Fortsæt til indhold

Sundhedsstyrelsen om fortsat højt antal selvmord i Danmark: Vi har ikke formået at rykke på det

Antallet af selvmord i Danmark har ikke flyttet sig i 13-14 år, og der er brug for en systematisk gennemgang af det psykiatriske område for at kunne rykke på det, mener Sundhedsstyrelsen.

Samfund

Hos selvmords-organisationen Livsliniens kontorer i Aarhus og København ringer telefonerne langt mere, end de kan nå at svare.

Sidste år besvarede de ét ud af hver tiende opkald på landsplan, og sådan har det været i alle organisationens snart 20 leveår. Stort set siden stiftelsen i 1994 har Livslinien råbt på en national handlingsplan for selvmord og selvmordsforebyggelse.

»Det virker som om, der er et behov, der ikke bliver helt mødt. Set fra et fagligt synspunkt, er det rigtig vigtigt, at de, der har selvmordstanker, har mulighed for at få noget rådgivning hurtigt,« siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, om Livsliniens tal.

Hun og Sundhedsstyrelsen er - sammen med Socialstyrelsen - afsender på et fagligt oplæg til en kommende ti års-plan for psykiatrien i Danmark, der blev udsendt i januar, og som blandt meget andet også pointerer et behov for en systematisk gennemgang af de selvmordsforebyggende indsatser i og omkring psykiatrien.

Hun mener, der er et stort potentiale for at forebygge flere af de 600 selvmord, der sker i Danmark om året.

»Det er i min optik et højt antal. Det er klart noget, vi synes, man skal være opmærksom på og, hvor der er behov for at gøre en indsats. Der er en brændende platform, Der er overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser og en høj forekomst af selvmord. Vi har ikke formået at rykke på det i en lang årrække.«

Livslinien har i mange år italesat behovet for en national handlingsplan. Hvorfor er der ikke lavet en før?

»Psykisk sygdom og mental mistrivsel er i sig selv et kæmpe sygdomsområde. En ud af to vil i løbet af et liv få en psykisk lidelse. Mange ved ikke, hvor syg, man kan blive. Den stigmatisering, vi har af psykisk sygdom i Danmark, betyder meget for den måde, vi prioriterer området på. Det betyder noget for håndteringen, at vi ikke erkender, hvor stort et område, det er. Hvis vi meldte ud om kræft, ville det få mere opmærksomhed, og det har været svært at løfte det her område, så det prioriteres rigtigt. Jeg tror, noget af forklaringen ligger der.«

Vi er nødt til at tage fat hele vejen rundt, gennemgå det systematisk og foreslå nogle indsatser over en årrække, så vi kan ændre noget i stedet for bare at stirre på de 600 (årlige selvmord i Danmark, red.) og sige ’nå, det ligger stadig på det niveau’.
Helene Probst, vicedirektør Sundhedsstyrelsen

Sætter ind andre steder først

Sundhedsstyrelsen anbefaler i oplægget, at der igangsættes arbejde med at udarbejde en national handleplan, men der er andre områder i psykiatrien, som styrelsen mener bør prioriteres først, og som også vil have en afledt effekt på selvmordsraten.

Planen prioriterer ifølge Helene Probst to målgrupper: børn og unge med psykisk mistrivsel og personer med svære grader af psykiske lidelser. Ved at fokusere på afstigmatisering og indsatser for de sårbare målgrupper, vil det medføre en forebyggelse af selvmord.

»Det, vi har foreslået, det er, at vi går det systematisk igennem og på den baggrund siger: Hvad er det så for nogle indsatser, der skal til, så vi kan nedbringe antallet af selvmord i Danmark og rykke på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi er nødt til at tage fat hele vejen rundt, gennemgå det systematisk og foreslå nogle indsatser over en årrække, så vi kan ændre noget i stedet for bare at stirre på de 600 (årlige selvmord i Danmark, red.) og sige ’nå, det ligger stadig på det niveau’.«

Konkret foreslår Sundhedsstyrelsen også forsøg med en psykiatrisk telefonlinje under det offentlige, som folk med selvmordstanker og psykisk mistrivsel kan ringe til som supplement til Livslinien og de andre tilbud om fjernrådgivning, der findes.

»Det at have et nummer, man kan ringe til, hvis man får de her alvorlige tanker, hvor der er nogen i den anden ende uanset tidspunktet på døgnet. Jeg tror, det er enormt vigtigt at tænke det her i et partnerskab mellem både det offentlige og civilsamfundet,« siger vicedirektøren.

Set fra et fagligt synspunkt, er det rigtig vigtigt, at de, der har selvmordstanker, har mulighed for at få noget rådgivning hurtigt.
Helene Probst, vicedirektør Sundhedsstyrelsen

Livsliniens direktør Jeppe Kristen Toft er glad for, at der i Sundhedsstyrelsen udspil er »et hjørne«, der handler om forebyggelse af selvmord. Nu mangler der bare politisk handling, mener han.

»Selvom vi er tættere på, end vi har været de sidste 20 år, så er vi stadig ikke der, hvor vi siger: Nu kommer der noget, og så kan vi glæde os over det.«

Psykiatriplanen er fremsendt til Christiansborg, hvor der ventes forhandlinger om et samlet psykiatriudspil i den nærmeste fremtid.