"Mit værk skal måles på den ånd, der er i organisationen"
Når byrådsmødet onsdag aften lakker mod enden, slutter også Lisbeth Binderups tid som kommunaldirektør i Skanderborg
farvel Onsdag aften er det slut. Efter ni år på posten som kommunaldirektør, skal Lisbeth Binderup nu give nøglerne videre til sin efterfølger, Lars Clement, og forsætte sin karriere som rådgiver inden for ledelse og rekruttering i konsulenthuset Genitor.
Opgaverne her bliver i princippet en fortsættelse af det, hun har brændt for gennem hele sit arbejdsliv: At skabe bedre arbejdsvilkår for politikerne, så de har mere indflydelse og råderum.
Jeg besluttede på det tidspunkt, at mit speciale skulle være at skabe bedre vilkår for folkevalgte politikere ude i kommunerne
Den røde tråd
"Da jeg var helt ung, interesserede jeg mig for kommunernes økonomi, nok fordi netop det fyldte meget i den offentlige sektor. Jeg blev dog hurtigt klar over, når jeg var ude og som konsulent og hjælpe byrådene, at de kommunale politikere i start 90'erne havde virkelig dårlige arbejdsredskaber og meget lidt reel indflydelse - faktisk kun når der skulle spares, og så kunne de vælge mellem pest eller kolera."
"Jeg besluttede på det tidspunkt, at mit speciale skulle være at skabe bedre vilkår for folkevalgte politikere ude i kommunerne. Og det er den røde tråd, der går gennem de jobs jeg har haft," forklarer hun, da UgeBladet mandag morgen kontakter hende til det sidste interview."
Afslutningen er blevet anderledes, end det, Lisbeth Binderup havde forestillet sig. Fælleden er lukket helt ned og hun har tilbragt de seneste seks uger ved skrivebordet hjemme i Ry. At der ikke bliver en stor afskedsreception, er dog ikke noget, hun går særligt højt op i.
"Der er andre, der er mere mærket af situationen. Tænk på studenterne, der går glip af deres dimission og studenterkørsel. Jeg klarer nok at skifte job uden de helt store farvel- seancer," konstaterer hun nøgternt.
Ups & downs gennem 9 år
Hvad vil du især fremhæve fra dine ni år på posten?
"Når jeg på onsdag aften, når byrådsmødet er slut, lægger nøglerne på bordet og siger farvel, så har jeg været med til lige omkring 100 byrådsmøder. Det er altid en stor oplevelse at se, hvordan 29 mennesker med maksimalt forskellig baggrund og erfaring arbejder sammen til det lokales bedste. Jeg er altid meget glad, når jeg går hjem."
Fælleden har gjort, at vi i dag arbejder mere effektivt.
"Skal jeg nævne et særligt højdepunkt, var det dengang, byrådet kunne samles om at beslutte sig for byggeriet af Fælleden med den fantastiske vision om at skabe et hus til fællesskabet."
Vision med mening
"Ikke alene er arbejdsmiljøet blevet voldsomt forbedret for en del af kommunens ansatte. Vi lærer meget mere om hinandens arbejde nu og arbejder endnu bedre på tværs end tidligere. Fælleden har gjort, at vi i dag arbejder mere effektivt. Det er den ene del."
"Den anden del handler om, at det her er vores fælles samlingspunkt, hvor alle kan komme og have kulturelle oplevelser. Netop det, der er visionen i Kommune 3.0. At se kommunen som et stort fællesskab. Netop det, der er visionen i ’Mennesker møder mennesker’, at se kommunen som et stort fællesskab."
"Det værste, jeg har oplevet, var, da vi i 2013 havde lockout af lærerne. Det var frygtelig at skulle lukke arbejdspladserne for ansatte, der bare gerne ville passe deres arbejde. Det er nok det værste overhovedet, jeg har været med til."
Den omdiskuterede Skanderborg-model
Skanderborg-modellen er elsket og hadet. Hvordan har den været at arbejde ud fra?
"Skanderborg-modellen er den måde, vi her i kommunen har givet frihedsgrader til vores skoler, daginstitutioner, plejecentre, handicapinstitutioner og så videre. Selvom modellen i øjeblikket er til debat, så er der ingen tvivl om, at den vil leve videre. Der er ingen politikere, der tænker at skoler, plejecentre og institutioner skal have færre frihedsgrader, eller at lederen lokalt skal bruge deres sunde fornuft mindre."
Det handler om fællesskab
"Debatten handler om nuancer, og det er en vigtig debat, fordi Skanderborg-modellem godt kan blive lidt en selvfølge. Derfor er det vigtigt, at vi tager den frem ind imellem, så også nye embedsmænd og politikere får et fælles billede af, hvad modellen egentlig går ud på og får lyst at slutte op omkring den."
Det er min stolthed, at der er så god en tilslutning til vores fælles værdier i organisationen. Vi har stærke menneskelige værdier og et meget stort sammenhold
"Faktisk er Skanderborg-modellen grunden til, at jeg i sin tid søgte stillingen. Allerede dengang skrev jeg i min ansøgning, at jeg med udgangspunkt i den gerne ville arbejde for et andet syn på kommunen. Parkere tanken om kommunen som en støttebutik, og i stedet se den som et fællesskab af alle borgere. Tænke mere i helheder og mennesker fremfor systemer. Måske var det min programerklæring i ansøgning, som gjorde udslaget, da man endte med at pege på mig i ansøgerfeltet."
"Tankerne om kommunen som et fællesskab er det, der senere har udmøntet sig i Kommune 3.0, som er min opfindelse. Det var min måde, at sætte fokus på, at vi skal over i en helt anden måde at tænke kommune på. Vi bruger dog ikke det slogan mere, men i stedet den vision, det nye byråd har vedtaget, om 'Mennesker møder mennesker'. Af den fremgår det, at mennesker kommer før systemer og at kommunen er mere end en organisation - den er et fællesskab."
Udligningen udfordrer Skanderborg
Din åremålskontrakt udløber på et tidspunkt, hvor Skanderborgs økonomi er udfordret, og vi står overfor en udligningsreform, der ser ud til at gøre ondt værre. Hvordan har du det med at forlade posten på det tidspunkt?
"Økonomien i Skanderborg har ikke været særlig strålende, men sjeg har været kommunaldirektør. Vi føler os forfordelt af den nuværende udligningsmodel. Jeg ser sådan på det, at med den nuværende model har Skanderborg kommune ringere muligheder end det, der er intentionen i udligningssystemet. Der er nogle matematiske detaljer, der gør, at vi her i kommunen er ringere stillet end det, Folketinget egentlig ville med dem gamle model."
"I forhold til at give stafetten videre i lyset af den økonomi, tror jeg faktisk ikke kun, at det er en ulempe for min efterfølger. Der er her nogle synlige spørgsmål, man kan engagerer sig i. Og oven i det er der corona-krisen, der har sat alle vores almindelige værdier på pause. Så for en ny direktør, der gerne selv vil præge sin organisation, da er det et godt tidspunkt, nu hvor arvesølvet er skubbet ind bagest i skabet"
Et stærkt værdigrundlag
"I forhold til mig selv, så tænker jeg, at mit værk skal måles på den ånd, der er i organisationen, blandt lederne, både dem centralt på fælleden, men også de mange ude decentralt i skolerne, plejecentrene, institutionerne med mere. Ånden var god, da jeg kom, og det er den også nu, og det er min stolthed, at der er så god en tilslutning til vores fælles værdier i organisationen. Vi har stærke menneskelige værdier og et meget stort sammenhold, og det synes jeg er vigtigt."
Hvordan får man sagt ordentlig farvel i den situation, vi oplever lige nu?
"Jeg ville jo alligevel ikke have kunnet gå rundt og sagt farvel til hver og en. Det er kun en lille del af dem, jeg har arbejdet sammen med, der sidder på Fælleden. Jeg har sendt farvel-breve til byrådet og til ledergruppen og til samarbejdspartnere i andre kommuner og organisationer."
"I fredags, da jeg havde fri, tog jeg toget til København for at mødes med mine nye kolleger. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang. På mange måder er det en fortsættelse af det, jeg har gjort til mit speciale og som stadig er min store interesse: At skabe gode politiske arbejdsvilkår og dermed også gode og stærke kommunale arbejdspladser."