Asbestsag tager vild drejning: I flere år er der gjort »uforklarlige fund« i rådhuskælderen

En ukendt gerningsmand har i flere år rendt rundt i Aarhus Rådhus’ dunkle kælder og strategisk placeret klatter med kræftfremkaldende asbestmateriale.

Det lyder måske som plottet til en dårlig thriller, men ifølge Teknik og Miljø er det virkeligheden - eller i hvert fald en teori, som forvaltningen deler med dens miljørådgiver på renoverings- og asbestsaneringsprojektet på rådhuset.

Fredag dukkede en særdeles opsigtsvækkende rapport op på kommunens hjemmeside. Uden et pip til omverdenen blev den lagt ind som bilag til et møde afholdt i Teknisk Udvalg to dage forinden, hvor udvalget fik en orientering om asbestsituationen.

Rapporten, som er rekvireret af Teknik og Miljø og lavet af miljørådgiveren DGE, viser 23 billeder fra rådhuskælderen med dertilhørende kommentarer, som angiveligt dokumenterer en række »uforklarlige fund«.

(Link til rapporten herunder)

De »uforklarlige fund« er materiale indeholdende forskellige former for asbest. Fundene går helt tilbage til maj 2021, hvor man opdagede, at der skulle asbestsanering til ifbm. renoveringen, og frem til for en måned siden, 12. september 2023.

Det er ikke nyt, for i den 2,5 år lange periode har to forskellige firmaer, P. Olesen og Kingo, ad flere omgange måttet sanere kælderen, fordi man blev ved med at finde asbest.

Og i 2022 udstedte Arbejdstilsynet strakspåbud til kommunen efter at have gjort adskillige asbestfund på en rundvisning med specialarbejder Dilman Aziz. Den medarbejder, som frem til sin fyring i juni kontinuerligt har forsøgt at råbe Teknik og Miljø op om, at der ikke er blevet saneret godt nok.

»Helt klart placeret«

Hvad der dog er nyt - og ganske opsigtsvækkende - er, at DGE og Teknik og Miljø nu mener, at de uforklarlige fund af asbest ikke skyldes mangelfuld sanering, men at det er blevet »placeret«.

På et billede fra maj 2022 kan man eks. se såkaldt kiselgur med asbest nede i en kabelbakke. Men der er intet støv på kablerne, som man ellers ville formode, hvis det var faldet ned i bakken.

»Så det er uforklarligt, hvordan det er havnet her,« noteres det.

En forklaring kunne eks. være, at saneringsfirmaet kun havde tørret kablerne af, men ikke løftet dem og gjort rent nedenunder, men konklusionen er, at det er uforklarligt.

På et andet billede fra 13. juni i år kan man se en klump kisel på et betongulv, der skulle være behandlet med vandglas.

»Det er helt klart blevet placeret der,« konkluderes det.

Sådan er der mange eksempler, hvor rapportens forfatter undrer sig. I nogle tilfælde er det ikke til at sige, hvor asbestmaterialet er kommet fra. I andre giver det ikke mening, at det ligger i klumper, men uden støv rundt om sig. Desuden undrer man sig også over de forskellige former for asbest, der bliver fundet.

F.eks. påviser man på et tidspunkt typen Anthofyllit/Tremolit et sted, hvor man tidligere har fundet Amosit.

Rapportens konklusion er entydig: Nogen render rundt og placerer asbest i kælderen.

»Der har i hele perioden været så mange uforklarlige ting, at det er helt umuligt, at det er forekommet af sig selv. Billederne peger i retning af, at der flere gange er placeret asbestholdigt kiselstøv,« står der i rapportens afslutning.

Udvalg i chok

Da rapporten blev præsenteret for Teknisk Udvalg, vidste medlemmerne nærmest ikke, hvad de skulle gøre af sig selv, fortæller formand Solveig Munk (EL).

»Vi havde et udvalg i chok. Det lyder jo helt vildt - ja, nærmest som en krimiroman. Det er jo helt, helt mærkværdigt det hele,« siger hun med en stemme, der klart afslører, at hun trækker på smilebåndet af forundring over konklusionen.

Hun må ikke referere fra udvalgsmødet, men kan afsløre, at udvalget ikke fik mange svar ud af Teknik og Miljø. Ingen navne, ingen mistænkte.

»Vi bad om navne, men de havde ikke nogen. Men der ligger jo en alvorlig mistænkeliggørelse og anklage mod nogen, som har haft adgang til kælderen, og det er da svært utilfredsstillende, at der ikke er noget konkret, når forvaltningen præsenterer så opsigtsvækkende en ting for udvalget.«

Vil ikke opklare

Din Avis Aarhus har fået et interview med Poul Saaby, afdelingsleder i Teknik og Miljø. Forvaltningen er på bar bund, må man forstå.

»Fundene er fuldstændig uforklarlige, så det tyder på en placering. Hvis noget falder fra fem meters højde, så vil det ikke ligge, som man ser i rapporten,« siger han.

Har I en mistanke om, hvem der har placeret det?

»Nej, vi har ingen mistanker overhovedet.«

Men det lyder jo helt vildt. Har I prøvet at få det opklaret?

»Nej, det har vi ikke. Vi kan sige, at det er uforklarligt , men vi kan jo ikke tage stilling til, hvad der er sket. Det har vi ingen fornemmelse af.«

Men I vil vel gerne finde ud af, hvem der står bag? Vi ved jo, at I har videokameraer dernede. Har I forsøgt at sammenkøre videomateriale med jeres fund?

»Det er ikke en sag, vi vil gå videre med. Man har diskuteret sagen i Teknisk Udvalg. Jeg kan ikke sige mere om den.«

Har Teknisk Udvalg sagt, at det ikke vil have undersøgt, hvem der står bag?

»De har diskuteret sagen, men jeg kender ikke detaljerne og kan ikke kommentere det. Det er foregået i Teknisk Udvalg.«

Og nu bliver det lidt speget, for her er vi nødt til at afbryde interviewet - midlertidigt - for at lade Solveig Munk, formand for Teknisk Udvalg, komme på banen.

For ifølge hende har Teknisk Udvalg slet ikke forholdt sig til sagen.

»Det er simpelthen løgn. Det første, vi officielt får at vide om det her, er den orientering, vi fik i onsdags. Her sagde de bl.a. også, at Arbejdstilsynet ikke har haft nogen påtaler ift. asbestestsagen - og det er i øvrigt også løgn.«

Ingen politianmeldelse

Tilbage til Poul Saaby. Da avisen spørger ham, om Teknik og Miljø har politianmeldt, at en person går rundt og anbringer asbest på rådhuset, er svaret nej.

»Vi har ingen beviser på, hvem der har gjort hvad. Så det har vi ikke.«

Det bør vel være en politisag at finde frem til gerningsmanden?

»Det ligger uden for mit område. Sagen har været drøftet i Teknisk Udvalg.«

Så det er Teknisk Udvalgs beslutning, at det ikke skal politianmeldes?

»Jeg kan ikke svare dig på, hvad Teknisk Udvalg har diskuteret, men jeg kan sige, at vi fra Teknik og Miljøs side har valgt, at vi ikke går videre med sagen og politianmelder den.«

Kan du ikke lige forklare mig igen, hvorfor det ikke er en oplagt sag for politiet, at I gennem flere år har fundet et farligt, kræftfremkaldende stof, som I mener er blevet bevidst anbragt til fare for medarbejdere og håndværkere på rådhuset?

»Der har været andre medarbejdere på den sag tidligere. Der har man ikke politianmeldt. Det kan godt ske, at det havde været anderledes i dag, hvis der nu og her var gjort flere fund. Sagen har været drøftet i Teknisk Udvalg. Som nævnt har vi i Teknik og Miljø besluttet, at vi ikke politianmelder sagen. Vi mener ikke, at der kan føres bevis for hændelsesforløbet. Jeg kan ikke komme det nærmere,« siger Poul Saaby.

Og så klipper vi lige til Solveig Munk igen.

»Det er løgn. Det er da ikke os, der skal politianmelde. Det skal medarbejderne hos Teknik og Miljø. Det her har ikke været drøftet i Teknisk Udvalg før. Det er simpelthen løgn,« lyder det fra den dybt forundrede udvalgsformand.

Rådmand tavs

Din Avis Aarhus har anmodet Teknik og Miljø om et interview med rådmanden for at få svar på, hvorfor man har tiet om sagen så længe, og for at høre, om det er hans beslutning, at en så alvorlig sag ikke politianmeldes.

»Rådmanden - eller andre - kommer ikke til at udtale sig,« skriver presseafdelingen, som har fået interviewet med Poul Saaby tilsendt uden at vende tilbage med indvendinger.

Solveig Munk står også tilbage med mange spørgsmål.

»Hvorfor nævner man det først nu, når det åbenbart har stået på siden 2021? Hvis man vitterligt tror, at nogen går og anbringer asbest på rådhuset, så skal man da gøre noget for at bringe det til ophør. Ellers har Teknik og Miljø jo været med til at forværre asbestproblemerne. Den rigtige måde at tackle det på vil da være at lave en politianmeldelse. Det er alle bedst tjent med.«

Din Avis Aarhus har siden august skrevet en række artikler om asbestproblematikken på rådhuset. Det hele startede med, at rådhusmedarbejder Dilman Aziz blev fyret efter at have været i kælderen med tre politikere fra Teknisk Udvalg for at tage asbestprøver.

Senest kunne avisen fortælle, at det var usandt, da Teknik og Miljø gik ud i offentligheden og sagde, at det ville koste 200.000 kroner at rydde op efter kælderbesøget. Det kostede intet.

»Helt ude i hampen«

Solveig Munk er efterhånden også ved at være godt rundtosset, forklarer hun.

»Der har været en på mange måder mærkværdig håndtering af asbestsagen, og jeg er fuldstændig i syv sind i forhold til, hvad jeg skal gøre ved det her. Det er jo et led i flere forskellige løgne og manipulationer, som jeg har hørt kommer fra den afdeling i Teknik og Miljø omkring asbestsagen. Der er nogen, der lyver,« konstaterer hun.

Hun anser rapporten om de »uforklarlige fund« for at være en inddirekte anklage mod Dilman Aziz. Men hun undrer sig over, hvorfor forvaltningen ikke forholder sig til, at fundene lige så vel kan skyldes sløseri, eller at der faktisk bare ikke har været saneret godt nok.

»Jeg ved fra en række kilder, at der har været en lemfældig, uautoriseret og fagligt kritisabel omgang med asbest under det her projekt. Vi har jo også hørt om polske arbejdere, som blev hjemsendt for at bryde reglerne, Man har slasket rundt med asbestaffald i den kælder, som Dilman har råbt op om længe. Det er trods alt også en mere oplagt forklaring på de ”uforklarlige” fund, end at nogen skulle gå og plante det med vilje.«

Avisen har spurgt Poul Saaby, om han mistænker Dilman Aziz eller andre medarbejdere, men svaret er, at man ikke kommenterer personalesager.

På baggrund af både asbestsagen, men også en række andre historier om dårligt arbejdsmiljø og kritisabel ledelse i Teknik og Miljø, har Solveig Munk opfordret til, at der laves en ekstern undersøgelse. Det holder hun fast i, selvom der ikke er flertal for det.

»Der har været mange kritisable sager med Teknik og Miljø den seneste tid, men den her asbestsag er da helt ude i hampen efterhånden. Min tillid til, at rådmanden får styr på det her, er ikke ret stor, og jeg har efterhånden svært ved at se, hvor det stopper med alt det, der dukker frem. Det er rådmandens ansvar.«

Senere på ugen kan du læse et interview med Dilman Aziz om hans syn på forvaltningens teori om bevidst anbragt asbest.