Asbest på rådhuset: Nu forklarer chef sig - men holder forklaringen?

Problemet med asbest på Aarhus Rådhus har været oppe at vende i de lokale medier ad flere omgange, siden et større arbejde med at udskifte gamle rør og toiletrenoveringer blev igangsat i 2021.

I den forgangne uge blev asbestsagen atter vakt til live, da det kom frem, at Teknik og Miljø havde fyret Dilman Aziz, som har arbejdet på rådhuset i et årti, efter han 26. juni tog politikerne Metin Aydin (RV), Jakob Søgaard Clausen (DD) og Henrik Arens (UFP) med i kælderen for at foretage asbestprøver.

Den 44-årige specialarbejder har siden projektstart prøvet at advare ledelsen i Teknik og Miljø om, at kælderen er fyldt med asbest - også efter flere omgange af sanering - har han fortalt til Din Avis Aarhus, og rundgangen med politikerne var »et sidste nødråb«.

Teknik og Miljøs ageren i sagen har rejst en række spørgsmål, som avisen har forsøgt at få svar på. Blandt andet via et kortfattet interview med Michael Johansson, der er økonomichef, HR-chef og chef for Ejendomme. Han har ansvaret for renoveringen på rådhuset, der forleden blev ramt af endnu et asbestuheld. Det kan du læse mere om i slutningen af artiklen.

Sammenfald

Sagen blev genoplivet, da Teknik og Miljø den 23. august offentliggjorde en besvarelse på de ovennævnte tre politikeres 10 dages forespørgsel om, hvorvidt der var fundet asbest i rådhusets ventilationsanlæg.

Som navnet antyder, skal en besvarelse falde ti dage efter, man har modtaget en forespørgsel, men i dette tilfælde kom svaret på politikernes spørgsmål efter 43 dage - ifølge Teknik og Miljø pga. sommerferie. Besvarelsen omfattede en lang redegørelse om fyringen og den uautoriserede rundgang i kælderen, selvom politikerne ikke havde spurgt til det.

Desuden blev svaret offentliggjort på kommunens hjemmeside halvanden time efter, at nærværende avis havde informeret Teknik og Miljø om, at avisen var på vej med en artikel om asbestsituationen og fyringen af Dilman Aziz, som avisen havde interviewet før sommerferien.

Avisen har spurgt Teknik og Miljø, om tidspunktet for offentliggørelsen har sammenhæng med avisens henvendelse. Det afviser Teknik og Miljø.

Dilman Aziz fik til en tjenstlig samtale 7. juli at vide, at Teknik og Miljø ville indlede afskedigelse af ham. 24. juli fik han en fyreseddel.

Ingen kommentarer

Årsagen til, at Dilman Aziz længe har forsøgt at advare ledelsen om, at der bliver ved med at være asbest i kælderen, selvom den er blevet rengjort, er, at han er bekymret for, at han og de mange hyrede håndværkere, som arbejder i kælderen, kan risikere at indånde farlig asbest.

Michael Johansson, kan du garantere, at Dilman Aziz, eksterne håndværkere eller andre på rådhuset ikke er blevet udsat for farlige mængder asbest siden den første sanering i 2021?

»Det tror jeg ikke, at jeg vil kommentere.«

Jeg har talt med flere håndværkere, der har været hyret ind til renoveringen, som er nervøse for, at de er blevet udsat for asbest. Er I også bekendt med det?

»Ikke konkrete sager.«

Hvad tænker du om, at de - ligesom Dilman Aziz - er nervøse for det?

»Det er svært at kommentere generelt. Det kommer jo an på, hvor de har gået henne, hvad de har lavet, og hvad de har været i kontakt med. Det tror jeg ikke, at jeg vil komme med en generel kommentar til,« siger Michael Johansson, som fra interviewets start gør det klart, at han ikke har tid til mange spørgsmål.

Undrer sig

I en periode på over et år har Dilman Aziz dokumenteret fund af asbestholdigt materiale, støv og affald i kælderen med mail, billeder og kort overfor ledelsen i Teknik og Miljø. Det har han blandt andet gjort, fordi saneringen, ifølge ham, har været mangelfuld, og fordi kommunen ikke »får, hvad den betaler for,« som han skriver i en mail til ledelsen.

Men ifølge Dilman Aziz og hans fagforening 3F er det også uundgåeligt. De mener, at der vil være asbestrester overalt i kælderen, så længe eks. den asbestholdige rørisolering ikke bliver fjernet eller forseglet, da det ellers vil kunne smuldre som følge af naturlig nedbrydning og almindeligt arbejde og vedligehold i kælderen.

Hvorfor er det nødvendigt for jer at sanere ad flere omgange?

»Det er, fordi man efter første sanering har kunnet måle asbestforekomster igen. Så bliver man nødt til at gøre det en gang mere.«

Hvorfor fjerner I ikke det hele eller inddæmmer og forsegler, så der ikke kommer mere. Så det ikke kan smuldre ned?

»Som du kan læse af orienteringsskrivelsen til byrådet, er det faktisk også det, vi undrer os over selv.«

Det står der ikke noget om i orienteringen til byrådet. Hvad undrer I jer over?

»Vi har undret os over, at vi efter rengøring på nogle dele af etaperne har fundet asbest igen.«

Skal det så fjernes eller inddæmmes?

»Ja, en af delene. Vi kan jo ikke fjerne hele husets asbestindhold, for så skulle vi rage det ned. Så der vil være asbest i andre dele af bygningen, og det vil man støde på på senere tidspunkter.«

Har P. Olesen A/S så gjort det godt nok, når der kan findes asbest efter sanering?

»Nu er det ikke P. Olesen, der har denne etape, men Kingo, men det har jeg ingen kommentarer til.«

Savner videomateriale

I Teknik og Miljøs besvarelse oplyses det, at forvaltningen er i besiddelse af videoovervågning af politikerne og Dilman Aziz’ uautoriserede rundgang i kælderen.

Det videomateriale har Dilman Aziz og hans fagforening 3F forsøgt at få udleveret ad flere omgange. Første gang, ønsket blev fremsat, var ved den tjenstlige samtale den 7. juli, oplyser 3F, og senest blev ønsket genfremsat på et møde på rådhuset med HR i fredags.

3F finder det vigtigt, da en del af Teknik og Miljøs begrundelse for fyringen er, at Dilman Aziz var med til at bryde en forsegling mellem et frigivet, saneret område og et ikke-saneret område. Det bestrider Dilman Aziz.

Hvad viser videoovervågningen?

»Den viser en medarbejder og de tre politikere, som desværre bevæger sig ned i og rundt i kælderen.«

Kan I følge dem hele vejen på den rundgang?

»Vi kan følge dem der, hvor kameraerne dækker. Men det er på meget af strækningen, ja.«

3F og Dilman Aziz har bedt om at få videoovervågningen. Hvorfor vil I ikke udlevere den til dem?

»Det er jeg ikke bekendt med, at de har bedt om. Hvis de anmoder om at få aktindsigt i videooptagelserne, så skal vi nok behandle den forespørgsel,« siger Michael Johansson.

(Efter interviewet blev videoovervågningen udleveret)

Brudt eller passeret?

I skriver i afskedigelsen og besvarelsen, at Dilman Aziz og politikerne brød en forsegling. Fastholder I det?

»Ja, det må vi fastholde, for vi kan kun få det til at hænge sammen med, at de er gået igennem den forsegling. Og vi har i øvrigt også fået det bekræftet af en af politikerne.«

Hvilken politiker?

»Det er Metin (Aydin, Radikale Venstre, red.)«

(Det afviser Metin Aydin overfor avisen skulle være tilfældet. Han har ikke set en forsegling blive brudt, forklarede han, da avisen fulgte op på interviewet med Michael Johansson)

Torsdag skrev I i en opdatering på kommunens intranet, at de ”brød” en forsegling. Dagen efter var ordet ”brød” ændret til ”passerede”. Hvorfor ændrede I det?

»Der må jeg sende dig tilbage til vores kommunikationsafdeling.«

Men I fastholder, at forseglingen blev brudt?

»Vi fastholder, at der blev passeret en forsegling. Jeg kan læse mig til, at nogen mener, at den delvist var løsnet. Det er jo plastic, som er sat fast med gaffertape på væggen. Og hvis den så delvist var løsnet, så brød man den ikke, men det er godt nok den højere semantik, du er inde i der.«

Det er vel jer, der har ment, at det var vigtigt at ændre ordet...

»Men det er ikke en ændring, jeg har foretaget.«

Avisen har efterfølgende fulgt op med Teknik og Miljøs presseafdeling på mail. Ifølge afdelingen skyldes ændringen, at den person, som lagde beskeden på intranettet, ikke fik rettet teksten til med forvaltningens rettelser, så der var overenstemmelse med en passage længere nede i nyheden, hvor der stod ”passerede”.

Avisen har efterfølgende pointeret, at der er en væsensforskel mellem at ”bryde” og ”passere” en forsegling, og har derfor spurgt, om det betyder, at forvaltningen ikke længere mener, at kvartetten har brudt en forsegling, men passeret en allerede åben forsegling.

»Nej. Teknik og Miljø har ikke ændret opfattelse af forløbet,« lyder svaret.

Asbestfri prøver

De tre asbestprøver, Dilman Aziz foretog på rundgangen med politikerne, viste sig alle at indeholde asbest over grænseværdien. To af dem indeholdt amosit (brun asbest), som er blandt de farligste former.

Ifølge Teknik og Miljøs redegørelse fik man to dage senere, 28. juli, kommunens rådgiver til at tage prøver »de samme steder«, og ingen af prøverne viste spor på asbest. Ydermere lavede kommunen en luftprøve efter at have rystet en kabelbakke. Resultatet var ifølge Teknik og Miljø nul asbestfibre.

Hvordan kendte I til de eksakte prøvesteder?

»Det kan vi se på videoovervågningen.«

De præcise steder, som Dilman Aziz tog prøver?

»Njah, vi kan se med rimelighed, hvor det er henne.«

Din Avis Aarhus har fået aktindsigt i rapporten, som indeholder billeder kommunens prøver og en plantegning med angivelse af prøvestederne. Dilman Aziz stiller sig tvivlende overfor kommunens prøver.

»Du kan se, at det er etape 1, vi har været i. Hele den etape har været saneret og frigivet, og der var også rent, da vi var der. Men vi fandt alligevel asbest. Nu påstår de så, at der ikke var saneret. Det er her, de ikke fandt asbest i deres luftprøver, før vi gik derned, og de kunne så hellere ikke finde noget efter vores rundgang. Nede i højre hjørne er der, hvor vi skulle have brudt en forsegling,« siger Dilman Aziz.

Ifølge ham tog han to prøver i gennemføringer, som går op igennem et betondæk, og en enkelt i en kabelbakke. Alle kommunens prøver er fra kabelbakker.

Betyder det noget? Er det ikke lige meget, hvor man tager prøverne?

»Det kan man sige. Men nogle steder er der noget, andre er der ikke. Vi kiggede jo efter, om der var noget materiale/kisel, der måske kunne indeholde asbest, inden vi tog prøverne. Det ved jeg ikke, om kommunens rådgiver har gjort,« siger Dilman Aziz.

Polakker sendt hjem

Efter kvartettens rundgang i kælderen valgte Teknik og Miljø at få gennemført en »ekstraordinær oprydning og rengøring«, fordi man vurderede, at rundgangen »potentielt kunne bringe sundheden for de medarbejdere og håndværkere, som har reelle ærinder i kælderen, i fare.

Det beløb sig til en ekstraudgift på 200.000 kr..

Men hvorfor er det nødvendigt at lave en ekstraordinær oprydning og rengøring, når der ifølge jer ikke er asbest dernede?

»For at være på den sikre side,« svarer Michael Johansson uden at uddybe.

Teknik og Miljø-chefen ville ikke svare på flere spørgsmål, og derfor nåede avisen ikke at forholde ham en aktuel episode.

I torsdags, den 24. august, stod saneringsfirmaet Kingo nemlig bag »et uheldigt problem,« som Teknik og Miljø formulerer det på intranettet.

Polske arbejdere, som har med saneringsarbejdet i kælderen at gøre, bevægede sig op fra kælderen for at benytte toiletterne på parterreetagen. De har altså - ligesom det påstås, at Dilman Aziz og de tre politikere har - bevæget sig fra usanerede til rene områder på rådhuset.

»Dette er blevet håndteret nu, så der ingen fare er for asbest i den renoverede del af rådhuset, og de polske arbejdere er blevet sendt hjem. På trods af denne uheldige episode kan Ejendomme derfor fortsat garantere, at det er trygt at gå på arbejde og besøge rådhuset,« skriver Teknik og Miljø på intranettet.

Din Avis Aarhus har spurgt Teknik og Miljø, om også den episode medførte en ekstraordinær oprydning og rengøring, ligesom det var tilfældet politiker-rundgangen. Efter gentagne rykkere over flere dage kom svaret:

»Ja, polakkernes besøg medførte en lignende oprydning/rengøring,« skriver forvaltning og oplyser, at udgiften afholdes af entreprenøren.

Mandag kunne rådhusets medarbejdere komme forbi et lokale på rådhuset, hvor repræsentanter fra Teknik og Miljø i to timer sad klar til at informere om asbestsagen.