Randers-sag om politianmeldelse eksploderer: Men der gik fire dage før den kom

Siden slutningen af sidste uge har sagen om en kommende politianmeldelse mod byrådsmedlem Peter Møller Kjeldsen (Østbroen) fyldt i både lokale og landsdækkende medier.

Politianmeldelsen, der ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt først indgives senere i dag mandag, udspringer af et borgermøde i Dronningborg i juni, hvor tre kommunale embedsfolk oplevede byrådsmedlemmet som truende.

Opdateret 14.10: Østjyllands Politi bekræfter politianmeldelser i sagen.

Ifølge Randers Amtsavis har kommunens advokatfirma Horten vurderet, at der er grundlag for at politianmelde Peter Møller Kjeldsen for trussel om vold mod en embedsperson. Men selve advokatundersøgelsen er ikke offentlig.

Din Avis har mandag kontaktet Østjyllands Politi, og de oplyser, at der er indkommet en eller flere politianmeldelser mod en eller flere personer i byrådet, der omhandler den sag vi skriver om.

Så flere medier har fortalt om en politianmeldelse der først er modtaget af politiet fire dage senere, nemlig mandag eftermiddag.

Selv har byrådsmedlemmet Peter Møller Kjeldsen valgt at stå frem på Facebook.

»Jeg er dog, ligesom det øvrige byråd, underlagt tavshedspligt i sagen - og har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,« skriver han på det sociale medie.

Politianmeldelse af hele byrådet

Sagen har fået endnu et tvist. Byrådsmedlem og formand for Østbroen, Erik Bo Andersen, har indgivet en separat politianmeldelse mod samtlige medlemmer af byrådet samt andre personer med adgang til sagen. Baggrunden er ifølge ham, at fortrolige oplysninger om den mulige politianmeldelse er blevet lækket til pressen.

»Som folkevalgt byrådsmedlem har jeg et ufravigeligt ansvar for at beskytte retssikkerheden og værne om loven. Når oplysninger om en mulig politianmeldelse spredes, før der overhovedet er rejst sigtelse - og før nogen ved, om det nogensinde vil ske - skabes der et billede af skyld, som ikke har noget juridisk grundlag. Det kan uopretteligt skade den pågældendes omdømme og retssikkerhed,« forklarer Erik Bo Andersen i en pressemeddelelse.

Han mener, at lækket er sket hurtigt og bevidst med politisk motiv.

»Det er ikke en fejl, men en planlagt handling med det formål at skade en politisk modstander og dennes parti for at opnå egen fordel. Vi kan ikke acceptere, at fortrolige oplysninger bruges som ammunition i den demokratiske kamp,« siger han.

Erik Bo Andersen henviser til både forvaltningsloven og straffeloven, der gør det strafbart at videregive fortrolige oplysninger.

»Når den skyldige ikke ønsker at træde frem, må politiet efterforske for at finde frem til vedkommende. Det er ikke et spørgsmål om hævn eller partipolitik. Det handler om, at loven gælder for alle,« siger han.

Presseetiske dilemmaer

Historien har kørt i både DR, TV2 Østjylland og landsdækkende medier - flere dage før politianmeldelsen faktisk er sendt afsted. Det rejser ifølge Maria Bendix Wittchen, der er ph.d. i presseetik ved Roskilde Universitet, flere journalistiske dilemmaer.

»Journalistik er magt. Når man omtaler en sag som denne, inden politianmeldelsen er indgivet, påvirker man offentlighedens opfattelse af den pågældende politiker. Mange vil ubevidst sidestille en varslet anmeldelse med, at han nærmest allerede er blevet politianmeldt,« siger hun.

Hun understreger, at det ikke nødvendigvis er forkert at bringe historien, men det kræver skarpe overvejelser om kildegrundlag og vinkling.

»Hvis kilderne er sikre, og man har tilstrækkelig viden, kan der være en samfundsinteresse i at fortælle historien. Men man skal være meget tydelig over for læserne om, hvor i processen sagen befinder sig. Det er en proceshistorie. Vi er stadig på et tidspunkt, hvor der blot er tale om en intention om at politianmelde,« siger hun.

Læg mærke til timingen

Ifølge hende er timingen tæt på dette års kommunalvalg i november med til at skærpe problemstillingen.

»Når politiske kilder lækker oplysninger, er det aldrig uden motiver. Det kan være et ønske om at sætte en modstander i dårligt lys eller et reelt ønske om, at borgerne kender til en sag inden valget. Begge dele er relevante, men som journalist skal man lave en grundig motivanalyse, så man ikke ender med at blive en brik i et politisk spil,« siger Maria Bendix Wittchen.

Hun peger på, at sagen lige nu er præget af stor usikkerhed. Hverken offentligheden eller pressen kender til indholdet af advokatundersøgelsen fra Horten, og det er endnu ikke oplyst, præcist hvad en eventuel anmeldelse vil omfatte.

»Der er stor forskel på at have haft en hård tone ved et borgermøde og på at have fremsat trusler, der falder ind under straffeloven,« siger hun.

Hun mener derfor, at medierne har et særligt ansvar for at minde læserne om, at det ikke er ensbetydende med skyld, at der tales om en politianmeldelse.

»En politianmeldelse er første skridt i en længere proces. Den kan ende med alt fra frifindelse til dom eller helt blive droppet. Men når historien først er ude, kan den få langvarige konsekvenser for den politiker, det handler om - især op til et valg,« siger Maria Bendix Wittchen.