Analyse: Venstre åbnede fordøren. Resten af byrådet brugte rådhusets hemmelige gange

Det var Venstre, der åbent og midt i valgkampen proklamerede, at blokpolitikken også måtte være et overstået kapitel i Aarhus. At man kunne forhandle over midten og i koalitioner, man ikke før tænkte muligt. At gode, stærke resultater var blinde over for partifarve. Det er velbeskrevet, hvordan Christian Buddes udmelding om, at han på den baggrund ikke ville afvise at pege på SF’s Thomas Medom som borgmester, skabte panik i de øvrige partier, bl.a. i Det Konservative Folkeparti samt hos socialdemokraterne.

Siden har partierne, både politikerne og de lokale formænd, holdt flere hemmelige møder med hinanden. Det har været flere end op til andre valg, flere end det hidtil har været fremme, og flere end Venstre har kendt til. Venstre havde travlt med teorien – de andre partier med at føre den ud i praksis.

Winnerskjolds dobbelte sejr

Resultatet viste sig på valgnatten på rådhuset. Tidligt blev det klart, at Anders Winnerskjold ikke blot havde ført sit parti til et flot resultat, også når man tager Socialdemokratiets svage landsresultater i betragtning. Ambitionerne for den forsvarende borgmester stoppede ikke her. Han ønskede også en bred politisk aftale. Det var højt spil for borgmesteren, for forhandlinger og brede aftaler risikerer at smuldre i sidste øjeblik, hvis det yderste mandat ikke vil affinde sig med den sidste post. Winnerskjold fik den brede aftale og dermed aftenens anden sejr.

Med en konstituering på 27 af 31 byrådsmedlemmer kunne Anders Winnerskjold kl. 04.40 præsentere en historisk bred opbakning til ham som borgmester. Alle står bag, undtagen Venstres mandater, der endda var vokset fra tre til fire. Aarhusianerne kvitterede for partiets forbehold for mobilitetsaftalen. Men på rådhuset var stemningen så kold, at der kunne være brug for en af de mange isskrabere, Venstre har delt ud i forbindelse med valgkampen.

Tys-tys arkitektur

Det vides ikke, om muligheden for skjulte forhandlinger var et bevidst arkitektonisk greb, da Arne Jacobsen og Erik Møller tegnede rådhuset. Men politikerne brugte ivrigt mødelokalerne en suite og skjulte trapper til at bevæge sig rundt på rådhuset. Så kunne pressen ikke spekulere i bevægelserne. Heller ikke Venstre kunne opdage det. Særligt var rådhusets kælder et epicenter, og forholdsvis tidligt stod det klart, at de konservative havde hentet en sejr op derfra.

Trods en halvering af mandaterne lykkedes det for Nicolaj Bang at fortsætte som rådmand for Teknik og Miljø. En tung, men også vigtig post for de konservative, der under valgkampen har lovet andre takter. Det skal en ny fremkommelighedsplan fra Teknik og Miljø og borgmesterens afdeling nu være en del af svaret på. Bang og Winnerskjold har under valgkampen lovet byens butiksliv nye og mere åbne øjne. Nu skal der leveres.

Nye øjne kommer der også på den omkostningstunge afdeling for sociale forhold og beskæftigelse, som socialdemokraten Anette Poulsen må overdrage til LA’s debutant Michael Christensen. Den regeringsbestemte reform af beskæftigelsesindsatsen med færre regler, mindre bureaukrati og færre udgifter passer sikkert godt til partiet, men den uprøvede politiker må også forholde sig til byens problemer med de absolut mest udsatte, dem der lever på gaden. Det har under valgkampen været hårdt nok for den rutinerede Anette Poulsen.

SF’s Thomas Medom kan fortsætte som børne- og ungerådmand. Partiet gik et enkelt mandat frem, men derudover gik Medom fra rådhuset med markante løfter på kernepolitikken: to voksne i indskolingsklasserne og flere voksne i daginstitutionerne.

Med et hug fra tre til to mandater måtte den radikale leder Metin Lindved Aydin sande, at han stod for langt nede i køen til at kunne vælge posten som teknikrådmand, som ellers var et erklæret mål. I stedet overtager han Christian Buddes job som rådmand for sundhed og omsorg.

Socialdemokratiet står til gengæld til at kunne indtage magistratsafdelingen for kultur og borgerservice. Det kan være en attraktiv post for en forandringsmotiveret politiker, der vil skabe synlige resultater. Vedkommende bliver godt hjulpet på vej af en aftale, hvor investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden skal følge befolkningsudviklingen. Med det afsæt kunne rådmandsposten være attraktiv for Venstre, der prædiker sundhed og idræt. End ikke det kunne det blive til.

Byens nye protestparti

Tilbage står Venstre som valgets store taber, trods en fremgang på et mandat. Ingen rådmandsposter og ingen markante formandsposter blev det til.

Af alle partier kunne Venstre end ikke skrive under på koalitionens aftale om indtil videre at suspendere privatiseringen af veje. Det var endda Venstre, der i valgkampen trak sig fra den 10 år gamle aftale om at privatisere 900 kommunale veje. Kun Konservative kan i dag sige, at de kom et skridt videre. Det samme kan siges om intentionerne om en ny, bred aftale om dækningsafgiften, hvor erhvervslivet og Fagbevægelsens Hovedorganisation kan se frem til fornyede forhandlinger efter nytår.

Samarbejdet på tværs af blokke, utraditionelle koalitioner og brogede partifarver skete uden partiet, der først turde tale om det. Det kunne lade sig gøre, fordi partierne har drukket så meget kaffe de seneste uger. Venstres Christian Budde var i den grad primus motor til det accelererende antal bilaterale møder. Han deltog ikke selv i det mest afgørende. Politik handler ikke kun om kaffe, men også tillid. Den nåede blå blok ikke at genopbygge, inden det var for sent. For Venstre.