Vil nappe millionregning og fjerne elmaster for rigmand: »Det her lugter mere og mere«

Kritikken vælter ned over byudviklingsprojektet Marienlyst i det nordlige Aarhus.

Fællesråd, udviklere og næsten alle partier i byrådet er kritiske over for store dele af projektet, der med tiden skal huse op mod 15.000 borgere.

En af de ting, der især har medført panderynken, er aftalen med den lokale rigmand Jens Stausholm og firmaet Stadt om at købe adskillige hektar jord ejet af Aarhus Kommune.

For nogle uger siden afslørede avisen, at Stadt står til at få særlige fordele, der koster kommunen mindst 70 mio. kr. ved jordsalget. Ifølge Cecilie Fanøe, lektor og forsker ved CBS, kan disse fordele være i strid med både udbuds- og statsstøttereglerne, da de afviger markant fra det oprindelige udbud af jorden.

Der er dog flere flotte fordele til Jens Stausholm i den aftale, som Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) har bedt byrådet nikke ja til.

Det afslører en gennemgang af det oprindelige aftaleudkast indeholdt i udbuddet og den betingede købsaftale, der er forhandlet mellem kommunen og Stadt.

Kommunen tager regningen

Det viser sig, at Stadt og Teknik og Miljø er blevet enige om, at kommunen skal betale for at grave de store højspændingsledninger, der går tværs igennem Marienlyst, ned i jorden.

»Sælger (Aarhus Kommune, red.) arbejder loyalt for, at højspændingsledninger og -master jordlægges inden for Projektområdet uden omkostninger for køber,« står der i aftalen.

Det er en markant ændring i forhold til aftaleudkastet, som de interesserede købere oprindeligt skulle forholde sig til.

Her stod, at omkostningerne til byggemodning var kommunen »uvedkommende«. Køberen af kommunens arealer måtte altså selv betale for at gøre dem klar til byggeri og dermed også fjerne ledningerne.

Det er en betydelig ekstraopgave, som kommunen har valgt at fjerne fra Jens Stausholms skuldre og selv påtage sig.

I et svar til Jakob Søgaard Clausen, danmarksdemokrat og medlem af Teknisk Udvalg, skriver Teknik og Miljø, at jordsalget skal finansiere jordlæggelsen af ledningerne, og at udgiften endnu ikke er kendt.

Avisen har kontaktet flere kilder for at fastslå, hvor stor en værdi det har, at kommunen betaler for at lægge ledningerne i jorden.

Ingen af dem vil gå til citat og stå på mål for det, der vil være et meget groft estimat med flere ubekendte, men vurderingen, som skal tages med forbehold, lyder, at projektet vil koste mellem 10 og 20 mio. kr. for Marienlyst-strækningen.

Står på privat jord

Det er ikke uhørt, at en opgave i en forhandling bliver pålagt sælger i stedet for køber.

Bemærkelsesværdigt er derimod, at højspændingsledningerne faktisk slet ikke står på kommunens arealer, som aftalen vedrører.

De går nemlig igennem et område med fredskov, en lille trekant ejet af Tækker Group – og så et meget stort areal, som Jens Stausholm og Stadt ejer.

Jakob Søgaard Clausen har svært ved at forstå, hvorfor man blander ledningerne ind i en aftale, der intet har med dem at gøre.

»Det her forløb lugter mere og mere. Når man ser på, hvordan den ene fordel efter den anden bliver listet ind, er det svært ikke at undre sig,« siger byrådsmedlemmet og tilføjer:

»At kommunen nu også skal betale for at få lagt højspændingsledninger i jorden – på privat ejet jord – giver ingen mening. Det må de store udviklere sagtens selv kunne klare. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at der er noget helt forrykt i den her sag, og jeg har i sinde at komme helt til bunds i det.«

Avisen ville gerne spørge Jens Stausholm, hvor glad han er for denne del af aftalen. Han har dog ikke reageret på avisens henvendelser.

Byudvikler Jørn Tækker klager dog ikke, hvis kommunen vil betale for at lægge ledningerne på hans grund i jorden.

»Jeg har faktisk ikke læst den aftale, som Stausholm har fået, men jeg kan huske, at Stadt tidligt i processen sagde, at de er i dialog med kommunen om det. Godt nok kører ledningerne hen over min jord, men min jord ligger ikke først for i planlægningen, så jeg har bare afventet situationen,« forklarer han.

Men det er vel en dejlig fjer i hatten for dig, at du ikke skal bekoste det?

»Ja, det er det da. Men det er jo ikke altid, at grundejeren betaler. Jeg tror godt, at du kan finde andre eksempler, hvor det er en kommune eller et elværk, der lægger det ned i jorden. Jeg ved det ikke, men det er altså ikke en ”åh, hvor dejligt – det er aldrig sket før”-situation,« griner Jørn Tækker.

Hvad har kommunen fået?

I et større interview om Marienlyst med rådmand Nicolaj Bang og bystrategisk chef Bente Lykke Sørensen, som vi bringer senere, har avisen spurgt ind til sagen om højspændingsledningerne.

Bente Lykke Sørensen siger, at Teknisk Udvalg også har spurgt til sagen.

»Da det ikke er mig, der sidder med den, må vi afvente, at dem, der gør, svarer.«

Kan du forstå, at man kan undre sig over, at ledningerne bliver en del af aftalen?

»Jeg kan sagtens forstå, at alt muligt i den aftale kan undre. Der er rigtig mange delelementer i den samlede aftale, som man kan fokusere på, men man er nødt til at kigge på det samlede billede,« siger hun og suppleres af rådmanden.

»Jeg er ikke inde i alle de der komplekse regler, men der er jo noget om, hvor tæt man må bygge på højspændingsledninger, og der har været planer undervejs længe for at grave ledningerne ned i området. Men jeg er nødt til at vente på svar fra fagfolkene, før jeg kan redegøre for, hvorfor det er blevet en del af aftalen,« siger Nicolaj Bang.

I forhandlinger giver og får man jo ting, men udefra set kan det være svært at få øje på, hvad kommunen har fået i forhandlingerne med Stadt? Kan I pege på én ting?

»Det kan jeg jo ikke, for jeg sidder ikke og er juridisk sagsbehandler på den her sag. Det afgørende har været, at en ekstern jurist har kigget på det og forholdt sig til, om det er inden for skiven ift. jura og økonomi. Og det er vurderingen, at det er inden for skiven,« siger den bystrategiske chef og slutter:

»Men du har ret, det er helt afgørende, at vi rammer en balance, hvor der bliver givet og taget.«