Fortsæt til indhold

Krudttønde er antændt: Politisk læk ryster Randers

»Vi er tæt på et kommunalvalg. Når politiske kilder lækker oplysninger, er det aldrig uden motiver,« siger Maria Bendix Wittchen, ph.d. i presseetik ved Roskilde Universitet.

Politik

Sagen om byrådsmedlem Peter Møller Kjeldsen (Østbroen) har fyldt i både lokale og landsdækkende medier i denne tid.

Nu er en advokatvurdering fra Horten lækket. Det er den som danner baggrund for, at Randers Kommunes direktør Jesper Kaas Schmidt mandag politianmelder byrådsmedlem Peter Møller Kjeldsen (Østbroen) for trusler mod en offentlig ansat ved et borgermøde i juni.

I fire dage før anmeldelsen lå på politiets bord, kørte historien i medierne. Den begyndte som en anonym læk om, at et byrådsmedlem stod over for en politianmeldelse.

Kort efter stod Peter Møller Kjeldsen selv frem på Facebook og bekræftede, at det var ham sagen drejede sig om. Til Din Avis fortæller han, at han ikke har yderligere kommentarer.

Nu er der en politianmeldelse

Østjyllands Politi har mandag 11. august om eftermiddagen bekræftet, at der er indløbet en politianmeldelse og de nu undersøger, om der er grund til foretage en nærmere efterforskning.

Samtidig har kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt bekræftet, at han nu har sendt politianmeldelsen.

»Der er indgivet politianmeldelse af et byrådsmedlem for overtrædelse af straffeloven jævnførende Byrådets procedure,« skriver han i en kortfattet sms til Din Avis. Han afviser at kommentere yderligere.

Timing, timing, timing

Ifølge Maria Bendix Wittchen, ph.d. i presseetik ved Roskilde Universitet, er der en grund til, at historien kommer netop nu:

»Vi er tæt på et kommunalvalg. Når politiske kilder lækker oplysninger, er det aldrig uden motiver. Det kan handle om at sætte en modstander i dårligt lys eller om, at borgerne skal kende til en sag inden de stemmer. Begge dele kan være legitime, men som journalist skal man være ekstremt opmærksom på kildekritik og motivanalyse,« siger hun.

Hun understreger, at det ikke nødvendigvis er forkert at bringe en historie om en kommende politianmeldelse, men at medierne skal være tydelige om, hvor i processen sagen er:

»Det er en proceshistorie. Når anmeldelsen endnu ikke er indgivet, og ingen kender det fulde indhold, er det vigtigt at forklare læserne, at vi stadig befinder os i en fase, hvor der blot er tale om en intention.«

Timingen er ifølge hende central, fordi omtalen kan få konsekvenser, selv hvis sagen ender uden sigtelse:

»En politianmeldelse er kun første skridt. Den kan føre til alt fra frifindelse til dom – eller blive droppet. Men når historien først er ude, kan den hænge ved og blive brugt mod politikeren i valgkampen,« siger Maria Bendix Wittchen.

Hun peger også på risikoen ved at forenkle komplekse sager, især når der lækkes oplysninger med politisk formål:

»Når medier gengiver en læk, er det i praksis gratis for kilden. Den politiske pris betales af den, historien handler om. Derfor bør man som medie tydeligt redegøre for, hvilke oplysninger der er bekræftede, og hvilke der bygger på kilder med egne interesser i sagen.«