»Giver lidt konstant ondt i maven«: Selvmordslinje missede knap 150.000 opkald sidste år

Kontorerne hos den selvmordsforebyggende organisation, Livslinien, genlyder konstant af telefoners kimen.

I deres lokaler i Aarhus og København sidder samlet omkring 180 frivillige og besvarer henvendelser fra personer, der som oftest kontakter Livslinien, når livet gør allermest ondt, alle udveje er udtømte, og der gribes efter de sidste halmstrå.

Selvom der arbejdes på højtryk, når Livslinien kun en brøkdel af opkaldene, forklarer direktør Jeppe Kristen Toft, til Lokalavisen.

»Vi modtog 162.000 indringninger til telefonrådgivningen sidste år, og vi besvarede omkring 14.000 henvendelser. Vi har en kæmpe kapacitetsudfordring - vi har ikke resurser nok,« forklarer han.

»Det er et vilkår, der giver lidt konstant ondt i maven. Det er ikke rart at gå rundt på kontoret og høre telefonen ringe, mens alle medarbejdere er fordybet i samtaler med andre.«

I 2019 skiftede Livslinien telefonudbyder og først her blev det muligt for dem at se, hvor mange der rent faktisk ringede ind i løbet af et år.

»Vi var rystede, da det gik op for os, hvor mange der faktisk ringede ind. Vi kan jo godt høre, den ringer hele tiden, men at få data på, hvor meget den ringer, var faktisk rystende.«

Selvom ni ud af ti opringninger sidste år ikke blev besvaret, har godt 46 procent af de, der ringer ind, fået hjælp, fordi de prøver igen, viser Livsliniens opgørelser.

Savner samspil på landsplan

I Danmark anslås det, at der hvert år er i omegnen af 11.000 selvmordsforsøg og i alt 600 dødsfald som følge af selvmord.

Hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) sidder seniorforsker Annette Erlangsen, p.hd., og hun har forsket i selvmordsforebyggelse i Danmark gennem 20 år.

Hun forklarer, at der ikke er sket forbedringer i selvmordsraten herhjemme de sidste 13-14 år.

»Det er bedre, end hvis det steg, men dårligere, end hvis det faldt. Men vi har grund til at tro, at vi godt kan reducere raten. Vi har lavet en liste med fem-seks punkter, hvor det giver mening at sætte ind, som er støttet af international evidens,« fortæller hun.

Nogle af de initiativer, hun og DRISP har fremsat, har til formål at nedbringe den overdødelighed, der ses hos personer med psykisk sygdom. Særligt personer, der bliver udskrevet fra psykiatrien, har en høj selvmordsrate. Fire hundrede gange højere end normalen i den første uge, viser DRISPs forskning.

»Kunne vi reducere hyppigheden blandt denne sårbare gruppe, vil det kunne ses i landets selvmordsrate,« siger hun.

Sammen med Livslinien har Annette Erlangsen og DRISP i flere år efterspurgt en national handlingsplan for forebyggelse af selvmord. Selvmordsforebyggelse og -behandling skal koordineres i højere grad end i øjeblikket, hvor tilbuddene er spredt ud på forskellige aktører - offentlige og civile - der har begrænset mulighed for at spille sammen.

Eksempelvis kan et tilbud som Livslinien rådgive og hjælpe, når folk henvender sig, men har ikke mulighed for at henvise til behandling i det offentlige eller følge op på samtalerne, forklarer hun.

»Vi kunne godt tænke os en psykiatrisk hotline, der kunne supplere Livslinien. Hvis man havde en lignende telefonservice hos psykiatrien under det offentlige, hvor man bliver sendt videre, og som ikke nødvendigvis er anonym, så man kan følge op. Livslinien er et vigtigt tilbud, men de har ikke mulighed for at ringe tilbage til personen for at se om de fik det bedre,« siger hun.

Og lykkes vi med at nedbringe selvmordsraten, vil vi ikke kun redde menneskeliv, men også spare penge, forklarer hun. Ser man eksempelvis på selvmord ved tog er det stærkt omkostningstungt, når man sammenlægger udgifter til oprydning, erstatningstransport, sygefravær, psykologhjælp og meget andet.

Efterladte som følge af selvmord får ofte også rigtig svære sorgforløb ud over en øget risiko for selvmord selv, og det kan koste i arbejdsindsatsen.

»Det er også en god idé fra et finansielt perspektiv, men vores hovedargument er, at det er vigtigt at hjælpe folk, der har det dårligt,« siger Annette Erlangsen.

»Et hjørne« af den nye plan

Sundhedsstyrelsen lancerede i januar et fagligt oplæg til en tiårs-plan for psykiatrien i Danmark. Selvom det ikke er et decideret hovedtema i planen, påpeger de flere steder, hvor det giver mening at sætte ind for at afhjælpe og forebygge selvmord.

Styrelsen fremhæver behovet for en systematisk gennemgang af selvmordsforebyggelse i psykiatrien, men mere konkret foreslår de netop en landsdækkende telefonlinje med døgnbemanding. Oplægget forventes at være omdrejningspunkt for politiske handlinger i nærmeste fremtid.

»Jeg er positivt stemt for, at der står noget om selvmordsforebyggelse, nu mangler der bare at blive sat midler af til det. Der sker 600 selvmord om året - tre-fire gange flere dødsfald end i trafikken, hvor man gerne afsætter penge,« siger Annette Erlangsen.

Jeppe Kristen Toft fra Livslinien glæder sig også over, at det, han beskriver som »et hjørne« i psykiatriplanen, omhandler selvmordsforebyggelse, men pointerer også, at der er behov for, at der bliver sat handling bag anbefalingerne.

»Selvom vi er tættere på, end vi har været de sidste 20 år, så er vi stadig ikke der, hvor vi siger: Nu kommer der noget, og så kan vi glæde os over det.«

Hos Livslinien er de aktuelt i gang med at rekruttere flere medarbejdere med kampagner på sociale medier, men vil fortsat være udfordrede på bemandingen. Alligevel glæder direktøren sig over alle dem, de lykkes med at hjælpe.

»Det er trist, at der er så stort behov for vores rådgivning; at så mange ender et sted, hvor de i desperation kigger efter vores hjælp som sidste udvej. Men vi er glade for, de finder os og kontakter os, og at vi faktisk formår at besvare så mange henvendelser. På telefon, net og chat hjælper vi mange tusinde mennesker hvert år.«