Laura kan ikke lade være med at tale de svages sag: »Jeg vil sparke døre ind for dem«

»Hvor er der en voksen?«

Den sætning og forældrebevægelsen for bedre normeringer i landets daginstitutioner kickstartede Laura Riddersholms politiske engagement.

»Det udviklede sig og lige så stille blev jeg en del af SF, hvor jeg har været medlem af bestyrelsen i Skanderborg i tre år,« fortæller hun, der også har været formand for SF’s landsdækkende udvalg for børns trivsel.

Men politik har altid ligget på lur i Lauras hjerte, og ventet på den rette lejlighed til at springe ud.

»Jeg har nok inderst inde altid været lidt en politisk nørd. Jeg har læst statskundskab og har tidligere arbejdet i Børn og Unge og Socialforvaltningen i Aarhus Kommune. I dag er jeg gymnasielærer på HHX og HTX i Herning. Børn og unge er min platform. Jeg vil rigtig gerne bruge noget af min specialiserede viden om børn og unges udvikling og hvad der skal til, for at de trives, til at skabe bedre rammer for vores børn og unge,« forklarer hun.

»Jeg har en stor tro på, at vi kan gøre det bedre, og at jeg kan bidrage til det.«

Faktisk var det et ophold i Afrika, der satte retningen for Lauras valg af uddannelse.

Ville ”redde” Afrika

»Det er noget, som har fulgt mig i mange år og som stammer helt tilbage til, da jeg som ung var i Afrika. Den oplevelse satte sig i den grad i mig at den blev afgørende for mit valg af uddannelse. Jeg ville gerne ”redde” Afrika,« griner hun.

»Jeg har altid haft lyst til at være en stemme for dem, der ikke selv har ressourcer til at tale. Jeg vil gerne være deres talerør, de udsattes talerør. Jeg har den her grundfølelse af, at jeg er et privilegeret menneske, der kan tale og sparke døre ind for dem, der har behov for det. Dem, der har mindst, er de store tabere i vores samfund. Det er nok min allerstørste drivkraft for at gå ind i politik.«

Hvis Laura selv skal sætte ord på nogle af sine spidskompetencer, så er det først og fremmest et stort organisatorisk overblik samt evnen til at forstå komplekse systemer og gennemskue, når noget godt kunne gøres anderledes og måske bedre.

»Jeg er meget ihærdig og giver ikke op. Jeg er også typen, der godt tør stille spørgsmål, også når ingen andre gør. Jeg tør godt være nysgerrig – det tror jeg er en god kvalitet for en politiker.«

Noget af det, der for alvor kan få Laura op i det røde felt, er uretfærdighed.

»Det pisser mig fuldstændig af, hvis nogen ikke bliver behandlet ordentligt. Det kan jeg simpelthen bare ikke have,« understreger hun.

Noget, der sætter gang i tankerne

På den hjemlige front står den ofte på familiehygge med manden Lasse og døtrene på otte og 10 år. Laura er en natteravn og lytter ofte til DR’s podcasts, hvor det især er Brinkmanns briks, hun holder af.

»Jeg kan godt lide podcast, der giver udsyn og sætter gang i tankerne – noget der genstarter mig. Jeg holder også meget af at læse skønlitteratur. Jeg har lige læst ’Kun til navlen’ af Linea Maja Ernst. Jeg er nok mest til socialrealistiske bøger af yngre, kvindelige forfattere. Sally Rooney er jeg også ret vild med.«

Laura er mest til fysiske bøger og er en stor fan af biblioteket, som hun bruger ofte.

»Jeg holder virkelig meget af biblioteket, også selvom jeg lige har betalt en bøde på 100 kroner for at aflevere en bog for sent. Men jeg ville bare nå at læse den færdig, og det var svært at få tid til under valgkampen,« smiler hun.

Omgivet af skøn natur i Alling er det ikke så mærkeligt at traveture står højt på Lauras liste over yndlingsbeskæftigelser. Måske er det derfor, en hund har ligget højt på hendes ønskeseddel.

»Min mand Lasse havde lovet mig en hund, hvis jeg ikke blev valgt ind. Men det gjorde jeg jo,« griner hun.

Danser i køkkenet

»Jeg er vokset op på en gård og vil gerne have dyr omkring mig, men jeg er også lidt nervøs for, at vi bliver for bundet af en hund. Den kræver tid og opmærksomhed, og det kan måske godt blive svært i hverdagen,« funderer hun.

Skal der virkelig slappes af, elsker Laura at sidde mellem sine piger og se fjernsyn.

»Det er både børnetv og underholdningsserier, som jeg vælger. Og så elsker vi at danse rundt i køkkenet med høj musik og en god fredagsrødvin.«

Apropos køkkenet, så er det faktisk Lasses domæne.

»Jeg kan da godt lave mad, men Lasse er nok bedre. Han er køkkenchefen i familien,« oplyser hun.

Med julen lige rundt om hjørnet er det nærliggende at spørge, om familien så er til and eller gås. Svaret er kalkun.

»Jeg har sønderjyske rødder, og der spiser vi altid kalkun, ligesom vi også får saft på ridengrøden. Sådan er traditionen.«