Rådmand lagt for had: »Nazi-sympatisør«, »Landsforræder«, »Du er dum som snot«
Aarhus-rådmand Christian Budde (V) blev mødt af en regulær skidtspand af hadefulde kommentarer på Facebook efter et opslag om Ukraine – det har efterladt ham både forarget og forvirret.
Han var egentlig af den overbevisning, at han var med til at gøre noget vigtigt. En god gerning, der hjælper folk i nød i et land, der er hærget af en krig, de ikke har bedt om.
Derfor var det også med en fornemmelse af stolthed, da rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V), forleden lavede et opslag på Facebook. Her fortalte han om Aarhus Kommunes arbejde med at sende brugte hjælpemidler som kørestole, rollatorer og lignende til Ukraine.
»Pt. er vi i Sundhed og Omsorg ved at pakke endnu en sending brugte hjælpemidler til Ukraine, hvor de vil gøre gavn midt i krigens kaos og hjælpe mennesker, der har brug for det. Det er både meningsfuldt og bæredygtigt,« skrev rådmanden og roste samtidig sine medarbejderes indsats.
Der var dog ikke megen ros at hente i kommentarfeltet. Tværtimod begyndte det at tikke ind med det ene aggressive angreb efter det andet.
»Lille globalistiske nazi-sympatisør. Dine ord og handlinger vil blive husket...,« skrev Lars, en aarhusianer med Donald Trumps arrestationsfoto som profilbillede.
»Du er dum som snot,« konkluderede Kim, en aalborgenser med hang til motorcykler.
»Er du en del af den korrupte gruppe? (...) Jeres dage er talte, korrupte narcissister,« lød det fra softwareingeniør Nicklas fra Sjælland.
»Stop dig selv, din fucking landsforræder,« formanede Dennis, en kok fra København.
»Landsforræder. SKAM DIG,« lød opfordringen fra Tina, der ser ud til at være fra Silkeborg.
Næsten 500 kommentarer, størstedelen negative, og en hel del sure/grine-reaktioner blev det til. Langt flere interaktioner, end den aarhusianske Venstre-leder er vant til.
»Det er ret vildt. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg blev faktisk temmelig paf over nogle af de udfald og etiketter, jeg fik på mig,« fortæller Christian Budde.
Misforståelse
Intentionen med opslaget var, siger han, at fortælle, at Aarhus gør en ekstraordinær indsats for at hjælpe Ukraine.
Da den ukrainske præsident Zelenskyj besøgte byen 3. juli under overdragelsen af EU-formandskabet, sagde han til de danske politikere, at alt, de kan hjælpe med, gør en forskel.
»Det gjorde stort indtryk. Aarhus har fra start entydigt sagt, at vi skal bidrage, hvor vi kan, og det har vi gjort.«
Var du overrasket over, at det opslag skabte vrede?
»Ja. Der er lommer af danskere, som er meget utilfredse, men jeg syntes, det var meningsfyldt at slå et slag for vores indsats. Men hvedebrødsdagene er nok slut. Vi er måske desværre forbi de dage, hvor alle danskere synes, at vi skal bidrage, og det er vi nok også i Aarhus. Jeg kan dog glæde mig over, at 31 byrådsmedlemmer fortsat er enige om, at vi skal det her.«
Christian Budde tror dog også, at mange af de sure reaktioner baserer sig på den misforståelse, at der er tale om hjælpemidler, som kunne være gået til at hjælpe aarhusianere. Det er dog ikke tilfældet, fastslår han.
»Det har de, der farer i det digitale blækhus, vist ikke forstået - at alternativet var kassering. Vi har i runde tal 100.000 emner og er ret fremragende til at genbruge dem, men der er en udløbsdato på vores udstyr, og det er meget mere meningsfyldt at sende det til Ukraine end kassere det.«
Men kan du forstå, hvis der er en frustration over, at der bruges mange skattekroner på Ukraine, mens man oplever en haltende velfærd herhjemme?
»Den kritik er helt fair. Så fred med, at man har misforstået det her konkrete tilfælde, men det retfærdiggør ikke, at man bruger så voldsomme ytringer.«
Du kritiseres også for, at du er med til at hjælpe et korrupt regime, og det er jo velkendt, at Ukraine har problemer med korruption?
»Den debat kan man også godt tage, men det ændrer ikke ved det grundlæggende - at der er krig, og mennesker, som vi deler værdier med, er under angreb. Du kan finde en masse at kritisere Ukraine for, ligesom du kan med så mange andre lande.«
Ikke russiske trolde
Men hvem er disse vredladne personer i Christian Buddes kommentarfelt egentlig?
Avisen har rakt ud til en del af de mest aggressive, blandt andet personerne citeret i starten af artiklen, for at høre, om de vil forklare, hvorfor de skriver, som de gør.
Ingen af dem har svaret på avisens henvendelser.
»Min første tanke var, om det er russiske trolde med mål om at splitte og sværte mig til,« siger Christian Budde.
En gennemgang, som avisen har lavet, viser dog, at det mestendels lader til at være almindelige danskere.
Dog tegner der sig et billede af et gennemgående tema på deres profiler. Mange går op i ting som Bovaer (et fodertilsætningsstof til køer), vacciner, Donald Trump, dyrevelfærd, World Economic Forum, WHO, Borgernes Parti og Lars Boje Mathiesen.
»Det er også mit billede, at det er de meget systemkritiske typer på den konspiratoriske fløj, hvor der er en tendens til politikerlede, jeg har fået fat i. De virker ikke som typer, der vil dialogen, men bare aflevere en spand med galde,« vurderer Christian Budde.
Hårdere tone
Ifølge Venstre-rådmanden er der formentlig tale om en lille, meget vokal, minoritet, men det bekymrer ham, hvis de begynder at fylde for meget.
Det kan gøre rekrutteringen til kommunalpolitik sværere, vurderer han, og oplevelsen på Facebook får ham også til at overveje, om Venstre skal klæde partiets kandidater til kommunalvalget i november bedre på i forhold til, hvad de kan risikere at møde.
»Skal de ud og ’slås’ med konspiratoriske sølvpapirshatte, der kaster alt muligt efter dem, så er det jo voldsomt. Det har vi været forskånet for tidligere. Jeg synes i hvert fald, at tonen er hårdere end tidligere. Det er jo ikke sjovt som politiker og menneske at blive kaldt nazist og landsforræder.«
Selv har han ikke oplevet den hårde retorik ude i virkeligheden i Aarhus. Vreden over Ukraine-opslaget rykkede dog også ind i indbakken.
»Det var ikke deciderede trusler, men der var nogle, der havde brug for at fortælle mig, at jeg er en idiot uden for kommentarfeltet. Næste skridt er, at folk fortæller mig det nede i Netto eller SFO’en.«
»Der er vi gudskelov ikke, og jeg har heldigvis heller ikke indikationer af, at vi er på vej derhen. Så længe det trods alt er i et lukket, digitalt vakuum, er det til at leve med, men det er stadigvæk træls.«