Lufthavnens økonomi bekymrer politikere: »Hvad er plan B?«
Byrådet forlænger lufthavnens frist til at finde en investor, men en række politikere er bekymret for, at aarhusianerne igen kommer til at punge ud.
»Jeg forudser desværre, at det ikke er sidste gang, at skatteborgerne skal betale penge til Aarhus Airport.«
Sådan lød det fra løsgænger Henrik Arens onsdag, da byrådet vedtog at forlænge fristen at finde en privat investor til Aarhus Airport til medio 2024.
Han var én blandt flere politikere, der rejste sig op for at udtrykke bekymring over lufthavnens økonomi, og om Aarhus Kommune igen må til lommerne.
»Det her er en af de sager, hvor jeg håber, at jeg tog fejl, da jeg sagde, at det var en dårlig idé at overføre 200 millioner til en lufthavn ude på Djursland. Og jeg håber oprigtigt, at jeg ikke kan stå tilbage og sige, hvad sagde jeg. Men det er nok mere håb, end det er rationel sund fornuft.«
Med beslutningen om fristudsættelse er der for første gang officielt siden kapitaltilførslen og kravet om at finde en privat investor i 2022 sat en deadline på, hvornår byrådet igen skal på banen ift. Aarhus Airport.
Lufthaven er angiveligt i dialog med en udenlansk part, og håbet er, at byrådet inden sommeren kan nikke ja til at lukke en investor ind i ejerkredsen.
Men er det til den tid ikke lykkedes lufthavnens bestyrelse at lukke en aftale, så frygter flere politikere, at de igen skal diskutere en kommunal kapitaltilførsel.
»Jeg håber, det lykkes, så borgernes penge ikke er totalt spildte,« fastslog Henrik Arens, som bemærkede, at Aarhus indtil videre har postet 420 mio. kr. i lufthavnen og ydet et lån på 200 mio. kr..
»Måske bliver det ikke direkte kapitalindskud, men så lur mig, om der ikke bliver set på en eller anden eftergivelse af lånet på 200 mio. kr.. Uanset hvad, så kommer det her til at koste de aarhusianske skatteborgere endnu flere penge.«
Hvad hvis?
Indtil videre har borgmester Jacob Bundsgaard (S) ikke villet forholde sig til, hvad der skal ske, hvis investorjagten fejler. Og det gjorde han heller ikke på byrådsmødet.
Derfor blev der fra flere politikere efterlyst informationer og handleplaner.
»Når lufthavnens pengekasse måske når at blive tømt inden medio 2024, og inden en privat investor træder til, hvad sker der så? Er det nødvendigt, at Aarhus Kommune igen træder til med penge? Og hvem tager vi i givet tilfælde pengene fra? Og hvad med realismen i forventningerne til de kommende års passagertal. Er de blevet trykprøvet,« spurgte Radikale Venstres Metin Aydin.
»Hvor længe skal vi blive ved med at hælde borgernes penge ned i den her underskudsforretning,« lød det retoriske spørgsmål fra Enhedslistens Solveig Munk, som gjorde det klart, at hendes parti slet ikke støtter, at lufthavnen skal vækste som forretning, da det vil medføre en øget CO2-udledning.
Det var også anken fra hendes tidligere partikollega Thure Hastrup. Han mener, at lufthavnens mål om 1,5 mio. passagerer i 2029 er i direkte modstrid med byrådets målsætning om CO2-neutralitet året efter.
»Selv en fordobling af passagertallet vil stride mod byrådets ambitioner. Det bør ikke være en kommunal opgave at eje og drive en lufthavn. Vi må bruge det næste halve år på at få udarbejdet en plan B. Kan vi udarbejde en exit-strategi for Aarhus Kommune, hvad enten der kommer en investor eller ej, så vi ikke tvinges til at lægge flere midler i lufthavnen? Vi har ikke nogen ejerstrategi. Den bør udarbejdes snarest,« foreslog han.
Skader investorjagt
Det fik Venstres Bünyamin Simsek til at tage ordet.
»Det er ikke et signal, der gør, at investorerne kommer til at stå i kø, at den største ejer kigger på en plan b, når der i forvejen er en stor usikkerhed i den business case, man fremlægger. Jeg synes, man skal passe på med, hvilket signal man som ejer sender, når man søger samarbejdspartnere. Det hjælper ikke på den opgave, bestyrelsen har,« indvendte han.
»Det er at tage begrebet rettidig omhu alvorligt,« konstaterede Thure Hastrup tørt.
Det var byrådets store partier, Socialdemokratiet, Konservative og Venstre, der egenhændigt besluttede at sende 180 mio. kr. til Aarhus Airport i maj 2022, og onsdag blev vi ikke klogere på, om de kunne finde på at gøre det igen.
Borgmesteren lovede dog, at nogle af de bekymrede politikeres spørgsmål vil blive besvaret senere i Økonomiudvalget.
»Der er gang i en positiv dialog med en potentiel investor. Det tager noget tid. Det vil være godt at få nogen med om bord, som kan være med til at udvikle lufthavnen. Den er i en fornuftig udvikling, og vi har en forventning om, at det kan accelerere,« lød det slutteligt fra Jacob Bundsgaard (S), som benyttede lejligheden til at slå fast, at lufthavnen er vigtig for Aarhus.
»Den er en væsentlig forudsætning for, at der er international tilgængelighed til Østjylland. Det har vores virksomheder, universitetet og vores borgere brug for, og derfor skal vi også have en lufthavn i fremtiden.«