HBU: »Det gælder om at få folk i beskæftigelse eller uddannelse«

»Det gælder om at få folk ud fra jobcentrene og i beskæftigelse eller uddannelse.«

Hinnerup Beskæftigelse & Uddannelse (HBU) arbejder med at skabe helhed i livet for mennesker med autismespektrumforstyrrelser, herunder som noget af det vigtigste at hjælpe dem ind i beskæftigelse eller uddannelse.

Ifølge Mary Ann Brix, afdelingsleder i HBU, er der i øjeblikket cirka fyrre i afklaringsforløb i Favrskov Kommune, hvoraf nogle kommer fra Aarhus Kommune. Heraf er de tyve i praktik. Hun tør ikke sige det præcise antal mennesker, der siden starten i 2015 har været omkring HBU, men det er i hvert fald nogle hundreder, anslår hun.

»Der er normalt tale om højt begavede mennesker med autisme og eventuelt en tillægsdiagnose som angst, depression, ADHD og lignende i alderen 18 til cirka 30 år.«

Ind på arbejdsmarkedet

Jobcentrene har unge mennesker, der står uden for uddannelser, selv om de er uddannelsesparate. Hvor der er tale om unge med autisme og eventuelle tillægsdiagnoser, stiller HBU som nævnt op for at hjælpe med afklaring i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det sker med henblik på ansættelse på enten ordinære vilkår eller fleksjob.

Mary Ann Brix oplyser, at målgruppen er folk, der ikke kan kan følge de ordinære forløb, de præsenteres for i jobcentrene. De bor enten hjemme hos forældrene, i egen lejlighed eller på bosteder. Fælles for dem er, at de står uden for arbejdsmarkedet, de fleste har ingen ungdomsuddannelse, og nogle har heller ikke folkeskoleuddannelse. Mange har haft skolevægring, og en del har ikke været i gang i op til fem år.

»Vi oplever aldrig nogen, der ikke ønsker at komme ud i samfundet og gøre en forskel.«

Det første skridt

I samarbejde med HBU’s team af medarbejdere afklares den enkelte i forhold til faglige og personlige kompetencer.

»Det første skridt er at få dem til at møde op.«

I processen indgår forskellige typer opgaver og individuelle samtaler. Her finder man frem til de områder, hvor de unge har særlige kompetencer. Mange er eksempelvis stærke med hensyn til matematik og logik, det kan også være sprogligt eller grafisk, mens andre har det bedst med praktisk arbejde.

Herefter introduceres de til forskellige typer af virksomheder, hvor de så får et praktikforløb, inden de endeligt vælger uddannelse eller job. Det kan være blot en enkelt dag, hvis de hurtigt gør op med sig selv, at det er det forkerte valg, eller det kan være et år eller mere.

Et afklaringsforløb kan dog også munde ud i en førtidspension, eller jobcentrene sender dem videre i andre forløb.

Villige virksomheder

Mary Ann Brix fremhæver erhvervslivets velvilje i forhold til at tilbyde praktikforløb. Hun ved desuden, at mange virksomheder også har ansat unge, der startede i praktik.

»Vi har en oplevelse af, at virksomhederne er enormt villige til at give vores unge mennesker den støtte, der skal til, for at de falder godt til. At de har et stort hjerte-engagement til at sørge for at dem, der står uden for arbejdsmarkedet, får varig beskæftigelse.«

Det er meget forskelligt, hvilke brancher, de unge er gået ind i. Som eksempler nævner Mary Ann Brix teknisk designer, tømrerlærling, universitetsstuderende, dagligvarebutik, gartneri, og dyrlægeklinik.