Politikere reagerer på families desperate opråb: »Det er dybt bedrøveligt«

Flere byrådspolitikere mener, at der skal forandringer til, efter at have læst om familien Barfods oplevelser med sagsbehandlingen i Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

For Viggo Jonasen fra Velfærdslisten De Rød-Grønne kommer familiens oplevelser med en mangelfuld og opslidende sagsbehandling ikke som en overraskelse.

»Det er desværre et normalt mønster,« siger Viggo Jonasen, der selv gennem tiden har været bisidder for mange familier, der har måttet kæmpe med at få hjælp til børn og unge med psykiske og fysiske udfordringer.

»Min erfaring er, at sagsbehandlingen ofte tager ualmindelig lang tid, og der er så hyppig udskifting i personalet, at man må starte forfra alt for mange gange. Bare ventetiden er at påføre folk lidelse,« siger byrådspolitikeren, der mener, at ledere og sagsbehandlere fokuserer alt for meget på at finde så billige løsninger som muligt.

»De glemmer den utryghed, som ventetid og usikkerhed om afgørelser skaber hos borgeren. Empatien forsvinder. Fokus er på afgørelsen, fremfor på mennesket. Det er dybt bedrøveligt,« mener Viggo Jonasen.

Avisen kunne fornylig fortælle om Louise og Christian Barfods oplevelse af at skulle kæmpe mod det kommunale system for at få den nødvendige hjælp til deres i dag 18-årige datter, der har en række psykiske lidelser. Blandt andet måtte de i foråret igennem et forløb op til datterens 18 års fødselsdag, hvor der blev skabt tvivl og usikkerhed om, hvorvidt hun kunne blive boende på et bosted, der ligger uden for Aarhus Kommune.

Viggo Jonasen mener, at Aarhus Kommune i for høj grad satser på egne institutioner, når det gælder om at finde det bedste bosted for et barn eller et ungt menneske med særlige behov.

»Der bliver lavet alt for mange krumspring for at finde en paragraf, der kan gøre tingene billigere,« siger han.

Flere penge og medarbejdere

Ifølge Viggo Jonasen forsømmer man det vigtigste, nemlig at sikre medarbejdere nok.

»Det er jo tosset, at man ikke vil bruge den arbejdskraft, der er brug for,« siger han og henviser til, at der er ansættelsesstop i afdelingerne ’Unge, Job og Uddannelse’ og ’Børn, Familie og Fællesskaber’ under Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, der er hårdt presset økonomisk.

Så hårdt, at der forventes et underskud på over 200 millioner kroner i 2026, til trods for at budgetforliget i oktober sendte ekstra 61,5 millioner kroner til socialområdet.

Viggo Jonasen, der stod uden for budgetforliget, mener, at der er behov for at prioritere området højere.

»Der skal flere penge til området. Det er helt galt det her. Og det kommer kun til at betyde flere tvivlsomme og langsommelige afgørelser på området, og endnu flere familier der lider,« siger Viggo Jonasen.

Penge løser det ikke

Peter Sporleder (K) mener ligeledes, at der bør handles på de oplevelser, som familien Barfod har haft med deres datters sagsbehandling. Han er dog ikke sikker på, at flere penge nødvendigvis løser problemerne.

»Jeg synes, det er lidt letkøbt at sige, at penge løser det. Socialområdet er et område, der bløder kraftigt, og vi mangler penge hele tiden, og der har vi i byrådet bedt om, at man ser på, hvordan man kan få det til at løbe bedre rundt økonomisk,« siger byrådspolitikeren og tilføjer:

»Ansættelsesstoppet er problematisk, og vi har også talt om i udvalget, at det måske ikke er den rigtige vej at gå.«

Så du mener ikke, at der skal være ansættelsesstop på området?

»Jeg mener i hvert fald, at man skal være sikker på, hvilke konsekvenser det får. Alle partier har jo været med til at pege på, at vi skal spare penge, og så kan vi jo ikke komme bagefter og sige, at nu skal vi ophæve ansættelsesstoppet. Forvaltningen har jo gjort det, vi har bedt dem om.«

Hvilken løsning peger du så på?

»Jeg tror, vi kan redde mange ting, hvis vi finder ud af, hvad problemet egentlig er her. Vi skal ikke bare proppe penge i det. Måske. Vi skal i hvert fald undersøge det dybere først. Men det er klart, at sådan en behandling, som familien Barfod har oplevet, sådan skal ingen borgere have det. Hvis ikke man føler sig hørt, så er der noget galt i vores system, og det skal der kigges på. Det skal vi have lavet om,« siger Peter Sporleder.

Han vil nu tage kontakt til den nye rådmand, der sætter sig i stolen 1. januar for at afholde et møde med familien Barfod og sikre sig, at der bliver lyttet og reageret på de oplevelser, de har haft.

Nemmere adgang

Det er Michael Christensen (LA), der som nyvalgt byrådspolitiker overtager ledelsen af Sociale Forhold og Beskæftigelse, når året skifter til 2026. Pt er han dog på barselsorlov, men det forhindrer ham dog ikke i at tage telefonen, og kommentere på, hvordan han ser på problemerne generelt. Han ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag.

»Det er desværre noget, vi har set mere og mere af. At folk bliver kastet rundt i systemet, og at det virker til, at systemet er mere til for systemet, end for aarhusianerne. Når man kommer dertil, hvor man virkelig har brug for hjælp, så kræver det nærmest, at man er ekstremt ressourcestærk for at få hjælpen, og det er jo helt forkert,« siger Michael Christensen.

Han forklarer, at det netop er en af de ting, han gerne vil ind og ændre.

»Det skal være nemmere at navigere i. Der skal være færre indgange socialforvaltningen, så man ikke bliver kastet rundt. Man skal altid sætte borgeren i fokus og lytte mere til, hvad den enkelte har brug for,« siger Michael Christensen.

Mener du, der er brug for flere penge til området?

»Før vi taler om flere penge, så synes jeg, vi skal se på, hvad der forårsager de her kæmpe udgifter, der er på området. Jeg har ikke sat mig i stolen endnu, men jeg er overbevist om, der er rigtig mange steder, hvor vi for det første kan gøre det nemmere for borgeren at få kontakt og hjælp, og derved kan vi også spare på den administrative sagsbehandling, vi har pt.«

Det skræmmer dig ikke, at magistratsafdelingen står til at skulle spare 150 millioner kroner i 2026, uden at slække på kvaliteten af sagsbehandlingen?

»Nej, det skræmmer mig ikke. Det er da udfordrende. Men det skal nok lykkes, og mit mål er, at det skal lykkes, uden at aarhusianerne kommer til at mærke det. Tværtimod tror jeg, at man vil mærke, at det bliver nemmere at komme i kontakt og at få den hjælp, man har krav på,« siger den kommende rådmand.

Så disse oplevelser, som familien Barfod har haft, vil fremover ikke forekomme?

»Ingen tvivl om, at vi skal væk fra kassetænkning. Men vi må aldrig sige aldrig. Hverken jeg selv eller nogen i systemet ønsker sådan en sag. Det vil man da gøre alt i verden for at undgå. Men at love at det ikke kan forekomme, det er der jo ingen, der kan,« lyder det fra Michael Christensen.