Analyse: Winnerskjold har fået blå blok og erhvervslivet på nakken – og det er ikke så skidt endda

Der er i den grad kommet en ny kaptajn på broen.

Mange har nok bemærket, at Anders Winnerskjold som borgmester er en markant anden type end sin forgænger, Jacob Bundsgaard. For eksempel stiller han op og forklarer sig, når lortesager skal håndteres – og dem har der været ikke så få af på hans blot seks måneder i stolen.

For Jacob Bundsgaard gjaldt det også, at en aftale var en aftale. Et afgørende princip i politik, hvor relationer og troværdighed er vigtig valuta. Ex-borgmesterens mange fejl og møgsager ufortalt, så løb han faktisk aldrig fra en aftale eller opsagde et forlig.

Det har hans afløser nu gjort ganske skånselsløst. Fredag trak Anders Winnerskjold stikket på den 28 år gamle aftale om at udfase dækningsafgiften (en skat på erhvervslivet) i 2029, som Thorkild Simonsen indgik i 1997. Det har forståeligt nok fået erhvervslivet og blå blok op i det røde felt.

Borgmesteren havde ambition om at lande en ny aftale, og ifølge avisens oplysninger tilbød han erhvervslivet en ’nu og her’-lettelse på to promille, så Aarhus ville ende med landets næstbilligste afgift.

Men erhvervet ville have den banket ned på et rundt nul som aftalt og som 66 andre kommuner i landet. Det ville borgmesteren ikke, og så var der ikke så meget at forhandle om.

Punkterer SF-kampagne

Det giver selvsagt alvorlige ridser i lakken for Anders Winnerskjold, hvis han bliver kendt som en politiker, man ikke kan stole på. Det ved den unge borgmester godt, og den kalkulerede risiko har han valgt at tage med åbne øjne.

Sagen om dækningsafgiften kan nemlig nemt gå hen at blive en vindersag for Winnerskjold.

Vi skal til valgurnerne om et halvt år, og Socialdemokratiet er historisk presset i landets store byer, hvor i særdeleshed SF står til at kapre stemmer fra sosserne.

Her i Aarhus har SF-leder Thomas Medom varslet, at han går til valgkamp med sloganet ’Velfærd eller skattelettelser’. Hans plan var at gå i kødet på socialdemokraterne og kritisere dem for at prioritere skattelettelser til erhvervslivet i en tid, hvor velfærden lider.

Med fredagens manøvre har Anders Winnerskjold punkteret SFs krigeriske kampagne og lukket en pivåben angrebsflanke. Og det kommer ikke til at koste ham meget mere end de førnævnte ridser.

For borgmesteren kan fint leve med et kortvarigt mopset erhvervsliv, og de borgerliges håb om at gøre dækningsafgiften til et valgkampsemne har ingen gang på jord.

For helt ærligt, hvor sexet er en dækningsafgift lige? Det betyder uendeligt lidt for den almindelige aarhusianer, om erhvervslivet skal betale nogle promiller for at have erhvervsgrunde i kommunen.

En billig pris

Og skulle det komme så vidt, så har Anders Winnerskjold faktisk nogle ret gode argumenter på hånden.

Aarhus har længe ligget lavt på Dansk Industris målinger af kommunernes erhvervsvenlighed. Har det og dækningsafgiften efterladt et blodigt spor af konkurser? Har det fået en strøm af virksomheder til at flytte til nabokommunerne, der ikke har afgiften? Nej. Aarhus er fortsat en meget attraktiv kommune og har flere arbejdspladser end nogensinde.

Det går i øvrigt også meget godt i København, der har en dækningsafgift på hele 12,7 promille. Er det så for meget forlangt, at det aarhusianske erhvervsliv bidrager med 3,8 promille fra 2026, som borgmesteren gerne vil lande satsen på?

Der er næppe mange vælgere, der går i stemmeboksen med en overvældende følelse af, at erhvervslivet bliver urimeligt behandlet.

Langt større ville utilfredsheden nok være, hvis deres skattesats blev øget eller velfærden forringet for at dække de 216 millioner kroner, som dækningsafgiften indbragte kommunen i 2024.

At løbe fra en aftale ser skidt ud for en borgmester, bevares. Men hvis ingen almindelige vælgere rigtig opdager det, hvad er prisen så egentlig? Skal det være, så er det ikke så skidt endda at opsige et ældgammelt forlig fra dengang Aarhus havde 100.000 færre indbyggere. Slet ikke når den politiske pris er til at overse.

Politik er et kynisk magtspil, især i et valgår, og Anders Winnerskjold har nu vist, at han sagtens kan være kyniker og ikke viger bort fra et godt gammeldags slagsmål. Det er ikke skidt signal at sende til med- og modspillere - hvis man samtidig kan overbevise aarhusianerne og erhvervslivet om, at deres penge bliver brugt fornuftigt.

Dét er til gengæld en udfordring af en helt anden kaliber, som den socialdemokratiske borgmester står overfor.