Fortsæt til indhold

Tilbagekalder frilands lammekølle: Der er opdaget afvigende lugt i nogle produkter

Samfund
af

Fødevarestyrelsen meddeler i en pressemeddelelse onsdag, at Dagrofa ApS nu tilbagekalder et parti OMHU New Zealandsk Frilands lammekølle, eftersom der er set »afvigende lugt i nogle produkter«.

Det gælder lammekøller, der er solgt i MENY, SPAR, Let-Køb, Min Købmand, Løvbjerg og enkelte butikker uden for kæderne i hele landet.

»Den afvigende lugt gør at produktet er uegnet som fødevare,« skriver Fødevarestyrelsen.

Samtidig rådes forbrugerne til enten at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.