Afsløring: Forvaltning havde fingrene dybt nede i rådgivers forbavsende rapport

Der har været mange forbavsende og opsigtsvækkende ting at sætte under lup i Din Avis Aarhus’ afdækning af asbestsagen på Aarhus Rådhus, som har stået på siden august.

Mest øjenbrynsrejsende var dog, da Teknik og Miljø i oktober offentliggjorde en rapport til Teknisk Udvalg, hvor man dokumenterede en lang række ”uforklarlige fund” af asbest i rådhuskælderen. Fund, der daterer sig helt tilbage til 2021 og frem til september 2023, og som ifølge rapporten er blevet anbragt.

Rapporten er udarbejdet af DGE, kommunens rådgiver på projektet med asbestsanering. Sådan ser det i hvert fald ud udadtil. Men Din Avis Aarhus kan nu afsløre en proces, der fortæller en noget anden historie.

Teknik og Miljø var dybt involveret i rapportens udformning.

Tilbageholder dialog

Dokumenter fra aktindsigt viser, at der var i alt fire forskellige udgaver af asbestrapporten, før den endelige, redigerede version blev delt med byrådspolitikerne i Teknisk Udvalg.

Avisen har også bedt om aktindsigt i forvaltningens bestilling af rapporten og opdraget dertil. Ligeledes har vi bedt om indsigt i den løbende dialog om rapportens indhold.

I besvarelsen erkender Teknik og Miljø, at der har været dialog, men udleverer blot mails, hvor DGEs rådgiver Jørgen Vendelboe, som har været med i asbestprojektet siden starten i 2021, sender sine udkast til forvaltningen.

»I må lige sige til, hvis det skal ændres ellers opsættes på en anden måde,« skriver han i en af sine mails.

Men trods flere rykkere har forvaltningen ikke til avisen udleveret dens egne input til rapporten. Derfor kan det ikke med sikkerhed fastslås, hvilke konkrete krav til ændringer, udeladelser og tilføjelser Teknik og Miljø har haft.

Det har dog formodningen for sig, at kravene har været omfattende, da forskellen på Jørgen Vendelboes første udgave og den endelige udgave er markant.

11 ekstra sider

Din Avis Aarhus har gennemgået samtlige rapporter med tættekam, ord for ord, og sammenlignet de forskellige udgaver med hinanden.

Konklusionen er, at der er foretaget adskillige ændringer. Både små og store.

Først og fremmest er rapporten i løbet af redigeringen blevet 11 sider længere. Fra 17 til 28 sider. Nogle af siderne er ubetydelige i den forstand, at det er forside, indholdsfortegnelse, indledning og fakta om asbest.

Men derudover bliver der tilføjet sider med flere eksempler på »uforklarlige fund«, ligesom der introduceres seks sider om angivelige fund i forbindelse med den fyrede medarbejder Dilman Aziz’ prøvetagning sammen med tre byrådspolitikere i juni.

Til sidst tilføjes en konklusion. Konklusionen vender vi tilbage til, for den gav øjensynligt Teknik og Miljø og Jørgen Vendelbo en del hovedbrud.

Alle rapport-udgaver kan findes i bunden af denne artikel.

Pustede til asbest

Omfanget af ændringer, rapporten gennemgår, er for stort til at sammenfatte i en artikel, men avisen har udpeget en række væsentlige redigeringer, som giver et billede af, hvor stort et arbejde der har været med at få et resultat, som politikerne kunne præsenteres for.

Mest åbenlyst er, at man har valgt helt at fjerne tre billeder, som indgår i rådgiverens første udkast. Det ene viser, at man har taget asbestprøver ved nogle gamle rør, mens de to andre er af et større rørsystem i kælderens maskinrum.

»Der var måske noget indtørret støv/kisel ved pumpe,« står der i kommentaren til et billede, hvor man kan ane pumpen i baggrunden.

Det er uvist, hvorfor man har valgt at fjerne billederne. Det kan dog konstateres, at ovennævnte billede erstattes af et, hvor man ikke kan se pumpen. Og i den endelige version er teksten om det indtørrede støv også fjernet.

En anden meget markant ændring, der sker i redigeringsprocessen mellem rådgiveren og forvaltningen, er i beskrivelsen til et nærbillede af støv eller kisel på et orange rør.

Her ændrer man ordet ’mistænkeligt’ til ’uforklarligt’, og den rettelse sker hele vejen igennem rapporten.

Billedet bliver i 2. udgave dateret til 25. maj 2021, men i tredje version er det pludselig blevet ti måneder ældre og er fra 17. marts 2022.

Avisen har anmodet om at få udleveret alle billedernes metadata, men det har ikke været muligt.

Man vælger også i den endelige udgave at slette en meget interessant og kritisk passage i beskrivelsen. I første og anden udgave skriver rådgiveren: »Det lå som en fin bunke, indtil der blev pustet til det ved afleveringen«.

Her henviser rådgiveren til en episode, hvor han selv og Teknik og Miljøs ansvarlige folk sammen med firmaet P. Olesen gennemgår og tjekker den asbestsanering, som P. Olesen har foretaget i kælderen. Her finder man altså en samling »mistænkelig/uforklarlig« materiale med asbest, som man af uvisse årsager vælger at puste til.

Den passage kommer ikke med i den endelige udgave.

Støvbold

I rapporten har man også medtaget et billede af asbestøv, der har fæstnet sig til et loft.

»Prøve af støv på loft,« lyder den nøgterne og udramatiske beskrivelse fra rådgiver Jørgen Vendelboe i det første udkast.

Men efter at have været en tur forbi forvaltningen, bliver der tilføjet en markant længere og mere dramatisk analyse, som ender i den endelige udgave.

»Det ligner nærmest, at nogen har kastet en bold op i loftet med kiselstøv. Det var meget tydeligt, og har ikke været der før ved rengøring. Det er uforklarligt, hvordan det er havnet i loftet, eftersom der ikke er foregået asbestarbejde i rummet efter rengøring,« lyder det nu.

Politikere anklages

Ved 2. udkast af rapporten, hvor man har dedikeret et helt kapital til Dilman Aziz’ og de tre politikeres rundgang i kælderen, må der også gribes efter slettelakken.

Først skriver rådgiveren, at »medarbejder« og »rådmænd« (her mener han de tre byrådspolitikere) har fjernet byggeskum og lakforsegling for at tage prøver op i en dækkonstruktion. En klar anklage, som både Dilman Aziz og politikerne, Henrik Arens (UFP), Jakob Søgaard Clausen (DD) og Metin Aydin (RV) har afvist, og den ender da også med at blive redigeret, så anklagen er knap så direkte.

I stedet fjerner man henvisningen til de fire parter, så der blot står, at der er fjernet skum og forsegling for, at der kan udtages prøver.

Sabotage?

Og så er vi kommet til rapportens konklusion. Det måske vigtigste element for de politikere, der ikke nødvendigvis har indsigt i asbestsanering og kan afkode, hvad alt billedmaterialet viser.

Første afsnit må i værkstedet hele tre gange, før man vurderer, at konklusionen kan gå videre til byrådet, viser dokumenterne.

I første omgang skriver man følgende:

»Der har i hele perioden været så mange uforklarlige ting, at det er helt umuligt, at det er forekommet af sig selv. Det kan med stor sandsynlighed siges, at det uden tvivl må være blevet placeret der af en person, som har ønsket at sabotere saneringsarbejdet. Det er mærkeligt, hvad denne person har villet opnå med dette.«

Den bombastiske og eksplicitte konklusion må dog efterfølgende nedtones.

I tredje udgave konkluderes det, at billederne »peger på, at der flere gange er placeret asbestholdigt kiselstøv af en person«, og man rejser spørgsmålet, hvad personen har villet opnå.

I den endelige udgave dropper man også det spørgsmål.

Ingen kommentarer

De mange ændringer og redigeringer rejser en række spørgsmål, som avisen gerne vil have svar på fra Teknik og Miljø. Blandt andet hvorfor man fandt dem nødvendige.

Ydermere vil vi gerne have svar på, om forvaltningen anser rapporten for at være DGEs eller Teknik og Miljøs værk. Om hvor meget man kan få ændret en rapport og stadig tillade sig at foregive, at den er fra en uvildig, ekstern rådgiver. Og om forvaltningen burde have gjort byrådet opmærksom på, at den har har haft markant indflydelse på indholdet.

Teknik og Miljø har desværre afvist at stille op til interview.

I besvarelsen på avisens aktindsigt kommer forvaltningen dog af egen drift nogle af spørgsmålene i møde.

»Vi kan oplyse, at rapporten er udarbejdet med henblik på at orientere Teknisk Udvalg. Det er sædvanlig kutyme, at der er dialog om indhold i rapporter og materiale, så det sikres, at rapporter m.v. bygges på faktuelt konkrete oplysninger. DGE vil som afsender på materialet stå inde for det endelige materiale,« skriver Teknik og Miljø og holder således rapporten ud i strakt arm.

Forvaltningen oplyser endvidere, at man byttede ordet ’mistænkeligt’ ud med ’uforklarligt’, fordi ’mistænkeligt’ indikerer noget ulovligt.

»Det har forvaltningen ikke noget belæg for at kunne konkludere,« lyder det af besvarelsen, hvor det også oplyses, at Dilman Aziz og politikernes navne blev udeladt, fordi der ikke var dokumentation.

»Dertil kommer, at der normalt ikke indgår navne på medarbejdere i materiale til det politiske niveau.«

Til sidst oplyser forvaltningen følgende om konklusionen:

»Konklusionen er revideret, så konklusionen så præcist som muligt afspejlede det der er belæg for at konkludere, hverken mere eller mindre.«

DGE og Jørgen Vendelbo er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Avisen har også spurgt formand for Teknisk Udvalg, Solveig Munk (EL), om hun vil kommentere rapportens tilblivelse, og om hun anser den for at være uvildig. Solveig Munk har ikke ønsket at kommentere artiklen.

Her er de fire forskellige udgaver af rapporten: