Flertal vil droppe tv fra byrådsmøder

Over 70 kommuner har det. Samtlige østjyske kommuner. Sågar landets mindste, Læsø.

I Aarhus er der også byråds-tv, hvor borgerne live eller ’on demand’ kan følge med i debatterne i byrådssalen, men det kan snart være fortid med video fra byrådsmøderne i landets næststørste kommune.

Et flertal er nemlig indstillet på at gå tilbage til lydoptagelse af møderne og derved spare udgifterne.

»Det er jo penge, vi ikke kan bruge til andet. Vi har intet imod projektet, men vi synes bare ikke, at det er noget, borgerne skal betale for. Det er ikke en kommunal kerneopgave,« mener de konservatives gruppeformand Peter Sporleder.

Småpenge, men få seere

Ordningen med byråds-tv, der har kørt som et forsøg siden 2023 og løber frem til 2026, koster kommunen 200.000 kroner om året. Småpenge i et milliardbudget, men mange bække små, lyder det fra Sporleder.

»Mange små beløb løber op og bliver store beløb. Og der er jo ikke mange, der ser det.«

Det er mildt sagt. En opgørelse, som forvaltningen har lavet, viser, at hvert byrådsmøde i gennemsnit har blot 427 unikke seere. Altså ser cirka en promille af den aarhusianske befolkning med, når politikerne debatterer kommunale anliggender hver anden onsdag.

Det meget lave seertal er også årsagen til, at Socialdemokratiet er klar til at droppe tv-sendingen.

»Det er ikke en stor prioritering for Socialdemokratiet at have video på. Den gamle ordning, hvor man kunne lytte til møderne, var helt fin. Hvis så få ser med, så synes jeg godt, at vi kan diskutere, om det kan betale sig,« forklarer politisk ordfører Jesper Kjeldsen.

Næsten alle andre kommuner har tv - selv landets mindste kommune. Er det ikke en falliterklæring, hvis landets næststørste ikke har?

»Jeg ved ikke, hvordan finansieringen og prisen er hos de andre byråd, men nej, det mener jeg ikke, når prisen pr. seer er så dyr,« siger Jesper Kjeldsen.

»Vi kan også vende den om og spørge, om vi ikke netop så skal gå foran som stor kommuner og trække en streg i sandet,« lyder det fra Sporleder.

»Vi har forsøgt i håbet om, at flere ville følge debatterne, men interessen har ikke været der. Var tallene anderledes, havde vi nok set anderledes på det.«

Brugt på sociale medier

Ideen om at sløjfe byråds-tv møder dog modstand fra flere af byrådets partier.

Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne har således slået sig sammen og lavet et budgetforslag for at bevare det.

»Jeg synes, det vil være et meget mærkeligt signal at sende, hvis landets næststørste kommune ikke kan finde midler til at have byråds-tv. Som stor kommune er det bestemt noget, som hører sig til i 2025,« fastslår Jakob Søgaard Clausen (DD), der selv bruger ordningen meget.

Han klipper blandt andet videoer ned fra byrådsmøderne, som han bruger på de sociale medier. Det mest sete klip har fået 127.000 visninger.

»Derfor er forvaltningens tal også misvisende. Lokalmedierne bruger også klip i udvalgte sager, så jeg vil mene, at byråds-tv har en meget større udbredelse, end man lige tror,« pointerer han.

Men det argument køber Jesper Kjeldsen ikke.

»Jeg kan godt forstå, hvis de synes, at det er træls, at de ikke kan bruge det til det mere. Men Jakob har selv været meget kritisk overfor, hvordan rådmænd og borgmesteren får understøttelse af forvaltningen til deres sociale medier, så man kan jo spørge, om skatteborgernes penge skal bruges på at finansiere Jakob Søgaard Clausens videoer på Facebook? Det mener jeg nok ikke.«

Vil snuppe borgmester og rådmænds gode

Det handler dog også om at have et åbent lokaldemokrati, som er tilgængeligt for de borgere, der ikke lige tropper op på rådhuset for at følge slagets gang, understreger danmarksdemokraten.

»Jeg tror bestemt, at det er med til at gøre lokalpolitik mere nært, at man kan få sat ansigt på politikerne og se, hvad de arbejder for.«

De fire partier, der vil bevare ordningen, foreslår, at de 200.000 kroner findes ved at skære i en studentermedhælperordning, så de store partier ikke får mere hjælp end de andre. Og så vil de droppe gratis medier, aviser og it for ca. 130.000 om året til borgmesteren og rådmændene.

»Med et årligt vederlag på over en million kroner kan de selv afholde disse udgifter eller få det dækket via deres forvaltning,« skriver forslagsstillerne.

»Jeg har set andre projekter i Aarhus Kommune, der koster væsentligt mere end det her, hvor man sagtens kan finde den slags penge. Men vi vil gerne være ansvarlige, og hvis pengene skal gå fra budgettet til byrådets arbejdsvilkår, så er det oplagt at kigge på de store partier, som allerede har en uforholdsmæssig stor understøttelse af forvaltningen,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Gør I det ikke sværere at få igennem, når I målrettet går efter de store partier med jeres forslag?

»Det ved jeg ikke. Så må de jo forsvare, hvorfor de synes, at det er vigtigere at bruge penge på aviser til borgmesteren og rådmændene. Det er i hvert fald et konkret finansieringsforslag.«

Vil man følge byrådsdebatterne, sker det på aarhus.kommune-tv.dk, og det er ikke altid så kedeligt, som nogen gør det til.