ledelsen i Teknik og Miljø i hans øjne ikke tog sagen alvorligt. Han blev mødt med negligering og mistillid, forklarer han. Derfor besluttede han, tvunget af magtesløshed og en fornemmelse af, at tingene ville gå skævt, at lave hemmelige lydoptagelser af møder om sagen.

»Jeg ville gerne kunne dokumentere den mærkværdige måde, de greb tingene an på,« siger han.

Din Avis Aarhus har hørt flere af optagelserne - bl.a. fra et fællesmøde på afdelingen den 11. november 2022. Trivselsproblemerne er på dagsordenen, efter det er kommet ledelsen for øre, at tre-fire medarbejdere går på arbejde »med ondt i maven«.

Avisen offentliggør ikke optagelsen af hensyn til mødedeltagerne, men har valgt at referere afdelingslederen, der er chef for teamlederen.

I starten af mødet opfordrer han medarbejderne til at sige, hvad de mener, til teamlederen, der også deltager i mødet og undervejs banker i bordet to gange, fordi han føler sig udstillet.

»Jeg kunne godt tænke mig, at I var lidt mere åbenmundede. Det er altid nemt at være åbenmundet alle mulige andre steder end der, hvor det har betydning. Vi kan sgu ikke gøre noget ved ting, vi bare hører rundtomkring,« siger afdelingslederen.

Undervejs falder talen på, at der godt kan være en hård tone på arbejdspladsen.

»Naturligvis skal man tale ordentligt sammen, men det her er jo ikke et sted, hvor vi skal dyrke krænkelseskulturen. Det er okay i dagens Danmark at lade sig krænke - måske er man endda lidt tabt bag en vogn, hvis man ikke engang imellem føler sig krænket - men det er altid noget møg, hvis man føler sig krænket på andres vegne. Folk kan fandeme selv finde ud af at være krænket. Alt kan tales op til et problem, hvis man vil,« siger afdelingslederen til mødet.

Senere opfordrer han igen medarbejderne til at gå til teamlederen med deres ubehag ved hans opførsel.

»Jeg synes, at I skal tænke over det der med, hvem der er mænd, og hvem der er mus. Det kræver nosser, når man står i et ekkokammer, hvor alle er enige, at række hånden op og sige: ”skulle vi ikke lige gå ind og tale med den, vi taler om”. Det kræver sin mand.«

Inden mødet afsluttes, og der aftales opfølgende møder, runder de en forestående omorganisering i Teknik og Miljø, og afdelingslederen lader forstå, at sager med dårlig trivsel kan medføre lukning af afdelingen.

»De her ting går selvfølgelig igennem i systemet. Det er vigtigt at tænke i de baner, hvis man synes, at den her arbejdsplads skal bevares. Det afhænger af, om man pisser i egen rede. Det er ikke for, at man ikke skal sige, hvad man vil. Man skal bare være opmærksom på det.«

Vild insinuation

For Mads Bisted er mødet et godt eksempel på, hvordan ledelsen i Teknik og Miljø har forsøgt at komme med sletskjulte trusler og forklejne tingene.

»Det giver et indblik og billede af, hvordan vi blev intimideret, og at de forsøger at få folk til at gå til den leder, som de klager over. Samtidig kan teamlederen knalde en hånd i bordet og sige, hvad han har lyst til, men så snart vi andre åbner munden, bliver vi pillet fra hinanden og ikke taget seriøst.«

På mødet taler man også om, at der er en generationskløft på medarbejdersiden. Det samme fremførte direktør Henrik Seiding i interviewet som en »sprængfarlig cocktail«, fordi nogen kunne trivedes bedre med en »skurvognsmentalitet« end andre.

Den forklaring er »trukket ud af røven til lejligheden«, mener Mads Bisted.

»Vi er også blevet kaldt curlingbørn, men hør her, jeg har været håndværker, siden jeg var 16 år og spist min del frokoster i skurvogne. Jeg kan fint tage en joke for, hvad det er, men når det bliver til kontinuerlig mobning, trusler og chikane, så handler det ikke om at være curlingbarn. Det handler om almindelig medmenneskelighed. Det er ikke ”skurvognsmentalitet”, når en chef råber dig ind i hovedet med fråde om munden og beskylder dig for alt muligt sindssygt.«

»Det er så vildt at insinuere, at vi ikke kan klare den virkelige verden. Måske har den ældre generation en anden bagatelgrænse, men for pokker, en af os, der blev fyret, har PTSD-lignende tilstand. Det får man sgu ikke af en frisk tone på arbejdspladsen,« siger Mads Bisted.

Den tidligere tillidsrepræsentant har en række af ting fra interviewet med Henrik Seiding, han gerne vil gå i rette med.

»Det er ikke en påstand mod påstand-sag, når man har psykologer, der skriver, at teamlederen har gjort os syge og elendige trivselsmålinger. Det er hul i hovedet at rose Michael Johansson (økonomichef og chef for Ejendomme, som har håndteret denne sag, og som fik en tjenstlig tilrettevisning under skandalesagen i Teknik og Miljø i 2017, red.), når han har to store lortesager inden for en kort periode. For slet ikke at tale om den værste løgn,« siger Mads Bisted.

Han henviser til Henrik Seidings påstand, at omplaceringen af teamlederen skyldes, at han ikke er den rette til at skabe en kulturændring i afdelingen, og at det intet har med sagen om de fyrede medarbejdere at gøre.

»Sikke et tilfælde! Sjovt, at de lige nu, hvor vores sag kører, og den kommer i pressen, finder ud af, at han ikke har de rette kompetencer. Det er der jo ingen i verden, der tror på. Det er løgn på løgn og nærmest komisk,« siger han, dog mere opgivende end grinende.

Chefer er problemet

Mads Bisted mener, at teamlederen skulle have været fyret - især med tanke på at mindst fire medarbejdere er blevet syge og fyret under ham. Men faktisk er det mest af alt Teknik og Miljø-ledelsens adfærd og svigt, han er mest sur over.

»Du kan ikke slå en hund for at være træls, hvis du ikke har opdraget den. Han har aldrig fået at vide, at han gør tingene forkert, selvom især afdelingslederen har vidst det i mange, mange år. De ved det, og det er det, der er så forfærdeligt.«

Hvad skulle de have gjort, for at du var tilfreds?

»Taget fat om nældens rod fra start. Havde det være en arbejdsplads med 100 ansatte, var det 40 mennesker, der var blevet syge af at gå på arbejde. Hvordan kan man se gennem fingre med det? Som minimum skulle de have taget det alvorligt, da jeg som tillidsmand rejste problemet. Men ved mit første møde med afdelingslederen og Michael Johansson, grinede Johansson mig bare op i ansigtet. Manden var totalt ligeglad.«

»Og da jeg senere var til møde i MED-udvalget og sagde, at alt altså ikke gik så godt, som de påstod, fik jeg at vide af afdelingslederen, at jeg skulle holde min mund. Så der er et kulturproblem i Teknik og Miljø, og så længe cheferne sidder og beskytter hinanden, så kan jeg ikke se, at tingene kan blive bedre. Det er dem, der er det største problem.«

Teknik og Miljø har ikke ønsket at kommentere artiklens indhold.