En del af noget stort!

Dansk Sprognævn kårede ordet ”coronapas” som det ord, der bedst karakteriserede år 2021. Blandt de andre nominerede ord var: croptop, krænkelse, landholdseufori og vaccineskeptiker.

Ordene afspejler noget af det, der var på færde i 2021. De ting og diskussioner, der med god grund fyldte meget. Nyhedsindslag, artikler, facebook-opslag, radio og podcasts har båret ordene frem. Givet fænomenerne ”navne”. Givet os et sprog for det, der sker omkring os. Ordene er nedslag i 2021, men betegner selvsagt ikke alt. Og spørgsmålet er, hvilke af ordene der er kommet for at blive, og hvilke der får en kort levetid.

For mig var landsholdseuforien en kærkommen saltvandsindsprøjtning. Følelserne blev for alvor vakt på en dyster baggrund, da Christian Eriksen lå livløs på grønsværen omgivet af sine tydeligt bevægede holdkammerater. De stod der skulder ved skulder med hinanden i armkrog, imens de hver især skiftedes til at begrave ansigtet i hænderne eller folde hænderne i bøn. Lige i dét øjeblik var mesterskabstitlen så uendelig ligegyldig for alle, og holdet samlede sig om det eneste vigtige – skønt de var magtesløse over for udfaldet. Og i samme nu smittede de alle os andre med tiltrængt sammenhængskraft i et år, der ellers blev præget af splittelse, ikke mindst over spørgsmål om corona-håndtering.

Fodboldherrerne gav os også i de følgende uger oplevelser, der for en stund fik os til at løfte blikket og mærke, at vi er ”en del af noget større”, som deres motto lyder.

Og det er godt at være en del af noget større. For i et fællesskab får vi alle sammen på en måde vores rette størrelse. Nemlig som uundværlige, værdifulde dele af fællesskabet. Det fællesskab der ville være anderledes, hvis ikke vi alle sammen var med til at forme og farve det – uanset, hvad der til hverdag må skille os ad. Ja, uanset om vi overhovedet interesserer os for fodbold til daglig eller ej.

Måske er ”landholdseufori” ikke det ord, som de fleste af os sagde sidste år, men mange af os nåede at opleve og dele den. Og tak for det!

Forleden så jeg så, at Bibelselskabet havde lavet statistik på, hvilke ord der er de mest søgte på deres hjemmeside. Altså, hvilke ord i Biblen, som mennesker oftest søger på. Her fremkom også fem ord, nemlig: LYS, KÆRLIGHED, TILGIVELSE, HÅB og GLÆDE.

Det er fem noget anderledes ord end dem, der blev indsendt til bedømmelse hos Dansk Sprognævn for at beskrive 2021. Dels fordi de er anderledes positivt ladet. Dels fordi de netop ikke karakteriserer et bestemt år, men i stedet er ord – ja, begreber og erfaringer – som har fulgt mennesker lige så længe, som der har været mennesker til.

Og jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv, hvorfor det netop er disse fem ord, som oftest bliver søgt, når mennesker vil søge i Biblen (online). Der kunne jo være så mange andre ord: skyld, skam, dom, straf eller død. Alle sammen ord, der også hører menneskelivet til – uanset om man bor i kloster, spiller på fodboldlandsholdet eller sælger blomster på torvet.

Måske er den enkle forklaring, at LYS, KÆRLIGHED, TILGIVELSE, HÅB og GLÆDE udtrykker en grundlæggende fælles længsel efter det væsentlige i tilværelsen. Det, der på forunderlig vis baner sig vej, uanset hvordan verden vender. Det evigtgyldige. Det, som ingen af os kan leve foruden. Det, vi alle sammen har brug for at mærke, erfare og dele. Det, der binder os sammen, på trods af alt det, der så let kan skille os ad.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at noget så ”gammeldags” som kærlighed, håb eller tilgivelse vil finde vej til Dansk Sprognævns kåring af årets ord i 2022. Men måske skulle vi alligevel give det chancen og bruge året til at bære netop disse ord frem i verden – i tale, på skrift og i handling. Tænk, hvis de kunne få endnu mere liv iblandt os og lade os alle sammen erfare igen og igen, at vi ikke bare er ”en del af noget større”, men i sandhed er ”en del af noget stort”! Noget kæmpestort: Livet med hinanden!