Socialdemokrater tror ikke på genvalg til Else Søjmark

Siden Region Midtjylland så dagens lys ved den seneste kommunalreform, har Djurslands stemme i regionsrådet lydt fra en socialdemokrat fra landsdelens største by, Grenaa. Først var det den tidligere borgmester i Grenaa Kommune, Gert Schou, siden Niels Erik Iversen og nu Else Søjmark.

Men Else Søjmark er efter håndteringen af denne valgperiodes suverænt vigtigste sag for Djursland - kampen for at beholde en lægebemandet akutlægebil og en længere åbningstid med flere behandlingstilbud på Grenaa Sundhedshus - ikke længere inde i varmen i en stor og vigtig del af hendes mangeårige politiske base, den socialdemokratiske partiorganisation i Grenaa.

Her har en gruppe af valgte med over 100 års politisk erfaring i stedet valgt at satse på valg til Karoline Bergkvist Søgaard, som siden 2018 har siddet i kommunalbestyrelsen i Norddjurs - og i denne valgperiode har været formand for Arbejdsmarkedsudvalget. Muligheden er åbnet efter, at Socialdemokratiet på sin seneste kongres stemte for at give mulighed for dobbeltmandat - en plads i både en kommunalbestyrelse og et regionsråd. Derimod blev et forslag om at give plads for både folketingspolitik og lokalpolitik - kommunalt eller regionalt - stemt ned på kongressen i Aalborg.

Mindre regionsråd - hårdere kamp

Det er Karoline Bergkvist Søgaard, som socialdemokrater i i vælgerforeningen i Grenaa med solide poster - den suverænt største i Norddjurs - indstiller til en placering i toppen af den socialdemokratiske liste. En placering, som hidtil har givet en plads i regionsrådet - men som man lokalt er blevet i tvivl om vil kunne fastholdes, hvis kandidaten er Else Søjmark. Opgaven bliver næste år ikke lettere af, at regionsrådet bliver skåret ned fra 41 medlemmer i dag til 31 i den kommende valgperiode.

Og ikke nok med det. Analysen hos de lokale socialdemokrater er også endt med, at man frygter for et dårligere kommunalvalg, hvis man igen stiller med Else Søjmark som regionskandidat. Og til kommunalvalget håber man, at kunne hente noget af det tabte tilbage, da kommunalvalget i 2021 resulterede i en lussing, et tab i stemmer på 2409 - og et farvel til borgmesterposten, som Venstres Kasper Bjerregård med et blåt flertal ved valget kunne sætte sig på. Håbet er, at der atter skal en socialdemokrat på borgmesterposten i Norddjurs, og det skal være den nuværende formand for Kultur og Fritidsudvalget Allan Gjersbøl Jørgensen.

I partiforeningen i Grenaa har det været drøftet, om man skulle støtte den ene eller den anden kandidat, men da der ikke kunne opnås enighed om, hvem det skulle være, har bestyrelsen besluttet at lade det være op til medlemmerne at afgøre, hvem der skal være kandidaten fra Norddjurs.

Else Søjmark fik med 6415 personlige stemmer ved regionsvalget i 2021 et flot valg - og høstede stemmer i alle regionens kommuner. Dermed kunne hun sætte sig i formandsstolen i Udvalget for Nære Sundhedstilbud i de første to år, hvorefter hun skiftede til en formandspost i Psykiatriudvalget.

Skår i samarbejdet

Men der kom for alvor skår i samarbejdet, da hun først ikke højlydt protesterede, da et sparekatalog med store forringelser i sundhedstilbuddet på Djursland blev stemt igennem.

Meldingen var klar fra de lokale partifæller til Else Søjmark: Vi forventer, at du stemmer imod budgettet, som fjerner akutlægebilen og beskærer åbningstiden kraftigt i akutklinikken på Grenaa Sundhedshus.

Men sådan gik det ikke, da budgetbehandlingen fandt sted i regionshuset i Viborg. 35 stemte for budgettet og fem imod - og blandt dem fandt man ikke Else Søjmark.

Siden har utilfredsheden med hende været tydelig - som for eksempel da hun ikke blev inviteret til at sidde i panelet ved det store borgermøde i Grenaa Idrætscenter, hvor der blev protesteret kraftigt mod besparelser og forringelser.

Og derfor stiller gruppen af socialdemokrater med solid tyngde i partiet med en anden kandidat, når partimedlemmerne på Djursland til foråret skal afgøre placeringen på Liste A ved regionsrådsvalget. Her har man hidtil haft en fjerdeplads, som burde være et sikkert mandat, og en placering som nummer 26, som endnu aldrig har givet valg til en kandidat fra Syddjurs. Sidst var det Niels Gyldenlund Mikkelsen, som opnåede 1760 stemmer.

Der skal kæmpes

Den nye kandidat til pladsen fra Norddjurs, Karoline Bergkvist Søgaard, er klar over, at der skal kæmpes hårdt for at sikre en stemme til Djursland i regionen også efter valget næste år.

Hvorfor har hun så sagt ja til opfordringen om at stille op til regionsrådet?

»Jeg har fået mange opfordringer til det. Af borgere, som synes, at jeg har en seriøsitet i det arbejde, jeg laver - og gerne ser det brugt i regionsrådet. Først tænkte jeg da lidt over det, men ved nærmere eftertanke, kan jeg godt se mig selv i rollen som regionspolitiker.«

Og du går vel også efter genvalg til kommunalbestyrelsen i Norddjurs?

»Ja, det gør jeg. Jeg synes, at det giver en rigtig god mulighed for sammenhængen og for den nære sundhed i vores område. Jeg har siddet i Voksen og Plejeudvalget i de to perioder, jeg har siddet i kommunalbestyrelsen, og jeg har stærke mærkesager på socialområdet, så for mig giver det god mening at videreføre det i regionen også.«

Har du tiden til at sidde begge steder?

»Ha ha - det skal jeg jo tage mig tiden til. Lige nu har jeg et fuldtidsarbejde som specialpædagogisk vejleder i Norddjurs Kommune og kører ud i daginstitutionerne og hjælper nogle børn, som har nogle udfordringer, og vejleder pædagogerne. Der kommer jeg nok til at gå ned i tid. Og så skal jeg sikkert ikke repræsentere kommunalbestyrelsen i otte bestyrelser, som jeg gør i dag. Der skal nok rettes lidt mere ind, så jeg kan passe både kommunalpolitik og regionalpolitik.«

Hvad vil du prioritere i regionen, hvis du kommer ind?

»Det handler helt klart om den nære sundhed. Der er nogle ting, som er gået i den forkerte retning i denne valgperiode, og som jeg har tænkt mig at tage op igen. For eksempel Akutklinikken i Grenaa Sundhedshus og åbningstiderne her. Det er ikke landet tilfredsstillende, og det tænker jeg, at der skal arbejdes på at finde en vej til at få åbnet op igen. Og det samme gælder akutlægebilen, som vi mistede i Grenaa. Jeg tror der er mulighed for at gøre det på en anderledes måde - til glæde for borgerne.«

Mit indtryk er, at regionen er styret hårdt af en stram direktion og ledelse. Kan du ikke frygte, at du som politiker får svært ved at få noget at sige?

»Sådan kan det godt virke - også for mig. Der er - også på nogle områder i vores kommune - for meget, der er for meget styret af forvaltningen. Ingen tvivl om, at der er brug for en stærk forvaltning, som kan klæde os ordentligt på, men det er ikke dem, der er på valg - og ikke dem, der skal træffe afgørelserne. Det skal politikerne.«

Bor på landet

Karoline Bergkvist Søgaard bor selv på landet - mellem Hemmed og Rimsø nord for Grenaa - og derfor har det en høj prioritet hos hende, at også de tyndt befolkede områder kommer til orde. Overført til regionspolitik vil hun gøre op med, at alt kan styres i et regneark, for hvis det kun er antallet af udrykninger, der skal afgøre placeringen af en akutlægebil, vil det rent matamatisk altid være de store byer, der vinder. Sagt på en anden måde kan borgerne på Djursland jo ikke gøre noget for at lægebilerne kører mere her - for hvem ønsker at falde om med et hjertestop, men vi vil gerne have hjælpen, hvis behovet opstår.

»Man kan ikke ønske sig til et større behov for en akutlægebil, men den skal give den nødvendige tryghed. Og her vil jeg slå på, at trygheden skal tilbage til Djursland. Det er noget af det vigtigste for mig. Man skal se mere på, at i Randers og Aarhus har man måske ti minutter til et sygehus, mens vi fra Djursland har 60 kilometer på landevejen. Det er slet ikke det samme. Sender man en lægehelikopter ud til os, så skal man ikke være for stor i omfang, hvis man skal have hjertemassage - og måske kan man slet ikke være i båren i helikopteren. Derfor har vi mere brug for ambulancen med en uddannet læge på Djursland.«

Det har man ikke indtil nu villet lytte til i Region Midtjylland?

»Nej, men det vil jeg kæmpe for og havde stået mere fast på.«

Ville du have stemt for et budget med de forringelser, som ramte Grenaa og Djursland?

»Nej, det ville jeg ikke. Men jeg tror ikke, at jeg ville komme til at stå i den situation, fordi jeg før har kunnet fremlægge mine mærkesager, hvor jeg har kunnet argumentere for, at det og det vil jeg ikke kunne stemme for. Det handler om at gå på kompromis på andre områder, men for mig er der nogle ting, som er kompromisløse. Og for mig at se er det den allervigtigste opgave for en regionspolitiker valgt på Djursland at kæmpe for at bevare hvad vi har herude. Sådan noget giver jeg ikke køb på. Det er jo nogle af de svageste borgere - de ældre og psykiatribrugerne, som har allermest brug for, at vi har en akutklinik, som er åben i dagtimerne, og at vi har et akutberedskab, som kan hjælpe os, når det er allerværst.«

Lige netop for disse grupper er det vel også vigtigt, at der er et kollektiv trafiktilbud, som kan bruges til at komme til og fra sygehusene 60 kilometer væk?

»Det har jo udviklet sig til en dagsrejse at bruge kollektiv trafik til og fra sygehusene. Den kollektive trafik i regionen er ikke den stærkeste, mildest talt. Der er ikke en direkte busrute mellem Grenaa og Randers. Det holder ikke.«

Læger i Grenaa har i høringssvar til regionen peget på, at der er patienter, som siger nej til behandling, fordi de ikke kan overskue at tage på sygehusene i Randers eller Skejby. Hvad mener du om det?

»Det er forfærdeligt. Os med bil kan godt klare turen til en almindelig dagsbehandling, men for alle andre, kan det godt blive uoverskueligt. Også bare at besøge en ægtefælle, som er indlagt på sygehuset. Det er ikke godt nok.«

Vil stille krav til Kühnau

Med de holdninger du har til regionen hidtil og den måde, som beslutninger er truffet på, vil du så kunne stemme på din partifælle Anders Kühnau som regionsrådsformand?

»Hvis det er ham, som er vores spidskandidat, så vil jeg være tro mod det. Men jeg vil fra start tage nogle snakke med ham, så han ved, hvem jeg er, og hvor jeg kan strække mig, og hvor jeg ikke kan. Men jeg vil også præsentere ham for nogle af mine ideer til, hvordan tingene kan gøres anderledes, end de er blevet gjort.«

Her på avisen har vi oplevet en regionsformand, som kan være svær at få i tale, og svær at få til at svare på helt konkrete spørgsmål. Har du som lokalpolitiker i Norddjurs oplevet det samme?

»Det har været lettere før at få svar fra ham, end i den proces med nedskæringer på Djursland, som vi har været igennem. I denne valgperiode er vi blevet ringere stillet fra regionens side, og derfor er der nogle ting, som skal vendes på hovedet. Vi skal med andre briller se på det, når der snakkes om ulighed i sundhed. Vi har erhvervsvirksomheder, som har meget brug for, at vi har et godt sundhedssystem og akutberedskab og en infrastruktur. Og vi har i Norddjurs en stor borgergruppe af ældre og andre med udfordringer, som gør, at vi står ringere end andre områder i regionen. Uligheden er helt klart blevet større, og det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, hvor økonomien er rimelig.«

Til sidst - hvorfor er det vigtigt, at Djursland er repræsenteret i regionsrådet?

»Hvis ikke Djursland har en plads, vil vi komme til at stå endnu svagere. Vi har tradition for et stærkt, socialdemokratisk mandat, og det skal vi fortsætte med. Men jeg udmærket klar over, at der skal kæmpes for det, og det er jeg klar til. Jeg skal ud og fortælle, at jeg er her - og lytte til, hvad borgerne siger.«