Mads Langer live fra bilen var en oplevelse værd!

AARHUS Øllen er på dåse, og den er kold. Jeg kan tælle mig frem til, at jeg er i noget, der ligner fjerde række fra scenen. Umiddelbart en god plads. Det dufter lidt af festival, og solen skinner.

Men den luner kun den ene halvdel af mit ansigt i bilruden gennem det ene vindue, som må være åbent. Og jeg sidder alene i bilen og er ikke omgivet af en håndfuld gode veninder, som jeg plejer at være til sommerkoncerterne.

Rigtig tøj på og alt muligt

Jeg er faktisk lidt spændt på, hvad det kan, det her drive-in koncert format. En smule skeptisk, hvis jeg skal være helt ærlig – og det skal man jo.

Men faktum er, at jeg sidder klar tre kvarter før koncertstart. Jeg er typen, der ellers altid kommer ti minutter for sent. Til alt. Jeg har taget mascara på for første gang i halvanden måned og har skiftet joggingbukserne ud med en kjole. Det er der altså ikke andre end Mads Langer, der har kunnet få mig til siden lockdown. Så konklusionen er, at jeg glæder mig.

Ingen toiletter – kritisk!

Allerede inden koncerten går i gang, mærker jeg, hvad jeg frygtede, ville ske. Jeg skal tisse. Og der er ikke mulighed for at komme på toilettet. Med mindre man virkelig skal, så kan man kontakte en af vagterne. Men man gider bare ikke være den type, vel?

Det skal lige siges, at jeg er gravid. Så der ligger altså et lille væsen, der jævnligt giver min blære et karatespark. Og jeg har ikke engang åbnet min medbragte alkoholfrie øl endnu.

Men min tilstand er også noget af det, der virkelig gør det rart at komme lidt ud. For uanset hvor meget eller lidt regeringen skruer på retningslinjerne for måder at være sammen på, så er jeg en af dem, der nok kan se frem til at skulle passe lidt ekstra på mig selv. Blive ved med at arbejde hjemmefra og ikke kramme til højre og venstre.

Er man bare lidt socialt anlagt er det et mareridt af en sommer at gå ind i. Så jeg håber, at de her alternative arrangementer bliver min smag.

Mads Langer afløser den halvkedelige DJ på radiofrekvensen, og jeg glemmer alt om, at jeg skal tisse.

Førstegangsoplevelse for alle

Det et spagt og forsigtigt ”hej”, der lyder fra scenen gennem bilradion fra den ellers efterhånden ret store musiker. Som lige pludselig virker lidt lille. Det er en førstegangsoplevelse for alle – også for hovedpersonen.

Der er ingen tvivl om, at det ikke er, som det plejer. Ingen skingre pigeskrig, det er svært at høre, at folk synger med i bilerne, og man ser kun ansigtet på sin sidemand og vagterne.

Jeg griner højt, da der under den første sang blev filmet ud på 'publikum'. Som jeg hører en anden sige: "Det ligner en scene fra tegnefilmen Biler."

Det er næsten for tragikomisk på en eller anden måde.

En anden slags nærvær

Men Mads Langer kan bare noget med nærvær, som er helt specielt. Og får p-scenen flere mennesker som ham på scenen, så tegner det her faktisk ikke helt så dumt, som jeg ellers troede.

Mens jeg giver mig lidt hen til at savne at stå tæt med tusindvis af fremmede mennesker – hvem skulle have troet, man kunne savne det – så får koncerten endnu et corona-touch. Man kan simpelthen være med på Zoom. Det forekommer lidt fjollet i starten, men viser sig faktisk at være lidt af en genistreg.

Det gør slet ikke noget, at der er lidt små tekniske fejl med forbindelse og lyd. Det har de fleste oplevet mange gange i den her videomødernes storhedstid.

Det fører til intet mindre end en ønskekoncert, hvor udvalgte mødedeltagere får lov at vælge den næste sang. Mads Langer giver sig god tid til at snakke med folk i bilerne over Zoom. Altså hvor corona-agtigt er det lige? Men det virker! Det var ikke sket til en 'rigtig' koncert. Det skaber den intimitet, som man ellers mangler ved at sidde i hver sin bil.

Anderledes oplevelse

Ingen tvivl om, at det bare ikke er det samme som at stå tæt og være i det fri. Jeg bliver ind i mellem lidt misundelig på vagterne, der ikke er fanget inde i en bil. Ja selv dem, som i malerdragt, plastikhandsker og sombrero på hovedet render rundt med en trækvogn og sælger chips og sodavand.

Men der er også noget smart over, at man ikke kommer til at stå et sted, man ikke kan se, ingen træls sidemand danser mere med albuerne end med hofterne, og man kan selv bestemme, hvor høreskadet, man vil være ved at skrue op og ned på sin bilradio.

Det kan ikke måle sig med en god sommerkoncert i det fri, det må jeg indrømme. Men situationen taget i betragtning, synes jeg, det er et meget vellykket arrangement.

Impulsiv solodans gjorde prikken over i'et

Mine hormoner bliver for alvor udfordret til koncertens sidste nummer. Her kommer lige nøjagtig noget af den nerve, der er ved at opleve noget live. Sidste bil får lov at komme med et ønske. Det er 'Fact/Fiction' – mit personlige ultimative yndlingsnummer med Mads Langer.

Det viser sig, at kvinden i bilen, Signe, har øvet til det nummer adskillige gange med sit gymnastikhold.

"Har du ikke lyst til at komme herop på scenen og danse til nummeret?" spørger Mads Langer impulsivt, og med et ok fra scenefolkene og opmuntrende dyt fra resten af bilparken løber hun barfodet op på scenen.

Der går omkring ti sekunder af det nummer, før jeg mærker det svide lidt i øjenkrogene. Det er faktisk som om, det føles som en endnu mere intim oplevelse, at Mads Langer i stedet for at kigge ud ikke et eneste sekund tager øjnene fra danseren på scenen.

Hjemad i godt humør

Mascaraen holdt ikke hele koncerten, men skidt med det. Jeg kører hjemad i godt humør, og tror det var godt for mig at komme lidt ud. Det smagte af at være sammen med andre mennesker, og det har jeg altså brug for efterhånden.

Jeg glæder mig til næste år, hvor vi allesammen kan tage revanche og ses til alverdens kulturelle arrangementer. Men for nu, er jeg glad for, at folk er opfindsomme og finder på en måde at gøre sommeren god på på trods.

Det her var i hvert fald en anderledes, men sjov oplevelse, og jeg er nu lidt mere fortrøstningsfuld!