Fortsæt til indhold

Babyboom i Skanderborg - Fertiliteten ligger i østjysk top

Efter flere års fald i fødselstallet i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at tendensen er vendt. Og i Østjylland er det kvinderne fra Skanderborg, der har den højeste fertilitet.

Samfund
bo

Ud over at arbejde mere hjemme ser det ud til, at danskerne i Corona-perioden også har brugt kræfter i sengen på at forfølge drømmen om forældreskab.

I hvert fald har vi generelt oplevet et decideret babyboom, der for alvor tog fart i begyndelsen af 2021 – ret præcist ni måneder efter første nedlukning. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i hele 2021 blev født cirka fem procent flere børn sammenlignet med 2020.

På trods af de øgede fødselstal er det vigtigt, at vi som samfund fortsat har stort fokus på at øge fertiliteten. Vi kommer fra en periode med faldende fødselstal og fertilitet, og det sætter også udviklingen i perspektiv. Der er stadig plads til fremgang
Helle Sejersen Myrthue, Cryos International

I Skanderborg Kommune har fødedygtige kvinder i snit 2,38 børn i 2021, og det er østjysk rekord. I den anden ende af den østjyske fertilitetsskala ligger de aarhusianske kvinder og skraber fertilitetsbunden. Faktisk er fertiliteten faldet i Aarhus Kommune fra 1,71 barn i 2020 til 1,66 barn i 2021. Samlet er den østjyske fertilitet dog steget fra 1,75 i 2020 til 1,79 i 2021.

den udvikling har man også noteret sig hos verdens største sæd- og ægbank, aarhusianske Cryos International.

»Hos Cryos er vores vision at hjælpe alle mennesker med at opfylde drømmen om et barn – med fokus på de par eller enlige, der har brug for hjælp i processen. Derfor er det naturligvis glædeligt, at vi nu ser et babyboom ovenpå corona-perioden,« siger Helle Sejersen Myrthue, CEO hos Cryos International, i en pressemeddelelse.

Ifølge Cryos-direktøren er de mange nyfødte et udtryk for, at danskerne generelt har en stærk tiltro til fremtiden, hvor økonomiske overvejelser ikke er afgørende for at vælge at få et barn. Dette står i modsætning til andre lande, hvor usikkerheden kan have stoppet familieplanerne for mange.

»På trods af de øgede fødselstal er det vigtigt, at vi som samfund fortsat har stort fokus på at øge fertiliteten. Vi kommer fra en periode med faldende fødselstal og fertilitet, og det sætter også udviklingen i perspektiv. Der er stadig plads til fremgang, idet vi fortsat er i en situation, hvor en kvinde i gennemsnit føder cirka 1,7 barn. Vi skal op på 2,1 børn, hvis vi skal reproducere os selv,« understreger Helle Sejersen Myrthue.