Kaffemøde i Rosmus førte til politisk opbakning til ombygning af hallen

Uro på skoleområdet og en ny hal i Tirstrup. Det var hovedpunkterne til onsdagens kaffemøde på Rosmus Skole. Mødet var det tredje i rækken af kaffemøder, der er arrangeret af Adresseavisen Syddjurs op til kommunalvalget 2021, hvor formålet er, at skabe den gode, demokratiske samtale mellem borgere og politikere.

Kaffemødet, der var arrangeret i samarbejde med valgmødets ordstyrer Ronni Didriksen, var det hidtil mindste i omfang. 4 politikere og 5 lokalpersoner deltog i mødet, der udspillede sig inden valgmødet på Rosmus Skole startede. Det skabte en intim atmosfære. Alle de deltagende var placeret rundt om et bord, i øjenhøjde med hinanden og med kaffen imellem sig. Der var lagt an til to en halv times demokratisk dialog.

»Det er jeres tanker. Det er jeres bekymringer. Det er de spørgsmål, som I har på jeres samfunds vegne, der skal i spil,« sagde journalist og ordstyrer Kian Johansen til de fem lokale borgere, der deltog i mødet. Politikerne gjorde deres kuglepenne klar.

Fra national- til skolepolitik

De fem borgere fik som udgangspunkt et emne hver, de kunne bringe på banen. Den første der bød ind, var Børge Jakobsen fra Hyllested Skovgårde. Han er blandt andet er en del af Landsbyfællesskabet, og har drevet et økologisk landbrug gennem flere år.

Han bekymrede sig især om miljø og klima, og derfor lagde han ud med at diskutere planerne om havdambrug i Syddjurs Kommune. Alle de fire politikere, der deltog i mødet, stiller op til valget 16. november, og var som følger: Kirstine Bille (SF), Linda Brask (S), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) og Dorthe Le Fevre (K). Der var bred enighed blandt de fire politikere, om at havdambrug i Syddjurs Kommune ikke er en god ide.

Næste punkt handlede om skolepolitik, og blev præsenteret af Pernille Clemmesen Poulsen fra Tirstrup, der blandt andet er formand for Rosmus Skoles fællesbestyrelse.

»Nu har jeg haft børn herude i området i snart 15 år, og det er ikke første gang, vi har haft den her diskussion om besparelser eller omstrukturering på Rosmus Skole. Det er som om den kommer i sådan nogle intervaller hele tiden.«

Det er ifølge Pernille Clemmesen Poulsen er stort problem for området, at den snak lurer i krogene. Snakken har nemlig omfattende konsekvenser.

Uro om fremtiden

»Vi hører fra politikerne, at I er glade for den skolestruktur, vi har. Problemet er, at hver gang spørgsmålet om skolen er oppe at vende, så skaber det en masse uro,« fortsatte hun.

Pointen var, at så længe uroen ulmer, så påvirker det både tilflytning og fastholdelse i området. Der er nemlig ingen, der tør flytte til et område, hvor der er uvished om skolens fremtid. Især ikke børnefamilier.

»I den forbindelse har vi også en busrute, som vi er ret afhængige af, der hedder 351. Det har været ved at skræmme vores elever væk desværre. Fordi at der er varslet en masse nedlæggelser af ruter.«

Rosmus Skole har omkring 380 elever i dag, der kommer fra hele Djursland. Dermed er skolen i høj grad afhængige af busrutens køreplan. Især nu hvor der er snak om skolereform og kortere skoledage. Busafgangene passer nemlig ikke med skoletiderne, og det vækker bekymring.

»Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis forældre føler, at børnene er tvunget til at gå i SFO. Selvom de egentlig gerne bare vil have deres børn til at tage bussen hjem, så er det ikke muligt, for der er ikke nogen bus.«

Splittelse om solceller

Uro var et gennemgående tema på mødet. Niels Brøgger fra Drammelstrup fremhævede nemlig, at de foreslåede solcelleanlæg, der skal i lokalplanen, har skabt lige netop det. Han savner en overordnet strategi for, hvor disse anlæg bedst placeres, i stedet for at forlade sig på, hvilke lodsejere »der rækker hånden op først«, som han formulerede det.

»Samtidig så har det jo været sagt, at politikerne har været ude ved samtlige projekter og kigget på dem og snakket med de lokale borgere. Det billede kan vi dog ikke genkende i Drammelstrup. Her er ikke nogen der hverken har hørt fra, eller set en politiker i den anledning.«

Diskussionen førte dog ikke til de store gennembrud af flere forskellige årsager. Men understregede dog, at der er en tendens til, at foreslåede besparelser eller bebyggelser skaber uro i lokalområderne, når det bliver nedfældet i officielle dokumenter. Det kom tydeligst til udtryk, da snakken faldt på infrastruktur.

En streg i regningen

En mulig omfartsvej er på tegnebrættet i Tirstrup. Ifølge Pernille Clemmesen Poulsen er der forskellige meninger om planerne, og det er sådan set fint nok. Problemet er igen, at der tidligt i processen bliver tegnet en streg af embedsfolkene i kommunen. En streg som for mange i byen ikke giver mening. Både praktisk og infrastrukturelt.

»Vi har jo en fremragende Dagli’Brugs i Tirstrup som vi værner om. Det er ikke sikkert, at den bliver påvirket af det, men det er en formodning. Der er rigtig mange ting i det, hvor vi er tvivl om, hvor meget tanke, der er lagt bag. Er der nogen, der overhovedet har været på besøg eller været ude at se, hvor den streg er tegnet?«

Selvom stregen ikke er mere end det: en streg. Et udkast, en mulig rute af mange – noget endnu ikke fastlagt, så påvirker det byens borgere.

»Skal vi renovere vores hus? Skal vi lægge haven om eller finder vi ud af, at vores hus pludselig skal fjernes for at gøre plads til en ny vej? Vil banken låne dig penge til at købe et hus, der ligger, hvor den streg er tegnet?«

Ny hal på vej

Det sidste punkt på dagsordenen var et af de mere opløftende. Jørgen Brøgger, der er landmand og tidligere byrådsmedlem, har boet hele sit liv mellem Tirstrup og Balle. Han sidder i spidsen for den arbejdsgruppe, som gennem de sidste fem år har arbejdet på at omdanne Tirstrup Hallen til et moderne mødested for hele lokalsamfundet.

Ved siden af ham sad Peter Koustrup som er født 500 meter fra Rosmus Skole. Han har også været involveret i projektet fra start af, som medlem af Landsbyfællesskabets bestyrelse. De to herrer havde en god historie at fortælle, samtidig med, at de også havde en udfordring til de fire politikere.

»Det korte af det lange er, at det projekt er køreklart, men det vil blive dyrere end planlagt,« fortalte Jørgen Brøgger.

Oprindeligt stod projektet til at koste 10 millioner kroner, men omkostningerne er steget. Nu mangler projektet to millioner kroner for at kunne blive en realitet.

»Vi har faktisk brug for, at I som eventuelt valgte politikere, kan give udtryk for hvad I mener. Vil I give os en garanti for, at I vil støtte vores lokalsamfund?«

Flere fællesskaber

Politikerne lyttede ivrigt gennem hele mødet, og gav deres holdninger til kende løbende. Afslutningsvist blev de bedt af Kian Johansen om at forholde sig helt konkret til, hvad de ville tage med sig videre fra mødet.

»Vi siger i Venstre, at vi vil investere i fællesskaber. Det er præcis, det her vi vil. Jeg kommer ikke til at sætte beløb på, men jeg kan sige, at det er præcis det her, vi vil. Jeg er sikker på, at vi er med på det,« sagde Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V).

Den intention blev bakket op af de resterende politikere.

»Jeg er dybt inhabil,« indledte Kirstine Bille (SF). »Jeg sidder i styregruppen, men jeg tror, at det vil være et klart ja fra SF. Der står også i vores valgprogram, at vi vil støtte landdistriktsudviklingen. Så ingen tvivl om det.«

»Jamen 100 %. Fordi det er en del af udvikling,« sagde Dorthe Le Fevre (K).

»Det er også et ja. Selvom jeg desværre ikke kan love dig 12,2 millioner her, så er vi positive. Det skal udvikles. Det skaber liv, og mere liv skaber tilflytning. Det hænger jo sammen,« sluttede Linda Brask (S) af.

De fem lokale borgere sluttede af med at komme med en opfordring til politikerne. Skolens rammer betyder alt for lokalsamfundets fremtid. Hvis der var en pointe, som politikerne skulle tage med fra mødet, så var det vigtigheden af stabilitet på skoleområdet.