Landsforening: »Det er en meget genkendelig kritik«

En absolut genkendelig problemstilling.

Sådan lyder det fra Sind Landsforeningen for Psykisk Sundhed.

Mia Kristina Hansen, der er forperson for Sind, kan fuldt ud genkende familien Barfods kritik af den kommunale sagsbehandling angående deres i dag 18-årige datter.

»Det er meget genkendeligt. Det er sådanne historier, vi hører fra mange kommuner, både fra forældre og fra voksne, der selv har brug for hjælp. Det kan ofte være meget, meget svært at få hjælp, og man fornemmer, at der er et økonomisk incitament. Mens man spørger sig selv, hvor den faglige vurdering er henne,« siger Mia Kristina Hansen.

Herværende avis bringer historien om familien Barfod, der har mistet al tillid til Aarhus Kommunes sagsbehandling efter en række sager, hvor de føler sig dårligt behandlet.

Deres 18-årige datter, der lider af autisme, ADHD, OCD og spisevægring, har været frivilligt anbragt, siden hun var 13 år, og bor i dag på et botilbud i en anden kommune, efter hun har boet seks steder på seks år. I foråret har familien oplevet et utrygt forløb, hvor hun følte sig presset til at skulle flytte. Derudover har hun efter 16 uger fået afslag på psykologhjælp, ligesom familien i en anden sag har fået ret i, at kommunen i første omgang lavede en forkert afgørelse.

Ifølge Landsforeningen Sind er det ikke usædvanligt, at der sker fejl.

»Mange oplever, at beslutninger ikke er helt gennemtænkte. Hvis man så stiller yderligere spørgsmål eller klager, så er der ting, der lige pludselig godt kan lade sig gøre alligevel,« siger Mia Kristina Hansen, der også er forperson for Foreningen for Børn med Angst, som hun var med til at stifte i 2015, og som er en forening under Sind.

Dansk Socialrådgiverforening offentliggjorde i september en undersøgelse, der viste, at hver tredje socialrådgiver oplever, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglige vurderinger. I undersøgelsen deltog 4.100 socialrådgivere, der alle er ansat i en kommune. Hver fjerde har oplevet decideret ulovlig praksis på deres arbejdsplads inden for det seneste år, fremgik det af spørgeskemaundersøgelsen.

I Aarhus Kommune har man kæmpet med økonomien i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det førte blandt andet til en ændret visitationspraksis i 2023, hvor man på ungeområdet indførte, at en økonomisk controller skulle deltage på alle møder. I juni 2025 kom endnu en skærpelse af visitationen, da det politisk blev besluttet, at en række indsatser til børn og unge aktuelt skulle træffes på chefniveau.

»Der er ikke nogen politikere, der mener, at det her er godt. De mener jo netop, at man skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. Men det virker til, at der ikke er en sammenhæng mellem det, politikerne ønsker, og det, som sker på embedsmandsniveau,« siger Mia Kristina Hansen og tilføjer:

»Jeg tror ikke altid, at politikerne forstår og gennemskuer konsekvensen af det, som besluttes. Vi møder ingen, der ønsker, at man skal opleve kommunen som en modspiller. Så det er et problem. Og det er noget, vi prøver at gøre opmærksom på.«

Et skred i tilliden

Landsforeningen Sind hører også ofte om forældre, der optager deres møder med kommunen, ligesom flere og flere ser sig nødsaget til at betale eksterne rådgivere for at sidde med ved møderne.

»Det er jo ikke alle, der har styr på paragraffer og det sprog, som kommunen taler. Så rigtig mange, hvis de har mulighed for det, betaler en rådgiver for at håndtere kontakten til kommunen. Og det vidner jo om, at der er sket et skred i tilliden til systemet. Der er ofte en følelse af, at man bliver mistænkeliggjort, fordi man vil det bedste for sit barn,« siger Sind-forpersonen.

I de tilbagemeldinger, som foreningen får fra deres medlemmer, er Aarhus Kommune ikke unik.

»Vi oplever det i mange kommuner. Men der er forskel på sagsbehandlere, og på hvor mange sager de sidder med.«

Landsforeningen mener, at sagsbehandlerne bør sidde med færre sager, end de gør i dag.

»Hvis man har færre sager, så tror jeg også, at man har bedre mulighed for at sætte sig ind i sagerne og vurdere, hvilken hjælp der skal til. Så man for eksempel får valgt det rigtige botilbud første gang. Man skal skabe et system, hvor de personer, der administrerer sagerne, ikke er så pressede. Man skal skabe ro omkring dem,« siger Mia Kristina Hansen og tilføjer:

»For når folk søger hjælp, så er det ikke for sjov. Så er det, fordi man virkelig har brug for hjælp.«

Vi har rakt ud til Anette Poulsen (S), der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Hun ønskede dog ikke at kommentere artiklen, da »den tager sit udgangspunkt i en enkeltsag,« skriver kommunikationsafdelingen i en mail til redaktionen.