Socialordfører Camilla Fabricius har selv haft selvmord tæt på livet: »Det ønsker jeg ikke for nogen andre familier«

På tværs af Folketingssalen på Christiansborg er der enighed om, at de 600 årlige selvmord, der begås i Danmark, er for højt et tal.

Sundhedsstyrelsen udgav i januar et fagligt oplæg til en tiårs-plan for psykiatrien i Danmark, der også rummer et selvmordsforebyggende element, og de politiske partier skal formodentlig inden sommerferien til forhandlingsbordet for at føre planen ud i livet.

For socialordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet, Camilla Fabricius, er selvmord og selvmordsforebyggelse et emne, hun selv har haft helt tæt på livet.

»Antallet af selvmord er alt for højt og har stor omkostning for familierne. Min søster tog sit eget liv for 13 år siden, fordi hun oplevede, det var hendes eneste mulighed, da hendes behandling var slået fejl. Det har sat spor i min egen familie, og det ønsker jeg ikke for nogen andre familier,« siger hun til Lokalavisen.

Tabuet om psykisk sygdom skal brydes

Camilla Fabricius påpeger, at det er regeringen og Sundhedsministeriet, der kommer med det egentlige udspil til forhandlingerne.

Men hun er som socialordfører enig med Sundhedsstyrelsen i, at selvmordsforebyggelsen vil komme afledt af et samlet løft af psykiatrien, og at det er vigtigt at betragte området generelt set i forhold til en isoleret indsats mod selvmord.

Først og fremmest skal vi kunne tale om psykiske lidelser sidestillet med fysiske sygdomme.

»Det er svært for folk at forstå, man kan være lige så syg af en psykisk lidelse som en somatisk lidelse, og man er nødt til at se på det på den måde for at få en ordenlig behandling og en ordentlig tilgang.«

Organisationen Livslinien har i mange år råbt op i forsøg på at få en national handleplan, hvorfor har man ikke tidligere arbejdet for én?

»Jeg kan ikke stå på mål for, hvad foregående regeringer har gjort. I den tid, jeg har arbejdet politisk med det her, har jeg presset på for, at vi må have en større opmærksomhed generelt på psykiatrien og de alvorlige konsekvenser, det har, at blive alvorligt syg med en psykiatrisk lidelse.«

Der dør tre gange så mange af selvmord som i trafikken, hvor man gerne har villet sætte ind med kampagner - hvorfor har I ikke gjort det på det her område?

»Jeg tror klart, det er fordi, det har været tabuiseret og svært for almindelige mennesker at se i øjnene og svært for fagfolk og pressen. Vi er nødt til at stå samlet skulder ved skulder i befolkningen og sige: ’Danmark skal ikke været et land, hvor dødsraten er så høj på selvmord,« siger Camilla Fabricius.

»Vi skal have knækket kurven«

I oppositionspartiet Venstre er psykiatriordfører Jane Heitmann enig i, at den danske selvmordsrate er for høj, og at det er problematisk, at den ikke har flyttet sig de sidste mange år.

»Det er en prioritet for os i Venstre at få knækket kurven. Tallene er stagneret, og det er dybt bekymrende. Vi skal have gjort noget ved tallene, de er alt for høje. Bag hvert selvmord er der en tragedie,« siger hun.

Ifølge ordføreren er Venstre positivt indstillet over for en national handleplan for forebyggelse af selvmord, for der er ifølge Jane Heitmann et behov for en samlet, fokuseret indsats til forebyggelse, lige som der er brug for at tage hånd om de pårørende.

»Det er afgjort en prioritet med en forebyggende indsats. Både i forhold til at knække kurven, men også en øget indsats til de pårørende.«

Hos Enhedslisten ønsker man selvmordsforebyggelse som et selvstændigt fokuspunkt sideløbende med et løft af psykiatrien, forklarer sundhedsordfører Peder Hvelplund.

»Vi har brug for at styrke indsatsen i Danmark - både for at minimere antal og give bedre hjælp til pårørende. Der er brug for en national handleplan til forebyggelse. Det har vi presset på for i længere tid, og nu er det en del af psykiatriplanen og en af de opgaver, vi mener, bør prioriteres, og som er til at tage fat på med det samme,« siger han.

Dansk Folkeparti kalder også på handling og investering i området, forklarer sundhedsordfører Liselott Blixt.

»Vi skal i det hele taget have større fokus på mental sundhed,« siger hun.

»Uanset, hvad vi gør ved mental sundhed, vil det være forebyggende for selvmord. Sikrer vi hurtigere behandling, sikrer vi, at flere ikke begår selvmord. Sikrer vi andet end medicin, sikrer vi også, at folk kommer ud af depressive tanker.«

National telefonlinje

DF-ordføreren påpeger, at de i Greve Kommune, hvor hun er formand for sundhedsudvalget, har lavet en akutlinje, man kan ringe til, hvis man oplever akut psykisk sygdom og selvmordstanker. Det så hun gerne, man bredte ud på landsplan.

»Livslinien er god, men kan ikke besvare alle opkald. Når man har noget kommunalt, man kan ringe til, kan man bedre skride til handling.«

En sådan telefonlinje er også et af Sundhedsstyrelsens konkrete forslag i deres faglige oplæg og en klar anbefaling fra Dansk Forskningscenter for Selvmordsforebyggelse.

Hos Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet er det dog ikke noget, man vil lægge sig fast på nu forud for forhandlingerne.

»Det praktiseres jo af Livslinien, og det er et initiativ, vi kan se, har en stor effekt. Det kunne være et element i forebyggelsen, men jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke alene kigger på enkeltelementer, men ser det samlede billede og laver en samlet indsats,« siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

»Vi ser frem til at få forhandlingsudspillet og sætte os omkring det store bord og se, hvad er det for indsatser, der skal til, så vi får knækket kurven. En national telefonlinje kan være en del af det, men den gør det ikke alene,« siger Jane Heitmann fra Venstre.

Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet ser gerne, at man i højere grad indgår partnerskaber med organisationer som Livslinien i stedet for at opbygge nye systemer.

»Jeg synes, Livslinien gør det rigtig godt, og jeg kan se, de lykkes og har høj kvalitet. Jeg synes, det er vigtigt, vi bruger pengene rigtigt og ikke opbygger flere systemer.«

Men Livslinien besvarer i øjeblikket et ud af ti opkald?

»Jo, men den opgave løser du ikke ved at oprette en ny enhed, der skal starte fra ny. Vi skal se, hvilke organisationer, vi har, og hvilke opgaver de kan løse. Det har vi succes med på socialområdet, og det vil jeg gerne tage med til forhandlingerne.«

Der er mange tilbud, der har svært ved at spille sammen. Civile organisationer kan også møde en barriere i at spille sammen med sundhedssektoren. Kunne man så gøre dem i stand til at henvise?

»Manglende samspil sker jo også mellem kommuner og regioner, så kigger vi på samlede huller i psykiatrien i samarbejde mellem enheder er det jo stort. Derfor kræver det, vi laver en national handleplan og en psykiatriplan, der rækker ind i kommuner og regioner.«

Forhandlingerne om psykiatriplanen forventes at gå i gang inden sommerferien.