Venstres jagtforslag skudt ned

Syddjurs Byråd vedtog i på årets sidste byrådsmøde 17. december en vildtforvaltningsstrategi for kommunen.

Samtidig blev det besluttet at fordele jagtretten til kommunale jagtbare arealer til Ebeltoft Jagtselskab, Elsegårde Jagtforening og Syddjurs Buejægerlaug til en leje på markedsvilkår.

Syddjurs Kommune udlejer allerede i dag jagtretten til de 374,8 hektar kommunale jorder til Ebeltoft Jagtselskab med 368 hektar og Elsegårde Jagtforening med 6,8 hektar. I 2025 er den samlede årlige indtægt fra jagtleje 106.694 kroner.

I marts stillede Venstre forslag om, at jagtretten i stedet kunne overdrages gratis til Syddjurs Jægerlaug med begrundelsen, at jagtaktiviteterne derved i højere grad kunne komme alle jægere i kommunen til gode.

Udover selve jagtretten omhandlede Venstres forslag også punkter vedrørende formidling, undervisning, nyjægere, naturpleje, biodiversitet, regulering samt bæredygtig jagtforvaltning.

Natur-, miljø- og teknikudvalget tog Venstres forslag med i det videre arbejde med udfærdigelse af vildtforvaltningsstrategien.

At det endte med en fortsættelse af Ebeltoft Jagtselskab og Elsegårde Jagtforening som lejere begrundede Kim Lykke Jensen, SF, formand for udvalget, ved byrådsmødet med, at man har lyttet til administrationens skepsis ved at overdrage jagten nogenlunde kvit og frit til Syddjurs Jægerlaug, idet det vil være i strid med kommunalfuldmagten.

»Derimod har vi gennem mange år haft et godt samarbejde med Ebeltoft Jagtselskab og Elsegårde Jagtforening om at varetage en fornuftig og bæredygtig anvendelse af de jagtlige muligheder på de kommunale arealer,« sagde Kim Lykke Jensen.

»Vi snakkede meget om dette i udvalget og er enige om at fortsætte med den procedure, vi har haft hidtil, det vil sige følge de hidtidige principper for jagtleje, dog med udvidelse af muligheder for buejagt. Syddjurs Jægerråd tilbydes minimum to årlige nyjægerjagter i samarbejde med jagtlejerne.«

Begrænser den brede adgang

Vildtforvaltningsstrategiens nøgleord er blandt andet et bæredygtigt arealgrundlag for vildtet, naturværdi og rekreative interesser, regulering af invasive arter og problemarter, varierede jagtformer, inddragelse af nyjægere, formidling og en hensigtsmæssig forvaltning af jagtretten, som først og fremmest tilgodeser vildtet og dets økosystemer.

Jens Bjørn Andersen, V, indledte sit indlæg med en bemærkning om, at han bakker op om strategien, men undrede sig over, at jagtretten forbliver nogenlunde status quo.

»Den brede adgang, som både strategien og den politiske drøftelse startede med, er meget begrænset. At forvaltningen skriver, at en gratis overdragelse eller en leje langt under markedspris til en aktør vil være i strid med kommunalfuldmagten, tager jeg selvfølgelig alvorligt, men det er netop derfor, vi bør diskutere en model, der både er lovlig og mere fair. Der er forskel på at begunstige en bestemt forening og på at skabe en åben og lige adgang til en kommunal ressource for borgere.«

»Selv om Syddjurs Jægerråd nu tilbydes minimum to årlige nyjægerjagter, er det meget begrænset i forhold til det antal jægere, der er i kommunen, og den politiske ambition om at skabe en bredere adgang og styrke rekrutteringen. Det fremstår derfor mere som et symbolsk tiltag end som en reel ændring i praksis. Hovedparten af jagten forbliver hos de samme jagtlejere, som allerede har adgang i dag, og disse nye jagter udgør et meget lille supplement.«

Til det svarede Kim Lykke Jensen, at Ebeltoft Jagtselskab i princippet er åbent for alle kommunens jægere. Han mente også, at det kunne være et problem, at Danmarks Jægerforbund driver Syddjurs Jægerråd.

»Man kan jo godt argumentere for, at der alene ud fra det aspekt kunne være, at nogle følte sig ekskluderet af muligheden for at indgå i den jagtlige udnyttelse af de kommunale arealer. Jeg tror, at denne løsning er rigtig fornuftig. Vi tilgodeser nyjægerne, og vi giver dem en mulighed for, at de også kan komme yderligere til fadet. Og det bliver jo Syddjurs Jægerråd, der kommer til at få råderet over de her to nyjægerjagter.«

Vægt på formidling

Anita Søholm, S, glædede sig over, at Syddjurs Kommune nu at der i strategien indføjes biodiversitet og en passus om balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.

»Naturen er for mig det primære i forhold til vores kommunale skove og den måde, vi driver dem på.«

Hun nævnte formidlingen, hvor Skovens Dag i mange år har formidlet kendskabet til jagt. Det eksisterer ikke mere som national event, men der er alligevel en del kommuner, som fortsat laver den.

»Fokus på hvad jagt er, og hvordan det kan gavne naturen, kunne meget godt hænge sammen med vores intentioner om at få nogle nye jægere og jagter.«

Desuden pegede hun på forvaltning af invasive arter, der kan være en trussel mod den danske natur, og nævnte mårhunde som eksempel. Råger nævnte hun som art, der i nogle tilfælde er en gene for mennesker.

Heine Skovbak Iversen (R) pegede på, at naboer til Skanseskoven i over fem år har været generet af råger og gentagne gange har henvendt sig til kommunen for at få hjælp. Han udtrykte håb om, at der nu findes en løsning, så problemet ikke fortsætter de kommende år.

Kim Lykke Jensen svarede, at udvalget flere gange har arbejdet med problematikken og været i dialog med borgerne, og at der også administrativt arbejdes på at begrænse generne. Han oplyste, at Elsegårde Jagtforening gradvist har øget reguleringen af rågeunger i Skanseskoven – fra 22 i 2020 til 156 i 2025 – og at udvalget desuden ønsker regulering af voksne fugle.

Samtidig understregede han, at rågen er en fredet art, og at indsatsen derfor skal ske inden for gældende regler, så både borgernes gener og hensynet til fuglen balanceres.